Svedebade før og nu

GENNEM århundreder har man i forskellige kulturer gjort brug af svedebade. Blandt de mange typer kan nævnes de nordamerikanske indianeres inipi, russernes bania, tyrkernes hamman og japanernes mushiburo.

Der var også oldtidens romerske bade, som blandt andet bestod af et varmtvandsbassin og et dampbad. Et af de smukkeste og mest overdådige romerske badeanlæg man har afdækket, er Caracallas termer. Det optog et areal på 11 hektar og havde plads til 1600 badegæster.

Vi vil nu se nærmere på to former for svedebade som stadig benyttes. Det er mexicanernes temescal og finnernes sauna. Når du har læst om disse bade, kan det være at du selv får lyst til at prøve et.

Temescal

Det mexicanske temescal stammer fra før kolonitiden. Aztekerne, zapotekerne, mixtekerne og mayaerne benyttede det af både terapeutiske og religiøse grunde — i forbindelse med fødsler, en slægtnings begravelse, voksenindvielse og andre stammeritualer. Ordet temescal kommer af det oprindelige temazcalli, der på indianersproget nahuatl betyder „badehus“. Temescal var en rektangulær eller rund lerhytte med et hvælvet tag. Inde i hytten blev vulkanske sten varmet op, og der blev udviklet damp ved at man hældte urtete, af for eksempel rosmarin eller eukalyptus, på stenene. De badende blev nænsomt slået med ’hellige’ eller lægende planter, og ceremonien sluttede med at de blev overstænket med koldt vand.

 De spanske munke under vicekongedømmet var meget imod denne skik fordi de anså det for upassende at mænd og kvinder badede sammen. Men temescal overlevede, og man benytter det stadig i visse dele af Mexico, hovedsagelig for at bade, for at lindre sygdom eller som en hjælp til at komme sig efter en fødsel. Der er dog også en stigende interesse for at genoplive de religiøse traditioner der knytter sig til badet og er en del af landets kulturarv.

Den finske sauna

Det mest kendte svedebad er nok finnernes sauna. „Sauna“ er faktisk et finsk ord. Dette svedebads historie går mere end 2000 år tilbage. De første saunaer bestod blot af en overdækket sænkning i terrænet med et ildsted i midten eller i et af hjørnerne. I begyndelsen af 1100-tallet gik man over til at lave hytteagtige saunaer.

I dag har næsten alle finske hjem en sauna med træbeklædte vægge og en elektrisk eller brændefyret ovn. I huse på landet og i fritliggende saunahytter er det stadig meget almindeligt med ovne til brændefyring. Men uanset hvilken type ovn der er tale om, er den forsynet med et fyldt stenmagasin. Man kan så øge luftfugtigheden ved at kaste vand på de opvarmede sten med en øse. En væsentlig forskel mellem den finske sauna og de romerske og tyrkiske bade er at saunaens vægge og inventar som regel er lavet af træ. Det giver mulighed for høje temperaturer uden at man brænder sig på saunaens bænke, rækværk eller vægge, da træ er en dårlig varmeleder.

Saunaen er så uadskillelig en del af finsk kultur at der skønnes at være en sauna for hver tre indbyggere i landet. De fleste finner går i sauna cirka en gang om ugen. I sommerferien, der ofte tilbringes ved en sø, går mange i sauna næsten daglig. Sædvanligvis foregår det ved at de veksler mellem et ophold i den varme sauna og en svømmetur i den kolde sø. For dem der også kan lide den slags bade om vinteren, findes der masser af saunaer i nærheden af tilfrosne søer, hvor et hul i isen holdes åbent så man kan tage sig en hurtig dukkert.

Svedebadets gavnlige virkninger

Finnerne har længe været fortalere for saunabadet på grund af dets gavnlige virkninger. Et finsk ordsprog siger: „Saunaen er den fattiges medicin.“ Frem til det 19. århundrede blev saunaen ikke alene brugt som badstue, men også som en slags hospital og barselstue.

Temperaturen i en sauna ligger sædvanligvis mellem 80 og 100 grader, og et ophold vil typisk vare omkring 10 til 15 minutter. Mange kan godt lide at gentage saunabadet flere gange, afbrudt af små hvilepauser eller et brusebad. Varmen øger blodcirkulationen og får porerne til at åbne sig så affaldsstoffer som mælkesyre udskilles, og derved opnås en rensende virkning. Mange går i sauna for at lindre smerter og ømhed efter motion og for at dæmpe allergisymptomer, forkølelse og gigtsmerter. Selv om der er delte meninger om hvorvidt det er gavnligt for helbredet at gå i sauna, siger saunaelskere at det giver en fornemmelse af lethed og en følelse af renhed og velvære. Nogle kan godt lide at gå i sauna om aftenen på grund af den afslappende og beroligende virkning det har. Andre foretrækker at gøre det i løbet af dagen fordi de synes det virker forfriskende at veksle mellem den varme sauna og det kolde gys. *

Overalt i verden bliver det mere og mere almindeligt at gå i sauna, især på hoteller og i sportscentre. Men pas på! I nogle lande bruges ordet „sauna“ om et sted hvor prostituerede modtager kunder. Man må derfor sikre sig at den sauna man planlægger at besøge, er en rigtig sauna.

Ikke alle saunaer holdes ordentligt ved lige. Der kan for eksempel mangle sten på ovnen, og hvis man så kaster vand på den, kan den voldsomme damp der pludselig opstår, virke ubehagelig. Der kan også ske det at vandet siver ned til gløderne eller det elektriske varmelegeme så ovnen med tiden bliver ødelagt.

Man må derfor altid sikre sig at saunaen bruges rigtigt, og at den holdes ren og har en god ventilation. Hvis du har mulighed for det, kan det være at du har fået lyst til at prøve dette gamle, men stadig populære svedebad.

[Fodnote]

 [Ramme/illustrationer på side 23]

Saunatips

● Undgå at drikke alkohol og at spise et stort måltid inden du går i sauna.

● Begynd med et brusebad.

● Sæt dig på et håndklæde.

● Husk at temperaturen er lavest på den nederste bænk.

● Øg luftfugtigheden ved at kaste lidt vand på ovnens sten.

● Undlad at konkurrere om hvem der kan klare den højeste temperatur eller opholde sig længst tid i saunaen.

● Slut af med et koldt brusebad.

[Illustration på side 21]

Caracallas termer i Rom

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af James Grout/Soprintendenza Archeologica di Roma

[Illustration på side 21]

Et „temescal“-svedebad