Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Mobning — Årsager og virkninger

Mobning — Årsager og virkninger

Mobning — Årsager og virkninger

HVAD er det der får et barn til at mobbe andre? Hvis du nogen sinde har været udsat for mobning, er du måske fristet til at sige: „Det er da ligegyldigt! Der er ingen undskyldning for at opføre sig sådan.“ Og det har du nok ret i. Men der er stor forskel på at søge en grund og at søge en undskyldning. At der er årsager til at et barn begynder at mobbe, undskylder ikke den forkerte adfærd, men det hjælper os måske til at forstå den. Og en sådan forståelse kan være af reel værdi. Hvordan det?

Et gammelt ordsprog siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“ (Ordsprogene 19:11) Vrede over mobberens fremfærd kan forblinde os og fylde os med frustration og endda had. Men indsigt i baggrunden for hans opførsel kan hjælpe os til at dæmpe vores vrede. Det giver os så mulighed for at se mere klart når vi søger en løsning på problemet. Lad os se på nogle faktorer der fører til denne uacceptable adfærd.

Årsager

I mange tilfælde har mobberen fået en mangelfuld opdragelse fordi forældrene ikke var noget godt forbillede, eller de ligefrem forsømte ham. Mange mobbere kommer fra hjem med forældre der er følelseskolde eller ligegyldige over for deres børn, eller som har lært dem at bruge vrede og vold for at håndtere problemer. Børn der er opvokset i et sådant miljø, betragter måske ikke deres egne verbale eller fysiske angreb som mobning; måske synes de endda at deres adfærd er helt normal og acceptabel.

En 16-årig pige der var blevet mobbet af sin stedfar derhjemme og af kammerater i skolen, begyndte selv at mobbe i syvende klasse. Hun indrømmer: „Problemet var dybest set at en masse vrede havde hobet sig op i mig. Jeg begyndte bare at mobbe alle og enhver. Den smerte man føler, gør virkelig noget ved en, og man har lyst til at lade det gå ud over andre.“ Den fysiske vold er måske ikke typisk for piger der mobber, men det er den vrede som ligger bag, til gengæld. *

I mange skoler kommer eleverne fra vidt forskellige miljøer og er opdraget meget forskelligt. Desværre er nogle børn aggressive fordi de hjemmefra har lært at den bedste måde at få sin vilje på er at skræmme eller håne andre.

Uheldigvis lader det til at sådanne metoder ofte virker. Shelley Hymel, der arbejder ved University of British Columbia i Canada, har studeret børns adfærd i 20 år. Hun siger: „Der findes børn som forstår at regne den ud, og desværre er mobning effektivt. De får hvad de vil have — magt, status og opmærksomhed.“

En anden faktor der er med til at give gode betingelser for mobning, er manglende opsyn. Mange ofre føler ikke at de har noget sted at gå hen — og det sørgelige er at de for det meste har ret. Debra Pepler, der er leder af LaMarsh-centret i Toronto, et center for forskning i vold og konfliktløsning, observerede elever i en skolegårdssituation og fandt ud af at lærere kun opdagede og standsede omkring 4 procent af alle mobningsepisoder.

Men Debra Pepler mener at det er afgørende at der bliver grebet ind. Hun siger: „Det er umuligt for børn at løse problemet, for det handler om magt, og hver gang en mobber slår ned på nogen, styrker det hans magtstilling.“

Men hvorfor bliver der ikke indberettet flere tilfælde af mobning? Fordi ofrene er overbeviste om at problemet kun bliver værre hvis de siger noget. Mange unge tilbringer derfor deres skoleår i næsten konstant frygt og utryghed. Hvilke konsekvenser kan det få?

Fysiske og psykiske virkninger

I en rapport fra USA’s landsforening af skolepsykologer forlyder det at 160.000 børn daglig pjækker fra skolen af angst for at blive mobbet. Ofte holder mobningsofre op med at tale om skolen, et bestemt fag eller en bestemt aktivitet i skolen. Måske prøver de at tage hjemmefra i sidste øjeblik, bliver væk fra bestemte timer eller finder endda et påskud for at blive væk en hel skoledag.

Hvordan kan man mærke på børn at de bliver mobbet? Måske bliver de nedtrykte, irritable eller frustrerede, eller de virker trætte og indadvendte. Nogle bliver aggressive over for dem derhjemme eller over for venner og jævnaldrende. De der blot er vidne til mobning, kan også opleve negative virkninger. Det gør dem meget bange — med det resultat at deres indlæringsevne forringes.

