Hvorfor er der så meget voldskriminalitet i dag?

ALLE forbrydelser er onde. Men umotiverede, meningsløse forbrydelser er sværere at forstå. At de begås uden et klart motiv, er noget der forvirrer dem der efterforsker forbrydelserne. Eftersom massekommunikationen er blevet meget mere effektiv i de senere år, kan nyheden om chokerende forbrydelser nå ud til millioner, ja, milliarder af mennesker i løbet af få timer. En rapport udgivet af Verdenssundhedsorganisationen siger at „volden berører alle kontinenter, alle lande og de fleste lokalsamfund“.

Selv i lande der indtil for nylig har været næsten fri for kriminalitet, har man oplevet flere tilfælde af irrationelle voldshandlinger. I Japan, for eksempel, har voldskriminaliteten længe været ret lav. Men i juni 2001 gik en mand bevæbnet med en slagterkniv ind på en skole i den japanske by Ikeda og begyndte at hugge vildt omkring sig og stikke folk ned. Inden for 15 minutter dræbte han 8 børn og sårede 15 andre. Ud fra dette samt andre rapporter fra Japan, eksempelvis om unge der slår tilfældige folk ihjel bare for sjov, kan man virkelig se at forholdene har ændret sig i dette land.

Men også i lande hvor kriminaliteten generelt har været høj, har visse meningsløse handlinger vakt befolkningens afsky, eksempelvis angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Psykologen Gerard Bailes kom med denne kommentar: „Det har gjort verden til et helt igennem fremmed og farligt sted hvor man ikke kan forudse hvad der vil ske.“

Hvorfor gør de det?

Der findes ingen enkeltårsag til de mange forskellige voldshandlinger. Det der gør nogle forbrydelser svære at forstå, er at de er så irrationelle. For eksempel er det svært at fatte hvorfor en person går hen til en vildfremmed og dolker vedkommende til døde, eller hvorfor nogen kører forbi et helt tilfældigt hus og skyder mod det.

Nogle hævder at det ligger til mennesket at være voldeligt. Andre indvender at det ikke er en del af menneskets natur at begå  meningsløs vold. — Se rammen „Dømt til at være voldelig?“

Mange eksperter mener at der er en hel række faktorer og forhold som får folk til at begå irrationelle og voldelige handlinger. En rapport fra FBI Academy i USA siger endda: „Ingen normal og klarttænkende person finder på at myrde.“ Selv om nogle autoriteter måske ville gøre indsigelse mod ordvalget, er mange enige i tanken bag udtalelsen. Af en eller anden grund er tankegangen hos dem der begår meningsløs vold, ikke normal. Noget har påvirket deres logiske tænkeevne i så høj grad at de er villige til at begå de værste ugerninger. Hvad er det der bidrager til at folk gør den slags? Lad os se på forskellige faktorer som eksperter har nævnt.

Familielivets opløsning

Vågn op! har spurgt Marianito Panganiban, en talsmand for efterforskningsmyndigheden i Filippinerne, om det miljø de der begår ekstreme voldshandlinger, kommer fra. Han svarede: „De kommer fra opløste familier. De mangler omsorg og kærlighed. Deres moral er blevet svækket i den forstand at de ikke har nogen ledetråd i livet, og så kommer de på afveje.“ Mange forskere peger på at aggressive forbrydere ofte kommer fra dårlige familieforhold hvor vold er hverdagskost.

En underafdeling af FBI, The U.S. National Center for the Analysis of Violent Crime, har udsendt en rapport med en liste over faktorer som kan identificere unge der kunne finde på at begå dødbringende vold i skolen. Følgende familiemæssige faktorer blev nævnt: et turbulent forældre-barn forhold, forældre som ikke er opmærksomme på at deres børn har problemer, mangel på nærhed samt forældre der kun sætter få eller slet ingen grænser for deres børns opførsel. Endnu en faktor er børn der isolerer sig og fører et dobbeltliv idet de holder en del af deres liv skjult for forældrene.

Mange børn i dag bliver ofre for opløste familier. Andre børn har forældre som ikke har ret meget tid til dem. Tusinder af unge er vokset op uden at få moralske retningslinjer og tilstrækkelig vejledning fra deres forældre. Nogle eksperter mener at børn fra et sådant miljø kan have svært ved at knytte sig til andre, med det resultat at de får lettere ved at forbryde sig mod deres medmennesker, ofte helt uden samvittighedsnag.

Hadegrupper og sekter

Meget tyder på at hadegrupper og sekter har spillet en stor rolle i forbindelse med visse forbrydelser. I Indiana i USA var en 19-årig  sort mand på vej hjem fra et indkøbscenter. Nogle minutter senere lå han i vejsiden med en kugle i hovedet. Han var blevet skudt ned af en ung mand der havde udset sig ham som et vilkårligt offer. Hvorfor? Det forlyder at morderen ønskede at blive medlem af en hvid racistisk organisation og at få en spindelvævstatovering som belønning for at have dræbt en sort.

