Unge spørger:

Skal jeg få lavet en tatovering?

„Nogle tatoveringer er flotte og meget kunstneriske.“ — Jalene. *

„Jeg havde gået med drømmen i to år inden jeg første gang blev tatoveret.“ — Michelle.

DET lader til at næsten alle i øjeblikket bliver tatoveret. Rockmusikere, sportsidoler, fotomodeller og skuespillere viser stolt deres tatoveringer frem. Mange teenagere følger trenden og lader sig tatovere på skuldre, hænder, ankler eller i taljen. Andrew siger: „Det er sejt at have tatoveringer, og det må vel være en personlig beslutning.“

Den Store Danske Encyklopædi beskriver tatovering således: „Varig tegning på huden enten som priktatovering fremkaldt ved indføring af farvede partikler i læderhuden, hvor de forbliver, eller som artatovering ved indridsning af mønstre, der gnides med for eksempel aske, hvorved der dannes ophøjede, blivende ar.“

En kilde anslår at 25 procent af alle 15 til 25-årige i USA har en tatovering, men der findes ikke nogen nøjagtig statistik. * Sandy siger: „Det er meget populært at blive tatoveret.“ Hvorfor virker det så tiltrækkende på mange unge?

Hvorfor er det så populært?

Nogle får lavet en tatovering som en kærlighedserklæring til kæresten. Michelle siger: „Min bror fik tatoveret sin piges navn på anklen.“ Nu har han et problem. „Han kommer ikke længere sammen med hende.“ Ifølge bladet Teen „anslår lægerne at mere end 30 procent af dem der får fjernet deres tatoveringer, er unge piger som ikke længere vil gå rundt med navnet på deres tidligere kæreste“.

Nogle unge betragter en tatovering som et kunstværk. For andre er det et udtryk for uafhængighed. „Jeg bestemmer selv hvad jeg vil,“ siger Josie, og tilføjer at for hende var dét at  få lavet en tatovering „den mest vidtrækkende beslutning“ hun nogen sinde havde truffet. Andre igen lader sig tatovere fordi de ønsker at eksperimentere og gerne selv vil have indflydelse på hvordan de ser ud. Tatoveringer kan også signalere at man går ind for en alternativ livsstil eller gør oprør. Nogle tatoveringer indeholder derfor sjofle ord og billeder eller provokerende slogans.

De fleste får nok lavet en tatovering fordi de hopper med på en modedille. Men betyder det at du også skal gøre det?

Tatoveringskunst i gammel tid

Tatovering er ikke noget nyt. Man har fundet tatoverede egyptiske og libyske mumier som anslås at være flere tusind år gamle. Også i Sydamerika er der fundet tatoverede mumier. Mange af tatoveringerne har direkte tilknytning til tilbedelsen af hedenske guder. Ifølge forskeren Steve Gilbert „skildrer den ældst kendte tatovering, som ikke bare er et abstrakt mønster, et billede af guden Bes. I den egyptiske mytologi var Bes en løssluppen og vellystig gud.“

Det er værd at lægge mærke til at Gud forbød sit folk at lade sig tatovere. I Tredje Mosebog 19:28 står der: „I må ikke lave flænger i jeres legeme for en afdød sjæl, og I må ikke lave noget tatoveringsmærke på jer. Jeg er Jehova.“ Hedenske folkeslag, som for eksempel egypterne, tatoverede navnene eller symbolerne for deres guder på bryst eller arme. Ved at adlyde Jehovas lov om ikke at lave tatoveringsmærker viste israelitterne at de adskilte sig fra andre nationer. — 5 Mosebog 14:1, 2.

Kristne i dag er ikke underlagt Moseloven, men det er ikke desto mindre tankevækkende at Loven forbød tatovering. (Efeserne 2:15; Kolossenserne 2:14, 15) Hvis du er kristen, ønsker du naturligvis ikke at bære  mærker på din krop der har den mindste antydning af hedenskab eller falsk religion, ikke engang midlertidigt. — 2 Korinther 6:15-18.

