Madrid — en hovedstad der er en konge værdig

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SPANIEN

NOGLE af verdens hovedstæder er opstået i nærheden af naturhavne og har fra fordums dage været travle havnebyer. Andre er opstået langs floder ved overfartssteder som folk ofte benyttede, og kom hurtigt til at spille en fremtrædende rolle. Mange europæiske hovedstæder har lige siden romertiden været betydningsfulde byer. Men Madrid, den spanske hovedstad, er en undtagelse. I 1561 havde byen færre end 10.000 indbyggere da den pludselig begyndte at få betydning.

Forklaringen var ganske enkelt den at Filip II, der herskede som konge over Spanien og et vidtstrakt oversøisk rige, var blevet træt af at flytte sit hof fra den ene by i Castilien til den anden. Han gik meget på jagt og ønskede derfor at placere sit hof et fast sted i nærheden af de jagtområder han holdt allermest af.

 Det krav opfyldte Madrid. Byen havde også rent vand, bød på gode muligheder for udvidelser og var omgivet af frugtbar landbrugsjord.

Da beslutningen var truffet, påbegyndte Filip et byggeprojekt som skulle gøre Madrid til en egnet hovedstad. Senere var andre konger med til at forskønne byen, og det skabte en særlig forbindelse mellem Madrid og kongehuset. I det 17. århundrede var Madrid den største by i Spanien. I dag er den en blomstrende og moderne hovedstad med over tre millioner indbyggere.

Som følge af det tætte bånd mellem Madrid og det spanske kongehus er mange af byens historiske bygninger blevet opdelt alt efter hvilken tilknytning de har haft til de to største dynastier. Den ældste del af byen kaldes Habsburgernes Madrid efter Habsburger-dynastiet i det 16. og 17. århundrede. De efterfølgende  udvidelser af byen er blevet kaldt Bourbonernes Madrid, et dynasti der går tilbage til 1700-tallet, og som også eksisterer i dag.

De spanske konger har i århundredernes løb støttet eller finansieret opførelsen af mange prægtige bygninger i hovedstaden. Desuden danner kongernes uvurderlige malerisamlinger nu grundlaget for Madrids nationale kunstmuseum. Og de vidtstrakte områder i omegnen af Madrid som engang tilhørte kongefamilien, er med tiden blevet byens vigtigste parker og rekreative områder.

En grøn by

På grund af kongernes interesse for jagt og haveanlæg var der allerede bevaret et stort, grønt bælte da man begyndte at udvide Madrid i nyere tid. Og til trods for at byen i de sidste årtier er vokset hurtigt, er der stadig et stort, grønt område der strækker sig mod  syd fra bjergene og næsten helt ind til den indre by.

En af Madrids parker, et tidligere kongeligt jagtområde kaldet Casa de Campo, ligger i nærheden af kongeslottet Palacio Real og rummer nu en zoologisk have. Nord for Madrid ligger El Pardo, et stort skovområde med hjemmehørende egetræer. Skovens udkant ligger kun 10 kilometer fra bymidten.

Filip II fastsatte grænserne for denne park hvor der levede vildt, kort tid efter at han havde gjort Madrid til sin hovedstad. Hans far opførte en jagthytte som stadig pryder parken. Nu er dette skovklædte område blevet en regional park hvor to af Europas mest truede dyrearter bliver beskyttet — den spanske kejserørn og munkegribben.

Retiro-parken var tidligere en stor kongelig have i byens centrum hvor kongefamilien arrangerede tyrefægtning og endda søslag. Almindelige borgere fik adgang til parken i det 18. århundrede med det forbehold at de skulle være passende klædt. I dag ser man mere afslappet på hvordan folk går klædt, og hver weekend myldrer det med madrilenere i parken, som er et populært åndehul. To af parkens attraktioner er et glaspalads der er opført i smedejern og glas, samt en halvcirkelformet søjlegang med udsigt over en sø, hvor man kan leje robåde.

Karl III, en konge i det 18. århundrede, der havde en særlig interesse for kunst og videnskab, anlagde den kongelige botaniske have ved siden af Retiro-parken. Haven har i de sidste 250 år specialiseret sig i planter fra Syd- og Centralamerika.

Kunst-avenuen

Takket være den gavmildhed det spanske kongehus har vist, huser Madrid også et af verdens mest betydningsfulde kunstmuseer, Pradomuseet. Det blev opført på befaling af Karl III, kaldet Madrids bedste borgmester. Kunstsamlingen består fortrinsvis af malerier som har tilhørt spanske monarker der begyndte at samle på kunst for over fire hundrede år siden.

I det 17. århundrede malede hofmaleren Velázquez ikke blot mesterværker, men rejste også rundt i Europa for at opkøbe smukke malerier til sin kongelige protektor, Filip IV. I det følgende århundrede blev Francisco de Goya hofmaler. Ikke overraskende har Pradomuseet mange mesterværker af de to berømte kunstnere.

To andre højt anerkendte kunstsamlinger — museerne Thyssen-Bornemisza og Centro de Arte Reina Sofía — ligger på den samme avenue som Pradomuseet. På denne elegante gade, som kaldes kunst-avenuen, kan man se flere af Madrids berømte statuer.