Nervegasangrebet i 1995 i Tokyos undergrundsbane, masseselvmordet i Jonestown i Guyana og 69 dødsfald i Schweiz, Canada og Frankrig blandt medlemmer af Soltemplets Orden var alle inspireret af sekter. Disse eksempler viser hvor stor indflydelse visse grupper har haft på andre. Karismatiske ledere har fået folk til at gøre det „utænkelige“ ved at stille dem forskellige belønninger i udsigt.

Massemedierne og vold

Nogle peger på vidnesbyrd om at forskellige former for moderne kommunikation kan fremme en aggressiv adfærd. Det siges at folk ved jævnligt at være tilskuere til vold på tv, film, internettet og i computerspil kan få deres samvittighed sløvet og blive tilskyndet til at begå voldsforbrydelser. Dr. Daniel Borenstein, formanden for den amerikanske psykiatriforening, siger: „På nuværende tidspunkt er der over 1000 undersøgelser baseret på 30 års forskning som viser en årsagssammenhæng mellem medievold og aggressiv adfærd hos børn.“ Henvendt til en amerikansk senatskomité erklærede dr. Borenstein: „Vi er overbeviste om at det har en meget negativ indvirkning på folkesundheden at man via underholdningen regelmæssigt udsættes for vold i alle dens former.“ — Se rammen „Voldelige computerspil — En læges udsagn“.

Som støtte herfor henvises der ofte til specifikke sager. I tilfældet med manden der koldblodigt myrdede et par der gik langs stranden og nød solopgangen, fremlagde anklagerne bevis for at han var blevet inspireret til at begå dobbeltmordet ved at se en bestemt voldsfilm gentagne gange. I forbindelse med et skuddrama på en skole hvor 15 blev dræbt, fandt man ud af at de to elever der stod bag mordene, hver dag havde tilbragt flere timer med at spille voldelige  computerspil. De havde også set film der forherligede vold og mord.

Narkotiske stoffer

I USA skete der i løbet af en otteårig periode en tredobling i antallet af mord begået af teenagere. En af de årsager myndighederne peger på, er bander, især dem der handler med crack. Ud af mere end 500 drab der i den senere tid er blevet begået i Los Angeles i Californien, „var bander ifølge politiet indblandet i 75 procent af tilfældene“.

En rapport udgivet af FBI Academy siger: „Narkotiske stoffer spiller ind i et uforholdsmæssigt stort antal mordsager.“ Nogle har begået mord under påvirkning af stoffer. Andre bruger vold for at beskytte deres narkohandel. Narkotiske stoffer er tydeligvis en magtfuld faktor der får folk til at begå grufulde forbrydelser.

Let adgang til dødbringende våben

Som nævnt i den foregående artikel dræbte en mand i Tasmanien i Australien 35 mennesker. Han sårede desuden 19 andre. Manden var bevæbnet med halvautomatiske skydevåben, og det fik mange til at konkludere at en af årsagerne til den stigende voldskriminalitet er den lette adgang til våben.

En rapport viser at der i 1995 kun blev begået 32 skuddrab i Japan, hovedsagelig i forbryderverdenen. I USA lå tallet på over 15.000. Hvorfor denne store forskel? Nogle mener at det skyldes Japans strenge våbenlov.

Manglende evne til at tackle problemer

Når man hører om visse grufulde forbrydelser, tænker man måske: ’Forbryderen må være sindssyg.’ Men ikke alle der begår uhyrligheder, er sindsforvirrede. Mange har dog meget svært ved at klare livets problemer. Eksperter peger på visse medvirkende årsager til at nogle bliver ekstremt voldelige. Blandt dem kan nævnes: problemer med indlæring og omgang med andre; negative følger af mishandling eller seksuelt misbrug;  asociale træk; had mod en bestemt gruppe mennesker, eksempelvis kvinder; manglende evne til at føle samvittighedsnag; og et ønske om at manipulere med andre.

Uanset hvad problemet er, kan det hos nogle blive så altoverskyggende at det påvirker deres tankegang og får dem til at handle bizart. Et eksempel på det er en sygeplejerske som hungrede efter opmærksomhed. Hun fandt derfor på at indsprøjte et muskelafslappende præparat i små børn så deres åndedræt gik i stå. Derefter solede hun sig i al den opmærksomhed hun fik mens hun „reddede“ børnene. Det lykkedes hende desværre ikke at sætte åndedrættet i gang igen hos alle børnene. Hun blev anklaget for mord.

Der er altså tydeligvis mange forskellige faktorer som bidrager til at folk begår voldelige kriminelle handlinger. Men der er endnu et meget vigtigt aspekt vi må tage i betragtning.

