Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Regnskoven — Kan vi drage nytte af den uden at ødelægge den?

Regnskoven — Kan vi drage nytte af den uden at ødelægge den?

Regnskoven — Kan vi drage nytte af den uden at ødelægge den?

MENER du at tømmerindustrien har lov til fuldstændigt at ødelægge verdens tropiske regnskove? Dit svar er uden tvivl nej! Alligevel vil nogle økologer hævde at mange som siger nej, i virkeligheden allerede har sagt ja — ved for eksempel at købe møbler udført i det smukke og populære tropiske træ fra regnskove i stedet for at vælge træ fra plantager.

Skovhugst sidestilles ofte med skovrydning. Og det er sandt at mange skove er blevet ødelagt af skovhugst. Dog hævder nogle at man før har udnyttet skove uden at de har taget nævneværdig skade. Kan den tropiske regnskov og dens dyreliv virkelig overleve skovhugst? Lad os først undersøge hvordan træfældning kan ødelægge en skov.

Hvordan skovhugst kan ødelægge skov og dyreliv

Forløbet kunne se således ud: Det hele begynder med at man ved hjælp af bulldozere fører veje dybt ind i en skov. Snart tager skovarbejdere fat med deres kædesave. Tømmerfirmaet har kun en midlertidig tilladelse til at drive skovhugst, så arbejderne får besked på at tage alt af værdi. Når de værdifulde træer falder, skader eller ødelægger de også nabotræerne på grund af lianerne der ofte binder dem sammen. Dernæst bryder de tunge bæltekøretøjer gennem den tætte bevoksning for at slæbe stammerne ud. Herved sammenpresses det tynde muldlag så meget at det næsten bliver ubrugeligt.

Tømmerfirmaernes arbejdere spiser gennemgående mere kød end landsbyboerne. Skoven finkæmmes derfor for vildt, og jævnligt nedlægger man mere end der egentlig er brug for. De veje man efterlader, giver adgang til områder som før var utilgængelige. Jægere kan nu køre ind med biler og skydevåben for at nedlægge det vildt der er tilbage. Mindre dyr og fugle fanges i fælder og sælges som kæledyr — en meget indbringende forretning. Derpå kommer jordløse nybyggere i tusindvis for at forsøge at vriste en tilværelse ud af de nye landbrugsarealer. Deres svedjebrug ødelægger de træer der er tilbage, og medfører at kraftige regnskyl vasker det øverste tynde muldlag væk.

Skoven er nu overladt til en sikker død. Træfældningen var bare det første skridt på vejen. Men behøver tømmerhugst at være så ødelæggende?

Miljøvenlig træfældning

I de senere år har der været fornyet interesse for miljøvenlig træfældning og en bæredygtig udnyttelse af regnskoven. Tanken er at fælde træer på en sådan måde at der anrettes så lidt skade som muligt på skoven og dens dyreliv. Skoven gendannes gradvist, og et par årtier senere kan man igen fælde træer. Som følge af presset fra naturfredningsfolk reklamerer nogle forhandlere med at deres tømmer er certificeret, det vil sige at det stammer fra bæredygtigt skovbrug. Lad os se hvordan miljøvenlig træfældning fungerer i praksis.

En forstmand baner sig vej gennem underskoven sammen med en gruppe assistenter. De udgør en af flere grupper som vil tilbringe op til seks måneder i junglen. Her vil de gøre status over skovens tilstand. Tømmerfirmaet har en langtidskontrakt, og derfor har de ansatte tid til at danne sig et overblik over træerne med henblik på at bevare skoven til fremtidig brug.

Forstmanden artsbestemmer hvert træ og mærker dem med et registreringsnummer. Der er i hundredvis af arter, så han må have stor fagkundskab. For at komme videre kræves imidlertid moderne teknologi.

Ved hjælp af et bærbart GPS-navigationsudstyr indtaster forstmanden træets størrelse, art og registreringsnummer. Når han trykker „Enter“, bliver alle træets data, inklusive dets nøjagtige placering, øjeblikkeligt sendt fra skoven til en computer i en travl by langt borte.

