Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De negative aspekter ved moden

De negative aspekter ved moden

De negative aspekter ved moden

AT LADE sig inspirere af tøjmoden kan uden tvivl hjælpe en til at få et mere tiltalende ydre og større selvtillid. Med den rette påklædning kan man skjule de mindre flatterende sider ved sit udseende og fremhæve de gode. Tøjet kan også påvirke andres syn på en.

Vi kan dog ikke se bort fra at der er nogle negative aspekter ved moden. Da modeindustrien hele tiden finder på nyt, kan vi blive fanget i en ond cirkel hvor vi føler at vores garderobe konstant skal fornys. Det er ikke nogen tilfældighed, for modehusene tjener flere penge når tøj hurtigt bliver utidssvarende. Gabrielle Chanel har engang sagt: „Moden er skabt til at blive umoderne.“ Hvis man som forbruger ikke passer på, kan man let lade sig presse til at købe nyt tøj bare for at være med på noderne.

Et andet negativt aspekt er det underfundige pres som reklameverdenen lægger på os. Tøjfirmaer bruger millioner af kroner på at markedsføre deres produkter og lader ofte reklamerne forbinde deres varemærke med en bestemt sorgløs livsstil. Den slags budskaber kan virke stærkt. „Noget af det værste for unge er når deres sko ikke har det ’rigtige mærke’,“ siger en skolelærer i Spanien.

Hvad kan styre ens valg af tøj?

Nogle bruger deres påklædning til at vise at de tilhører en bestemt gruppe. Deres tøj kan for eksempel signalere at de er imod det etablerede samfund, har et liberalt livssyn eller går ind for voldelige eller racistiske idéer. Selv om nogle af disse tøjstile kan forarge eller chokere, er der dog inden for den enkelte gruppe ofte stor konformitet. Man kan godt føle sig tiltrukket af en bestemt gruppes tøjstil uden at have dens idealer. Men hvis man efterligner en sådan tøjstil, kan man give andre det indtryk at man har de samme synspunkter som gruppen og ønsker at fremme dem.

Moden skifter hele tiden, ja nogle modeluner holder kun i få måneder. Inspirationen til dem kan komme fra popstjerner eller andre trendsættere. Nogle modepåhit er dog kommet for at blive. Det gælder for eksempel cowboybukser, som var meget populære blandt unge oprørere i 1950’erne og 60’erne. I dag bruges de af folk i alle aldersklasser og i mange forskellige sammenhænge.

Drømmen om den perfekte figur

De der går for højt op i mode, kan blive overdrevent bekymrede over deres udseende. Mannequiner er som regel høje og tynde, og vi bombarderes ustandseligt med billeder af dem. * Den ’rigtige’ figur bruges til at markedsføre alt lige fra biler til bolsjer. Socialforskningsinstituttet i England anslår at „unge piger nu ser flere billeder af underskønne kvinder på én dag end deres bedstemødre så i løbet af hele deres ungdom“.

Dette bombardement af billeder kan have en skadelig virkning. I USA viste et rundspørge som blev omtalt i tidsskriftet Newsweek, at 90 procent af landets hvide teenagere var utilfredse med deres udseende. Nogle af dem ville gøre næsten hvad som helst for at få den ’ideelle figur’. Det føromtalte socialforskningsinstitut siger imidlertid at mindre end fem procent af den kvindelige befolkning kan leve op til vore dages medieskabte skønhedsideal hvad vægt og størrelse angår. Forherligelsen af den meget tynde figur har ikke desto mindre fået millioner af unge kvinder til at underkaste sig modens tyranni. For nogle har det ført så vidt at de har fået anoreksi. * Den spanske model Nieves Álvarez, som har haft anoreksi, indrømmer: „Jeg var mere bange for at tage på i vægt end for at dø.“

Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi kan ganske vist skyldes mange faktorer, men psykiaterne Anne Guillemot og Michel Laxenaire påpeger: „Dyrkelsen af den slanke krop bærer en del af skylden.“

Moden har altså tydeligvis både en positiv og en negativ side. Den opfylder et grundlæggende ønske hos os om at se godt ud og at have noget nyt at tage på. Men outrerede modetendenser kan påvirke os til at gå i tøj der vil give andre et forkert indtryk af os. Hvis vi tillægger udseendet for meget betydning, kunne vi desuden få den fejlagtige opfattelse at vores værd afhænger af vores ’emballage’, ikke af de indre værdier. „Vi må begynde at fokusere mere på folks evner og personlighed end på ’indpakningen’,“ siger førnævnte Nieves Álvarez. Men det er ikke særlig sandsynligt at der snart vil ske en sådan holdningsændring. Hvordan kan vi da få et afbalanceret syn på moden?

[Fodnoter]

^ par. 9 Ifølge tidsskriftet Time skal modeller helst være „mindst 1,74 meter høje og supertynde, og de skal have fyldige læber, høje kindben, store øjne, lange ben og en lige, ikke for fremtrædende, næse“.

^ par. 10 Den amerikanske forening til bekæmpelse af anoreksi og andre spiseforstyrrelser anslår at 8 millioner mennesker alene i USA lider af anoreksi, og nogle af dem dør af sygdommen. De fleste (86 procent) begyndte at få spiseforstyrrelser før de fyldte 21.

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Kan nogen virkelig finde på at gå i sådan noget?

Hvert forår og efterår fremviser modehusene i New York, Paris og Milano de store modeskaberes kollektioner af eksklusivt tøj. Ikke nok med at meget af tøjet har en pebret pris, det er også højst upraktisk, for ikke at sige umuligt, at gå i. „De ekstravagante, vilde kreationer man ser, er faktisk ikke skabt med forbrugeren i tanke,“ siger Juan Duyos, en spansk modedesigner. „Nogle gange er formålet med modeopvisningen mere at henlede opmærksomheden på designeren eller varemærket end det tøj der vises frem. For eksempel kan en imponerende kollektion som får masser af medieomtale, være med til at fremme salget af den parfume designeren har udviklet.“

[Illustration på side 7]

Det kan være en dyr affære at holde trit med moden

[Illustration på side 7]

Overdreven bekymring for udseendet kan føre til anoreksi

[Illustration på side 7]

Nogle tøjstile kan sætte os i bås med bestemte grupper