Vi betragter verden

Hajer ribbes for deres finner

I hele verden er der erhvervsfiskere som gennemsøger havene for hajer, ribber dem for deres finner og kaster kadaverne over bord. „Denne grusomme form for amputation skyldes efterspørgselen efter den dyre [hajfinne]suppe,“ oplyser tidsskriftet Science News. I august 2002 beslaglagde den amerikanske kystvagt et hawaiiansk fartøj ud for Mexicos kyst efter at have opdaget at det var lastet med 32 tons hajfinner. Der var ingen andre hajdele om bord. „Denne bizarre ladning repræsenterer nedslagtningen af mindst 30.000 hajer og cirka 580 tons kasseret fisk,“ siger tidsskriftet. „Det anslås at fiskeflåder rundt om i verden på årsbasis dræber 100 millioner hajer.“ Eftersom hajfinner kan indbringe hele 3300 kroner kiloet på det frie marked, er der en stigende, helt uholdbar, efterspørgsel.

 Under tidspres?

En nylig undersøgelse foretaget af University of New South Wales og Australian National University konkluderer at „folk som klager over at de ikke har tid nok, fører sig selv bag lyset,“ oplyser avisen The Australian. Avisen fortsætter: „Mange af os bruger mere tid på arbejde og huslige pligter end strengt nødvendigt.“ Forskerne beregnede hvor meget tid et udearbejdende par uden børn behøver at arbejde for at tjene til de grundlæggende livsnødvendigheder. Dernæst sammenlignede de den beregnede tid med den tid de barnløse par reelt bruger på deres arbejde. Undersøgelsen viste at udearbejdende par uden børn „hver uge bruger i alt 79 timer på arbejde, 37 timer på huslige pligter og 138 timer på personlig pleje. Men i virkeligheden har de kun brug for at arbejde 20 timer om ugen [10 timer hver], udføre huslige pligter i 18 timer og bruge 116 timer på personlig pleje [inklusive det at spise og sove],“ siger avisen. Hvis parrene var villige til at forenkle deres tilværelse, ville de kunne få helt op til 100 timer mere fritid om ugen. Undersøgelsen viser ifølge The Australian at selv om udearbejdende par uden børn „påstår at det er dem som har det største tidspres, har de i realiteten mere tid til sig selv end alle andre befolkningsgrupper. De der har børn, er under langt større tidspres.“

Flere og flere diabetikere i Indien

Verdenssundhedsorganisationen anslår at over 170 millioner mennesker i hele verden har diabetes. Indien har det største antal diabetikere — 32 millioner — og man forventer at tallet vil være steget til 57 millioner i 2005, oplyser avisen Deccan Herald. Ved en international kongres om diabetes som blev holdt i Sri Lanka, pegede eksperter på kosten og en forandret livsstil som de primære årsager til denne drastiske stigning. De nævnte også andre faktorer som stress, arvelighed, lav fødselsvægt og det at nyfødte får for meget at spise. Indien er et af de lande i verden hvor det er billigst at blive behandlet for diabetes. Alligevel er antallet af diabetesrelaterede helbredsproblemer og dødsfald stadig højt, blandt andet fordi man ikke er opmærksom på symptomerne og diagnosticerer sygdommen for sent. En undersøgelse foretaget i flere indiske storbyer konkluderer at 12 procent af den voksne befolkning har diabetes, og at 14 procent har nedsat glukosetolerance, en tilstand som ofte går forud for diabetes.

Traumatiserede krigskorrespondenter

„Et betydeligt antal [krigskorrespondenter] er blevet alvorligt traumatiseret af det de har set og oplevet.“ Det skriver avisen The New York Times i en kommentar til „en undersøgelse der omfattede [140] udlandskorrespondenter som regelmæssigt dækkede krige og andre væbnede konflikter for seks store nyhedsorganisationer“. Artiklen fortæller at „der var en betydeligt større forekomst af alvorlig depression og posttraumatisk stress blandt krigskorrespondenterne end blandt de korrespondenter [en sammenligningsgruppe på 107] som ikke dækkede krige“. Symptomerne „omfattede flashbacks, tilbagevendende mareridt, irritabilitet, koncentrationsbesvær og overdreven vagtsomhed. Korrespondenterne meldte også om en række andre problemer, . . . deriblandt en manglende evne til at tilpasse sig den almindelige samfundsorden, en manglende lyst til at være sammen med venner, vanskeligheder med at bevare venskaber og brugen af alkohol for at dæmpe deres angst.“ Mændene og kvinderne i undersøgelsen havde i gennemsnit „tilbragt 15 år i konfliktområder såsom Bosnien, Rwanda, Tjetjenien, Somalia og Afghanistan“.