Skovbestyreren får senere sin computer til at udskrive et oversigtskort over alle skovens værdifulde træer. Han vælger derefter nøjagtigt hvilke træer der må fældes i overensstemmelse med myndighedernes regulativer. For mange arter gælder det, at det kun er tilladt at fælde halvdelen af træerne over en vis diameter, alt efter hvad koncessionen angiver. De ældste og sundeste træer skal blive stående for at bære frø.

Men hvordan kan man fælde træer uden at volde skade på skoven? Roberto, den forstmand som er nævnt i den foregående artikel, siger til Vågn op!: „Ved hjælp af oversigtskortet — takket være kortet over træernes placering kan vi planlægge skovhugsten sådan at vi forårsager mindst mulig skade på skoven. Vi kan endda i forvejen bestemme i hvilken retning vi vil have at de skal falde, så vi kan begrænse skaden på de omkringstående træer.

Vi kan også tilrettelægge hvordan vi får trukket stammerne ud med spil, i stedet for at bruge bulldozere til at bane os vej ind til de træer vi fælder. Inden skovhuggerne går i gang, overskærer de eventuelle lianer mellem de træer der skal fældes, og nabotræerne — igen for at begrænse skader. Vi gennemarbejder koncessionsområdet systematisk. Hvert år kortlægger og fælder vi en ny sektion sådan at vi ikke kommer tilbage til det samme område før der er gået mindst tyve år. For nogle skoves vedkommende er intervallerne snarere 30 år.“

Men Roberto er jo ansat i et tømmerfirma, så Vågn op! spørger ham: „Hvor meget interesse har skovhuggere egentlig i at beskytte dyrelivet?“

Dyrelivet beskyttes

„En skov trives ikke uden dyreliv,“ siger Roberto. „Det er af afgørende betydning for bestøvningen og frøspredningen. Vi gør alt hvad vi kan, for ikke at forstyrre dyrene mere end nødvendigt. Vi er for eksempel meget omhyggelige med at planlægge hvor tilkørselsvejene skal være, så de bliver få og spredte. Hvor det er muligt, sørger vi for at vejene ikke bliver bredere end at træernes kroner kan vokse sammen over dem. På den måde kan blandt andet dovendyr og aber komme over vejen uden at skulle ned fra træerne.“

Roberto peger på nogle farvede områder på kortet. Disse områder lader man fuldstændig være. Alle vandløb er for eksempel omgivet af et fredet bælte således at dyrene kan bevæge sig fra det ene område til det andet gennem en sammenhængende junglebevoksning.

Han forklarer: „Ud over disse levesteder langs vandløbenes bredder freder vi også grotter, klipper, gamle hule træer, frugttræer — ja, ethvert område som er livsvigtigt for en bestemt dyreart. For at forebygge ulovlig jagt forbyder vi vores ansatte at eje våben, og vi flyver okse- og hønsekød til tømmerlejrene så arbejderne ikke behøver vildtkød. Når vi er færdige i et område, spærrer eller kontrollerer vi omhyggeligt vejene for at forhindre jægere og folk der driver ulovlig skovhugst, i at komme ind i skoven.

Personligt er jeg glad for alt det jeg er med til at udrette, for jeg føler vi er forpligtede til at bevare det Gud har skabt. Men alle de forholdsregler jeg har nævnt, stilles faktisk som krav i de internationale regulativer for certificeret bæredygtigt skovbrug. For at få certifikat skal et firma dokumentere over for inspektører fra internationale organisationer at det lever op til kravene.“

Er en bæredygtig forvaltning af skovene rentabel? Bortset fra nogle få entusiaster som Roberto er skovhuggere i almindelighed ikke begejstrede for programmer for dyrebeskyttelse. Den slags restriktioner betragtes nærmest som en trussel mod omsætningen.