Bibelens svar

Bibelen hjælper os til at forstå hvad der sker nu, og hvorfor nogle opfører sig så voldeligt. Den giver en nøjagtig beskrivelse af de negative karaktertræk der er så udbredte i dag. I Andet Timoteusbrev 3:3, 4 siges der for eksempel at mennesker ville være ’uden naturlig hengivenhed, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode og egenrådige’. I en anden af Bibelens bøger bliver Jesus citeret for følgende udtalelse: „Kærligheden [vil] blive kold hos de fleste.“ — Mattæus 24:12.

Bibelen siger: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her.“ (2 Timoteus 3:1) Ja, alt det som vi i dag er vidne til, er et bevis på at vi lever i endens tid for denne tingenes ordning. Det går stærkt ned ad bakke med forholdene i verden og folks mentalitet. Er der nogen umiddelbar løsning i sigte? Bibelen svarer: „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre.“ — 2 Timoteus 3:13.

Betyder det at menneskeheden altid vil være plaget af brutal vold og stigende kriminalitet? Det spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Ramme på side 6]

Dømt til at være voldelig?

Nogle hævder at mennesker har en nedarvet tilbøjelighed til at være voldelige og begå drab. Evolutionstilhængere mener at vi stammer fra dyrene og simpelt hen har arvet deres anlæg for aggressivitet. Sådanne teorier efterlader ikke noget håb om at vi nogen sinde vil blive fri for vold.

Der er dog mange vidnesbyrd som peger i modsat retning. De ovennævnte teorier forklarer ikke hvorfor der i de forskellige kulturer er stor forskel på hvordan volden kommer til udtryk og hvor ofte. De forklarer heller ikke hvorfor vold i nogle samfund synes at være almindeligt udbredt, mens der i andre samfund rapporteres om meget lidt vold og næsten ingen mord. Psykoanalytikeren Erich Fromm afslørede svagheder i teorien om at vi har arvet aggressive tilbøjeligheder fra primaterne, ved at pege på at selv om nogle af dem er voldelige på grund af fysiske behov eller for at beskytte sig selv, er mennesker de eneste der kan finde på at dræbe for fornøjelsens skyld.

Professorerne James Alan Fox and Jack Levin siger i deres bog The Will to Kill — Making Sense of Senseless Murder: „Nogle har en større tendens end andre til at være voldelige, men de har stadig en fri vilje. Selv om viljen til at dræbe bliver påvirket af talrige indre og ydre kræfter, har den enkelte stadig valgfrihed og beslutningsevne og kan som følge deraf stilles til ansvar og være strafskyldig.“

[Ramme på side 7]

Voldelige computerspil — en læges udsagn

Dr. Richard F. Corlin, tidligere formand for den amerikanske lægeforening, kom i en tale til en gruppe nyuddannede læger i Philadelphia i Pennsylvania ind på computerspil som tilskynder til vold. I nogle af disse spil får man point for at tilføje offeret overfladiske skudsår, flere point for dybere skudsår og endnu flere point for skudsår i hovedet. Blod og hjernemasse sprøjter ud over det hele.

Dr. Corlin nævnte at børn jo ikke har lov til at køre bil, drikke alkoholiske drikke eller ryge før de har en vis alder. Han fortsatte: „Men vi tillader at de lærer at skyde i en alder hvor de endnu ikke har udviklet evnen til at styre deres impulser og ikke har den fornødne modenhed og disciplin til at håndtere de våben de leger med. . . . Vi må lære vores børn helt fra begyndelsen at vold altid har konsekvenser — alvorlige konsekvenser.“

Man lærer ikke børn at kriminalitet har konsekvenser; i stedet er børn sørgeligt nok ofte selv de uskyldige ofre for voldsforbrydelser. Ifølge statistikker er skydevåben hver dag årsag til ti dødsfald blandt børn i USA. Dr. Corlin siger: „USA er førende i verden — når det gælder børn dræbt af skud.“ Hans konklusion? „Vold med skydevåben er en trussel mod folkesundheden i dette land. Det er en fastslået kendsgerning.“

[Ramme på side 9]

Faktorer som kan føre til voldskriminalitet

Mange eksperter mener at følgende kan bidrage til meningsløse forbrydelser:

Familielivets opløsning

Hadegrupper, ekstremister

Farlige sekter

Vold i underholdning

Et voldeligt miljø

Stofmisbrug

Manglende evne til at tackle problemer

Let adgang til dødbringende våben

Visse former for sindslidelser

[Illustration på side 8]

Et af fem bombeattentater som førte til at mindst 12 blev dræbt og over 80 såret, Quezon City i Filippinerne

[Kildeangivelse]

AP Photo/Aaron Favila Den 30. december 2000

[Illustration på side 8]

To elever i Colorado i USA dræber en lærer og 12 elever på Columbine High School og begår til sidst selvmord

[Kildeangivelse]

AP Photo/Jefferson County Sheriff’s Department Den 20. april 1999

[Illustrationer på side 8, 9]

En bilbombe i en natklub på Bali, Indonesien, dræber mindst 182 og sårer 132

[Kildeangivelse]

Maldonado Roberto/GAMMA Den 12. oktober 2002