Aldrende europæere

„Det gamle Europa lever mere og mere op til sit navn,“ skriver den spanske avis El País. I stort set alle EU-medlemslande er mindst 20 procent af befolkningen over 60 år. Demografer forudsiger at i år 2050 vil 4 ud af 10 indbyggere i lande som for eksempel Østrig, Italien og Spanien være over 60 år. På den anden verdenskonference om aldring, som blev holdt i Madrid, blev det påpeget at denne udvikling vil kræve både sociale og økonomiske justeringer. Folkepensioner og sygeforsikringer vil blive stadig sværere at finansiere. Arbejdsgiverne bliver muligvis nødt til at ansætte ældre arbejdere, organisere en fleksibel eller anderledes arbejdsfordeling hvor der måske er flere ansatte om det samme job, samt tilbyde at pensionsalderen fastsættes individuelt. Og „eftersom der vil være færre unge, kan virksomheder som ønsker vækst, blive tvunget til at henvende sig til den ældre del af befolkningen for at finde købere til deres tjenesteydelser og produkter,“ siger en spansk forretningsmand ved navn Josep Maria Riera.

Seksualundervisning — mere påkrævet end nogen sinde

Officielle tal fra Tyskland viser at antallet af aborter i årene 1996 til 2001 steg med cirka 60 procent blandt de 15-17-årige og med 90 procent blandt endnu yngre piger, oplyser tidsskriftet Der Spiegel. Norbert Kluge ved Koblenz-Landau-universitetet siger at børn bliver seksuelt modne i en stadig yngre alder, men ’ikke får tilstrækkeligt med seksualoplysning — og da slet ikke tidligt nok’. Børn bør være informeret om seksuallivet før tiårsalderen, men mange forældre lever ikke op til deres ansvar, siger Norbert Kluge. Ifølge avisen Berliner Morgenpost opfordrer formanden for Bundeselternrat (Forbundsforældrerådet) i Bonn forældrene til at tale mere med deres børn om den følelsesmæssige side af kønslivet, som for eksempel „kærlighed og parforhold“, end om de biologiske processer.

E-mail og forholdet mennesker imellem

Ifølge to forskere foregår kommunikationen mellem ansatte ofte via e-mail uanset om kollegaen befinder sig tusinder af kilometer borte eller arbejder på samme etage, siger den canadiske avis Globe and Mail. Om den virkning e-mail har på de menneskelige relationer, siger David Crystal, professor i sprogvidenskab ved University of Wales: „Øjeblikkelig respons er et fundamentalt træk ved samtaler,“ og det giver e-mail ikke rum for på grund af den tid der går fra man modtager en besked, til man besvarer den. E-mail har desuden den ulempe at den ene part kan ’dominere samtalen’ uden at blive afbrudt. Avisen siger: „Det både at lytte og tale er et afgørende aspekt i kunsten at omgås andre.“

To sæt nerver?

Ifølge det tyske tidsskrift Bild der Wissenschaft er vi mennesker udstyret med et særligt nervesystem som opfatter kærlighed og ømhed. Svenske forskere opdagede at en kvinde der havde mistet de almindelige følereceptorer, stadig fik en behagelig fornemmelse når man strøg blidt hen over hendes hud med en blød malerpensel. Forskerne mener at denne behagelige følelse blev fremkaldt af et andet netværk af nerver i huden som består af langsomt ledende nervefibre, de såkaldte C-fibre. Netværket reagerer kun på lette berøringer og aktiverer de hjerneområder der har med følelser at gøre. Avisen International Herald Tribune kommer ind på hvorfor vi måske har to forskellige netværk af nerver: „De langsomt ledende nervefibre fungerer lige fra man bliver født, måske allerede mens man er i livmoderen, mens de hurtigt ledende fibre udvikler sig langsomt efter fødselen. Det er muligt at nyfødte kan fornemme, eller sanse, kærligheden i forældrenes berøringer før de kan føle selve berøringen.“