Undersøgelser der blev foretaget i det østlige Amazonia sidst i 1990’erne, viste at de omkostninger det indebar at kortlægge træer, overskære lianer og planlægge udslæbningen af stammer, blev mere end dækket fordi effektiviteten til gengæld var større. Man mistede for eksempel færre træstammer. Uden kortlægning skete det ofte at skovhuggere fældede et træ som transportholdet ikke kunne finde i den tætte jungle.

Tømmer som fra uvildig side er blevet certificeret som træ fra bæredygtigt skovbrug, er desuden lettere at sælge. Men beskytter miljøvenlig træfældning virkelig dyrelivet? Hvor meget vildt overlever når man drager nytte af regnskoven på denne måde?

Kan dyrelivet overleve tømmerfældning?

Det er sandt at den tropiske regnskovs økosystemer er komplekse og sårbare. Dog kan de under visse forhold vise sig at være forbavsende robuste. Hvis man for eksempel lader noget uberørt skov tilbage i nærheden af områder hvor man har fældet træer, vil skud af de fældede arter med tiden udfylde hullerne i kronetaget. Men hvad med dyrene, fuglene og insekterne?

Enkelte arter bliver alvorligt berørt, og skovhugst vil i de fleste tilfælde reducere antallet af fugle- og dyrearter i området. Men for de fleste arter har miljøvenlig træfældning næsten ingen negative virkninger. Faktisk er nogle dyrearter glade for huller i kronetaget. Ny forskning synes at vise at tilstedeværelsen af mennesker — selv når nogle af dem er der for at udføre selektiv træfældning — kan forøge biodiversiteten i regnskoven.

Derfor er der vægtige beviser som peger på at det er muligt at udnytte den tropiske regnskov på en ansvarsbevidst måde uden at skade biodiversiteten varigt. Det engelske tidsskrift The Economist har sagt: „Med blot 10% af den regnskov der er tilbage, vil man kunne dække hele det nuværende behov for hårde tropiske træsorter hvis man forvalter den på en bæredygtig måde. Meget af den overskydende skov kunne så totalfredes.“

Et eksempel på en sådan totalfredning er den skov der blev omtalt i den indledende artikel. Ramiro beskytter den fordi forskere har identificeret adskillige truede arter i området. Sådanne bjergregnskove er sjældne og huser for det meste en stor biologisk diversitet. „Oplysning har været nøglen til fredning,“ siger Ramiro. „Da landsbyboerne først blev klar over at deres vandforsyning afhang af skoven, blev de interesseret i at bevare den.“

Ramiro tilføjer: „Økoturisme er også vigtig fordi gæsterne lærer hvorfor de forskellige træer og planter de får at se, er værd at beskytte. De drager bort igen med en større værdsættelse af skoven og dens dyreliv.“

Eksemplerne med Ramiro og Roberto viser at det er muligt for mennesket at udnytte den tropiske regnskov uden at ødelægge plante- og dyrelivet i den. Men at det er muligt, er ikke ensbetydende med at det sker. I dag kan mange forvisse sig om at det tømmer de køber, kommer fra certificeret bæredygtigt skovbrug. Denne mulighed står dog ikke åben for alle. Vil de bestræbelser der bliver gjort for at bevare skoven, kunne redde dens fantastiske mangfoldighed af livsformer?

[Illustration på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

BOLIVIA

Kortet til højre angiver detaljer om hvert træ; som det ses ovenfor, dækker kortet kun et lille område af Bolivia

[Kildeangivelse]

Alle kort undtagen øverst til venstre: Aserradero San Martin S.R.L., Bolivia

[Illustrationer på side 7]

Hvert træ nummereres og artsbestemmes. Derefter bliver dets nøjagtige placering fastlagt ved hjælp af GPS-navigationsudstyr (ovenfor)

[Illustration på side 7]

’Ved hjælp af oversigtskortet over skovens træer kan vi planlægge skovhugsten sådan at vi ikke skader skoven og dyrelivet permanent.’ — Roberto

[Illustrationer på side 8, 9]

„Oplysning har været nøglen til fredning.“ — Ramiro

[Kildeangivelse på side 9]

Foto: Zoo de Baños