Voldskriminalitet — Hvad er det der sker?

I OREGON i USA gik Frank og Gabriella en tidlig morgen langs stranden og nød solopgangen — intetanende om hvad der snart ville ske. Få minutter senere var de begge døde, skudt i hovedet på klods hold. Var det en hævnakt? Eller jalousidrab? Ingen af delene. Morderen, der slet ikke kendte sine ofre, havde fået opfyldt sin drøm — at vide hvordan det føles at dræbe nogen.

„Søndag den 28. april 1996 vakte Martin Bryant den vestlige verdens opmærksomhed med sit livs oplevelse. Mens han gik gennem byen Port Arthur i Tasmanien, skød han på alle og enhver og oplevede en berusende følelse af magt.“ (A Study of Our Decline af Philip Atkinson) Det kostede 35 mennesker livet!

En tidlig morgen var en 65-årig pensionist i Canada ude på sin sædvanlige cykeltur. Pludselig blev han ramt bagfra af en bilist, som blot kørte videre. Cyklen blev slæbt næsten en kilometer hen ad vejen. Man troede først at den 65-årige var blevet offer for en almindelig flugtbilist, men efterforskningen viste at han var blevet ramt af en som blot var ude for at more sig i en stjålen bil. Åbenbart var dét at ramme cyklisten en del af „spændingen“.

En ny type kriminalitet?

Kriminalitet er noget man har kendt til i århundreder, men de former for kriminalitet der er omtalt ovenfor, får mange til at udbryde: „Hvorfor gør folk den slags? Hvordan i alverden kan de finde på det?“ Almindelige lovovertrædelser som tyveri og bedrageri vækker ikke længere særlig stor opmærksomhed, men der er en stigende forekomst af en anden type forbrydelser som er genstand for mediernes bevågenhed, og som får folk til at tænke ved sig selv: ’Det er jo fuldstændig meningsløst! Hvad er det for en verden vi lever i?’

Disse forbrydelser er anderledes. De er chokerende og ondskabsfulde. Som i de nævnte tilfælde begås de generelt mod uskyldige mennesker som ikke kender deres gerningsmand. Ofte ligger der tilsyneladende ikke noget motiv bag sådanne voldsforbrydelser. Og der kan nævnes det ene tilfælde af umotiverede voldshandlinger efter det andet.

I april 1999 gik to unge elever ind på en skole i Colorado i USA og skød og dræbte 12 elever samt en lærer før de tog deres eget liv. I 1982 døde en mand i Californien efter at have indtaget håndkøbsmedicin som nogen havde tilsat  stryknin. I 1993 fik to tiårige drenge i Bootle i England den toårige James Bulger til at gå ud af det indkøbscenter hvor hans mor befandt sig. Dernæst førte de den lille dreng ned til et jernbanespor og pryglede ham til døde.

Nogle forbrydelser kan betegnes som terrorisme, eksempelvis det giftgasangreb i 1995 i Tokyos undergrundsbane som medlemmer af en religiøs sekt foretog. Folk i Japan var chokerede over dette attentat hvor 12 blev dræbt og tusinder kom til skade. Ødelæggelsen af World Trade Center i New York og angrebet på Pentagon i Washington, D.C., der krævede cirka 3000 dødsofre, står stadig i frisk erindring hos de fleste. Det samme gør bombeattentatet sidste år på Bali i Indonesien, hvor næsten 200 mistede livet.

Voldsforbrydelser af den art er tydeligvis blevet meget udbredte. Det er et problem som i dag berører mange lande og samfundsgrupper verden over.

I nogle tilfælde er det næsten som om gerningsmændene konkurrerer med hinanden om hvem der kan begå de værste forbrydelser. Hadmotiverede forbrydelser er desuden blevet mere og mere almindelige. De er ofte kendetegnet af ekstrem grusomhed og begås mod personer hvis eneste „fejl“ er at de tilhører en anden race, religion eller etnisk gruppe — sådan som det var tilfældet i 1994 da omkring 800.000 tutsier blev myrdet i Rwanda.

Alt dette har fået mange til at tænke: ’Hvad er det der sker? Var det sådan før i tiden? Hvad ligger bag sådanne frygtelige forbrydelser? Og kan der gøres noget for at begrænse grusomhederne eller fjerne dem helt?’ Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.

[Tekstcitat på side 4]

Voldskriminalitet begås ofte mod tilfældige og uden et klart motiv