Ikke nok med det, i tidsskriftet Pediatrics in Review står der: „Den mest ekstreme konsekvens mobning har for ofrene og samfundet, er vold, deriblandt selvmord og drab. Den følelse af magtesløshed de mobbede børn oplever, kan være så stærk at nogle reagerer med selvdestruktive handlinger eller hævndrab.“

Dr. Ed Adlaf, der blandt andet er professor i folkesundhedsvidenskab ved University of Toronto, udtrykker bekymring over at „de der er involveret i mobning, har langt større sandsynlighed for at få psykiske problemer nu og i fremtiden“. I skoleåret 2001 blev der gennemført et rundspørge blandt 225.000 elever i Ontario, og mellem 25 og 30 procent var involveret i en eller anden form for mobning, enten som offer eller som aggressor. Og inden for samme gruppe havde 10 procent overvejet selvmord.

Vedvarende mobning kan undergrave offerets selvværd, medføre alvorlige helbredsproblemer og endda ødelægge hans karriere. Mobningsofre kan være plaget af hovedpine, søvnløshed, angst og depression. Nogle får posttraumatisk stress. Alt imens fysiske angreb kan fremkalde massiv støtte og medfølelse blandt offerets nærmeste, udløser psykisk vold ikke altid den samme reaktion. De mén offeret får, er ikke nær så synlige. Så i stedet for at være medfølende er venner og familie måske trætte af at høre den mobbede klage sin nød.

Mobning virker også negativt på mobberne selv. Hvis de ikke holder op med det som børn, vil de sandsynligvis senere hen i livet mobbe andre på arbejdspladsen. Faktisk viser undersøgelser at de der var mobbere som børn, har beholdt dette adfærdsmønster som voksne. De var også mere tilbøjelige til at blive kriminelle end de der ikke mobbede.

Hvordan familielivet påvirkes

Mobning på arbejdspladsen påvirker stabiliteten og freden i familien. Den kan give offeret en uforklarlig trang til at såre dem han elsker. Desuden kan problemet medføre at ægtefællen eller andre i familien vil skade mobberen i et misforstået forsøg på at støtte offeret. Men det sker også at ægtefællen giver offeret skylden for problemet. Når mobningen trækker i langdrag uden at problemet bliver løst, har selv ægtefæller der ellers altid har støttet deres mand eller kone, til sidst mistet tålmodigheden. Som årene går, øges risikoen for at familien splittes.

I nogle tilfælde resulterer mobning i at folks karriere bliver afbrudt, at de mister deres arbejde, går fra hinanden eller bliver skilt. Ja, nogle begår endda selvmord. Mellem halvdelen og to tredjedele af ofrene for voksenmobning i Australien giver udtryk for at mobning har haft en negativ indflydelse på forholdet til deres nærmeste, det være sig deres partner eller familie.

Mobning koster dyrt

Voksenmobning koster også arbejdsgiverne dyrt. En voksenmobber kan for eksempel være en spydig chef eller en intrigant kollega, og det kan lige så godt dreje sig om en kvinde som en mand. Sådanne personer fører overdreven kontrol med arbejdet, går op i den mindste detalje og nedgør andre med negative bemærkninger og konstant kritik, og tit ydmyger de offeret i andres påhør. Det er sjældent at mobbere erkender at de har været uvenlige eller undskylder deres opførsel. Deres foretrukne ofre er tit dygtige og vellidte kolleger som er loyale over for firmaet.

Medarbejdere der bliver mobbet, arbejder som regel mindre effektivt. Mobning går ligeledes ud over produktiviteten hos de kolleger der er vidne til det. Når medarbejdere har mobning inde på livet, kan det mindske deres loyalitet over for arbejdsgiveren og gøre at de er mindre engagerede i deres arbejde. Ifølge en rapport koster mobning den britiske industri omkring 20 milliarder kroner om året. Og det siges at en sådan adfærd ligger til grund for over 30 procent af alle stressrelaterede sygdomme.

Mobning påvirker tydeligvis samfundet globalt. Spørgsmålet er: Kan der gøres noget for at mindske problemet eller helt fjerne det?

[Fodnote]

^ par. 6 Noget der i højere grad kendetegner pigers og kvinders mobning, er strategier som at fryse andre ud og sprede rygter om dem. Men det lader til at stadig flere piger også tyr til fysisk vold.

[Illustration på side 7]

Mobning på arbejdspladsen er desværre meget almindeligt

[Illustration på side 7]

Hvis man konstant bliver mobbet, kan man blive ensom og nedtrykt