Madrid har ligesom mange andre byer haft sine op- og nedgangstider. Hovedstaden var belejret det meste af tiden under Den Spanske Borgerkrig (1936-39), og man kan stadig se skudmærker på byporten Puerta de Alcalá. Men byens grundlæggere ønskede fra begyndelsen at Madrid skulle være en civiliseret by hvor folk kom godt ud af det med hinanden.

Madrids lokale vedtægter, som går tilbage til 1202, foreskrev blandt andet at borgerne ikke måtte deltage i dueller eller bære våben. De måtte heller ikke komme med bespottelser eller fornærmelser. Man forventede også at de holdt byen ren, ikke bedrog deres medborgere og holdt bryllupsudgifter på et rimeligt niveau. I overensstemmelse med disse ønsker er Madrid i dag en ren by, dog bliver der ofret en del på brylluper. Turister der ønsker et billigt måltid, skulle prøve de typiske tapas, små velsmagende bidder, som mange steder serveres sammen med en kold drik.

Madrid er i de senere år vokset betydeligt. Den har nu et effektivt transportsystem og den nødvendige infrastruktur til at tage sig af de millioner af turister som hvert år besøger byen. Tusinder af Jehovas Vidner fra Spanien og andre lande vil besøge byen i juli og august. Jehovas Vidner planlægger at afholde et internationalt stævne på et af Madrids store fodboldstadioner. Mange af dem som kommer, får mulighed for med egne øjne at se den hovedstad som er en konge værdig.

[Illustrationer på side 24, 25]

SLOTTE DER ER EN KONGE VÆRDIG

Palacio Real. Det er sandsynligvis den mest imponerende bygning i Madrid. Slottet er bygget hvor der tidligere har været en maurisk fæstning, som Madrid er vokset op omkring. Slottet, der ikke har fungeret som kongebolig siden 1931, bliver nu kun brugt ved officielle lejligheder. Haverne er sirligt anlagte og strækker sig fra slottet ned til floden.

Aranjuez-slottet. Aranjuez ligger cirka 50 kilometer syd for hovedstaden, ved floden Tajo. Filip II, der påbegyndte byggeriet af slottet, holdt meget af stedet på grund af de omliggende frugtbare marker og det milde klima. Det blev Karl III der i det 18. århundrede afsluttede opførelsen af slottet og anlæggelsen af de smukke haver.

El Escorial. Kort tid efter at Filip II havde gjort Madrid til sin hovedstad, begyndte han at opføre dette enorme kloster, bibliotek og slotskompleks, foruden en krypt. Efter mere end tyve års byggearbejde blev slottet midtpunktet for Filips imperium. Slottet, der er asketisk i sin stil, var et refugium hvor han kunne arbejde uforstyrret. På slottet opbevares en af Spaniens vigtigste samlinger af håndskrifter, deriblandt nogle spanske bibeludgaver fra middelalderen.

El Pardo-slottet. Denne kongelige jagthytte ligger i den regionale park der støder op til Madrid. Den oprindelige bygning blev opført af Filip II’s far, og patioen er bygget i samme periode.

I byen La Granja de San Ildefonso, 80 kilometer mod nord, ligger et endnu prægtigere slot. Det blev opført af Filip V som ønskede at lave en efterligning af Versailles-slottet, hvor han var vokset op. Slottets kunstfærdige haver og fontæner danner kontrast til de store fyrretræsskove der dækker de omkringliggende bjerge.

[Kildeangivelse]

Foto: Cortesía del Patrimonio Nacional, Madrid, España

 [Illustrationer på side 26]

NOGLE AF MADRIDS BERØMTE MONUMENTER

Plaza Mayor (1). Denne plads har i over tre hundrede år været brugt som markedsplads, og den var offentlig skueplads for blandt andet kroninger, tyrefægtninger og henrettelser af såkaldte kættere. Et maleri på Pradomuseet (2) skildrer et panorama af Plaza Mayor under en stor autodafé, en ceremoni man afholdt i forbindelse med afsigelsen af domme over kættere, i Madrid i 1680.

Rådhuset ligger på Plaza de la Villa, en charmerende, gammel plads hvor de første officielle byrådsmøder blev holdt. Pladsen er omkranset af gamle bygninger og har bevaret noget af stemningen fra det 16. århundredes Madrid. Der er ikke langt herfra til Puerta del Sol, den travleste plads i byen og udgangspunkt for alle de veje der udgår fra Madrid til provinserne. Disse monumenter ligger i den ældste del af byen.

Efterhånden som Madrid voksede, opførte kongerne af Bourbon-dynastiet, navnlig Karl III, andre bygninger der afspejlede bourbonernes byggestil fra deres hjemland, Frankrig. Eksempler på sådanne bygninger er kongeslottet Palacio Real, Nationalbiblioteket (3), Bymuseet (4), Kybelefontænen (5), Neptunfontænen og Puerta de Alcalá (6).

[Kildeangivelse]

Billede 2: MUSEO NACIONAL DEL PRADO; billederne 5 og 6: Godo-Foto