Helbredsrisici

Man må også tænke på hvad det betyder for helbredet. Hudspecialisten dr. Robert Tomsick siger: „Det man gør, er at man punkterer huden og indfører farvede partikler i området. Selv om nålen ikke går ret langt ind, risikerer man ved hvert prik i huden at få en bakterie- eller virusinfektion. Jeg mener at det generelt er meget risikabelt [at blive tatoveret].“ Dr. Tomsick siger videre: „Selv hvis der ikke opstår infektion, vil der, når først pigmentet er indført, altid være en risiko for at man udvikler allergi, betændelse i huden eller allergiske reaktioner som fremkalder kløe, hævelse, røde partier eller skorpedannelse.“

Hele idéen med at få lavet en tatovering er at den skal være permanent, men mange forsøger alligevel at få deres tatoveringer fjernet igen. Der forsøges med laserbehandling (for at brænde dem væk), kirurgiske indgreb (for at skære dem væk), dermabrasion (afslibning af huden med en stålbørste for at fjerne overhuden og læderhuden), salabrasion (hvor man skurer den tatoverede hud med bordsalt) og skarifikation eller ridsning (der skal fjerne tatoveringen med en syreopløsning som i stedet danner ar). Disse metoder er dyre og kan være smertefulde. „Det gør mere ondt at få en tatovering fjernet med laser end at få den lavet,“ siges der i bladet Teen.

Hvad vil andre tænke?

Noget man må tage med i sine overvejelser, er også hvad andre vil tænke, eftersom en del opfatter tatoveringer negativt. (1 Korinther 10:29-33) Li, en kvinde i Taiwan, fik som 16-årig lavet en tatovering efter en pludselig indskydelse. Nu er hun 21 og arbejder på et kontor. „Den måde mine kolleger stirrer på min tatovering på, generer mig,“ indrømmer hun. En engelsk ekspert i mentalhygiejne, Theodore Dalrymple, siger at mange opfatter tatoveringer som „et synligt tegn på . . . at man tilhører en voldelig, brutal, samfundsfjendsk og kriminel subkultur“.

Der siges tilsvarende i en artikel i American Demographics: „Det er tydeligt at de fleste amerikanere er skeptiske over for en synlig kropsudsmykning. Hele 85 procent [af unge] tilslutter sig det udsagn at ’folk som har synlige tatoveringer, . . . må gøre sig klart at denne måde at udtrykke sig på højst sandsynligt vil give dem problemer i forbindelse med deres arbejde og i forholdet til andre’.“

Tænk også på om det at få en tatovering vil være en fordel eller en ulempe når du fortæller andre at du er kristen. Kunne det give „anledning til snublen og fald“? (2 Korinther 6:3) Nogle får lavet en tatovering et sted på kroppen som ikke er synligt for andre. Måske véd deres forældre det ikke engang. Men hvad nu hvis du kommer på skadestuen eller skal i bad på skolen? Så kan din hemmelighed blive kendt. Det er bedre at „bære [sig] ærligt ad i alle ting“ end at føre andre bag lyset. — Hebræerne 13:18.

Tatoveringer vil som al anden mode en dag være passé. Helt ærligt: Er der noget som helst i din garderobe — for eksempel et par bukser, en bluse, en kjole eller et par sko — du kunne tænke dig at gå med resten af livet? Selvfølgelig ikke. Stilen og farverne skifter jo. Og tatoveringer kan man ikke bare tage af som et stykke tøj. Det man finder tjekket når man er 16, vil man sikkert ikke synes om når man er 30.

Mange som har fået foretaget en permanent ændring af deres udseende, har senere fortrudt det. „Jeg fik lavet en tatovering inden jeg lærte Jehova at kende,“ fortæller Amy. „Jeg prøver at skjule den — og bliver forfærdelig flov når nogle i menigheden tilfældigvis ser den.“ Lær af andres erfaring. Tænk dig grundigt om. Gør ikke noget du senere vil fortryde.

[Fodnoter]

[Illustration på side 26]

Tatoveringer kædes ofte sammen med en oprørsk indstilling

[Illustration på side 26]

Mange har senere fortrudt at de er blevet tatoveret

[Illustration på side 27]

Gør ikke noget du senere vil fortryde