Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Orkidéer i al deres pragt

Orkidéer i al deres pragt

Orkidéer i al deres pragt

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I COSTA RICA

„Stolte viser de deres skønhed frem. De vugger i vinden og leger tagfat med sol og skygge, og mod den skinnende kakkelvæg fremtræder de smukkere end nogen sinde.“

SÅDAN indledtes en avisartikel om den årlige landsudstilling af orkidéer i San José, Costa Rica. Alene ordet orkidé kan hos mange kalde billeder frem af de smukkeste og mest fremmedartede blomster i verden. Ved udstillingen sagde en af gæsterne: „Kan nogen benægte at der findes en Skaber når de ser en sådan opfindsomhed og skønhed?“ Orkidéer må virkelig siges at være en hyldest til Jehova Gud, hvis usynlige egenskaber kan fornemmes i de ting han har skabt! — Romerne 1:20.

Orkidéer har været højt værdsatte i årtusinder. Vidnesbyrd peger på at kineserne dyrkede orkidéer for mere end 4000 år siden. På den anden side af jorden befandt der sig i årene fra 1502 til 1520 en aztekisk hersker ved navn Motecuçoma, der herskede over det vi i dag kender som Mexico, og han skal efter sigende have dyrket adskillige orkidéarter. Men det var først i 1800-tallet at interessen for disse planter for alvor blev vakt.

I 1818 modtog englænderen William Cattley en forsendelse af tropiske planter fra Brasilien. Han lagde mærke til at der i pakkematerialet var nogle plantedele som lignede rødder. Dem plantede han, og han blev henrykt da de senere satte smukke, rødviolette blomster. Denne slags orkidéer er i dag kendt under navnet Cattleya.

I 1800-tallet var det på mode blandt de rige at samle på usædvanlige orkidéer. Priserne på især nye arter var urimeligt høje. Men ved århundredskiftet var manien aftaget. Da man flere årtier senere blev opmærksom på nogle billige metoder til kunstigt at formere orkidéer, blev det igen en lidenskab at samle på dem. Nu kunne enhver glæde sig over at eje de fremmedartede blomster.

En utrolig variation

Orkidéfamilien, som består af mere end 20.000 arter, er spredt ud over hele jorden og udgør måske den største familie af blomsterplanter. * Man kan finde orkidéer overalt, lige fra den nordlige polarcirkel til ørkenagtige områder. Nogle lever i trætoppe i 3000 meters højde i Andesbjergene, andre — deriblandt nogle arter i Australien — tilbringer størstedelen af deres levetid under jorden.

Der findes orkidéer i alle størrelser og farver, og de udsender vidt forskellige dufte. Nogle orkidéer i Papua Ny Guinea er flere meter høje og vejer op til to tons! Andre har blomster på størrelse med et knappenålshoved og kan være i et fingerbøl. Nogle orkidéer vokser i jorden, mens størstedelen af dem (kaldet epifytter) vokser på træer eller andre planter. Der findes orkidéer som udsender en svag duft af kokosnød eller hindbær, mens andre lugter som råddent kød.

Nogle undrer sig måske og tænker: „Kan alle disse forskellige blomster tilhøre den samme familie?“ Selv om der er en utrolig variation, er der dog to fællestræk som adskiller orkidéerne fra andre blomsterplanter. For det første er orkidéernes kronblade placeret på en ganske særlig måde. Og for det andet har disse planter en griffelstøtte, som er en sammenvoksning af de hanlige og hunlige forplantningsorganer.

Costa Rica som hjemsted for orkidéer

Selv om Costa Rica kun er et lille land, er det blandt dem der har den største variation af orkidéer i verden. Landet er hjemsted for omkring 1400 forskellige arter, og der findes uden tvivl flere som endnu ikke er blevet opdaget. På grund af den indvirkning Stillehavet i vest og Det Caribiske Hav i øst har på klimaet, er der store forskelle i fugtigheden, og det gør Costa Rica til et godt levested for mange forskellige slags orkidéer. Størstedelen af orkidéerne gror i landets mange fugtige bjergområder kaldet bjergregnskove. I en sådan bjergregnskov fandt man engang 47 orkidéarter på ét træ!

Der bliver gjort en stor indsats for at redde mange af de arter man betragter som truede. Heldigvis er der andre arter der stadig trives i Costa Ricas skove. I dag er dyrkning af orkidéer blevet en hobby for folk fra alle samfundslag, og det er ikke specielt vanskeligt. Men der er ét problem. Man kan blive helt afhængig af det. En skribent har udtrykt det på denne måde: „At nøjes med én orkidé er som kun at tage én peanut.“

[Fodnote]

^ par. 9 Der findes næsten 100.000 registrerede krydsninger.

[Ramme/illustration på side 23]

Den årlige landsudstilling af orkidéer

Den costaricanske orkidéforening arrangerede i 1971 deres første landsudstilling for at skabe øget opmærksomhed omkring bevarelsen af orkidéernes naturlige levesteder. Udstillingen var dengang ret beskeden — der var kun 147 planter anbragt på nogle få borde. Men for nylig kunne man se 1600 planter på den årlige udstilling. De besøgende bydes velkommen af en eksplosion af farver og kan nyde synet af orkidéer i alle tænkelige former og størrelser.

[Kildeangivelse]

Jardín Botánico Lankester

[Ramme/illustrationer på side 24]

Lankester-haverne

blev grundlagt i 1917 af den engelske naturforsker Charles Lankester Wells og anses for at være en af de mest betydningsfulde botaniske haver på det amerikanske kontinent. Haverne kan stolt fremvise i alt 800 hjemmehørende og fremmede orkidéarter der vokser i et område på over 10 hektar land med skov og haveanlæg. Haverne er desuden center for bevaring af truede arter. Vildtvoksende orkidéer bliver nogle gange solgt illegalt. Når myndighederne konfiskerer den slags planter, bringes de til Lankester-haverne så de kan blive bevaret.

[Kildeangivelse]

Fotos øverst: Jardín Botánico Lankester de la Universidad de Costa Rica

[Ramme/illustrationer på side 25]

Hvordan du selv kan dyrke orkidéer

■ De fleste orkidéer kan vokse i potter eller kurve med småsten eller bark.

■ Selv om de fleste orkidéer ikke kræver jord, har de brug for regelmæssigt at blive gødet — især når de blomstrer.

■ De forskellige slags orkidéer kræver forskellige lysforhold. Slægten Vanda trives i et sydvendt vindue, mens Cattleya og Phalaenopsis befinder sig bedst i et vestvendt vindue eller et skyggefuldt sted i et sydvendt vindue.

■ Orkidéer skal vandes indtil vandet begynder at sive ud af hullerne i bunden af potten. Planten skal have lov til at tørre let ud mellem hver vanding.

■ Orkidéer trives i et fugtigt klima. Hvis indendørsklimaet er tørt, kan du placere dine planter i en bakke med småsten og hælde vand i bakken indtil stenene næsten er dækket af vand.

[Illustrationer]

„Phalaenopsis“

„Vanda“

„Cattleya“

[Kildeangivelse]

Jardinería Juan Bourguignon

[Illustration på side 24, 25]

Orkidéen „Grammatophyllum speciosum“ kan blive over seks meter høj og veje op til to tons

[Kildeangivelse]

Noemi Figueroa/​Brooklyn Botanical Garden

[Illustration på side 25]

Verdens mindste orkidéer har et tværmål på én millimeter