Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Videnskaben var min religion

Videnskaben var min religion

Videnskaben var min religion

FORTALT AF KENNETH TANAKA

„SANDHEDEN skal frigøre jer,“ lyder teksten på et af de segl der benyttes af Caltech, California Institute of Technology. Mottoet motiverede mig til at præstere mit ypperste som student og forsker da jeg begyndte mine studier her i 1974. Da jeg havde taget min bachelorgrad og min magistergrad i geologi, læste jeg videre ved University of California i Santa Barbara.

I studietiden blev mine holdninger og værdinormer revolutioneret. Det jeg lærte om evolutionsteorien, gjorde det umuligt for mig at tro på Gud; men siden måtte jeg genoverveje min holdning. Hvordan gik det til at jeg både blev geolog og fik en stærk tro på Gud? Lad mig forklare.

En lille drengs beundring for universet

Min fascination af videnskaben begyndte i drengeårene i den amerikanske by Seattle. Mine forældre ansporede mig til at blive en dygtig akademiker. Jeg slugte læsestof om universet — om grundstofferne og livets byggesten, de fundamentale naturkræfter, tiden, rummet og relativitetsteorien. Da jeg var cirka otte år, blev min fascination bemærket, og skolen sørgede for at jeg hver uge fik eneundervisning i naturvidenskab.

Jeg gik også i baptisternes søndagsskole, dog mest for at komme med på vandreture og camping. Religion og Gud sagde ikke min familie noget. Da jeg lærte om de grusomheder der i tidens løb var begået i religionens navn, fik min samvittighed mig til at afskære forbindelsen til kirken. Desuden lod det til at videnskaben kunne forklare så godt som alt, og det fik mig til at tvivle på at Gud er til.

Et nyt perspektiv — og mere i vente

Jeg søgte først ind på universitetets fysikstudium, men i mit sidste gymnasieår tog jeg timer i geologi og var blandt andet med på ekskursioner til interessante klippeformationer i min hjemstat, Washington. Det gav mig lyst til at forene min glæde ved friluftsliv med min glæde ved videnskab.

Derfor valgte jeg straks geologi som nyt hovedfag da jeg kom på universitetet. Blandt andet studerede jeg den geologiske tidsskala og jordens historie som den kunne aflæses i fossiler. Angående fossilerne lærte jeg at arterne havde udviklet sig. Personligt mente jeg at evolutionsteorien ikke var bevist, men at den gav en rimelig forklaring på de foreliggende geologiske vidnesbyrd, især sammenlignet med kreationismen. Da der blev annonceret en debat på universitetet mellem kreationister og evolutionister, valgte jeg at udeblive. Det var jo indlysende at jorden ikke var opstået på mindre end en uge, sådan som nogle kreationister påstår!

Nok var jeg antireligiøs, men mine ture til det sydvestlige USA for at studere geologi tvang mig alligevel til at nyvurdere min mening om Guds eksistens. Når jeg om natten betragtede det storslåede panorama på en skyfri himmelhvælving, måtte jeg konkludere at universet var skabt af en Gud. Astronomerne har bekræftet at universet havde en begyndelse, men jeg indså at der aldrig kan gives en rent videnskabelig forklaring på hvorfor det var blevet til. Logisk nok måtte en intelligent og mægtig Skaber have udtænkt og frembragt verden.

Jeg kortlægger Mars og stiller spørgsmål

I 1983, da jeg som 27-årig tog min doktorgrad i geologi, var jeg i gang med at udarbejde geologiske kort over Mars for USA’s Geologiske Institut. Siden da har jeg fået offentliggjort talrige planetgeologiske artikler og kort til faglige og populærvidenskabelige formål. Desuden har jeg haft sæde i udvalg der rådgav rumfartsorganisationen NASA angående rumflyvninger til Mars. I forbindelse med min forskning og mine hverv har jeg mødt estimerede eksperter fra mange lande, universiteter og forskningscentre.

Studierne og forskningen gav mig lidt efter lidt en mere nøgtern indstilling til videnskaben. Jeg indså at den ikke har kunnet og aldrig vil kunne give svar på alle spørgsmål. Især gik det op for mig at videnskaben ikke giver en endegyldig forklaring på hvad meningen med livet er. Tidens fremherskende teorier forudsiger at universet enten vil kollapse eller blive forvandlet til strukturløse stofmasser. Og er vores eksistens ikke meningsløs hvis ikkeeksistens er uundgåelig?

En omvæltning

I september 1981, da jeg boede i Flagstaff i Arizona, fik jeg kontakt med Jehovas Vidner. Jeg sagde ja tak til et bibelstudium i den hensigt at bevise at de og Bibelen var galt afmarcheret. I tilgift kunne jeg få endelig klarhed over hvad der virkelig står i Bibelen.

Jeg begyndte at bruge flere timer hver uge på grundigt at undersøge Bibelen. Til min overraskelse fandt jeg at den indeholdt velfunderet kundskab og dyb indsigt. Det fascinerede mig at efterprøve dens videnskabelige nøjagtighed og opfyldelsen af flere hundrede detaljerede profetier om begivenheder der strakte sig over tusinder af år. Især gjorde det indtryk på mig at se hvordan mange supplerende profetier i Daniels Bog og Åbenbaringens Bog på en overbevisende måde udpeger vor tid som „de sidste dage“. — 2 Timoteus 3:1.

Uden at vide det var jeg i godt selskab da jeg studerede Bibelen. Jeg fandt nemlig senere ud af at et af alle tiders største videnskabelige genier, sir Isaac Newton, beundrede Bibelen og granskede den. Ligesom Newton fordybede jeg mig i de profetier i Daniels Bog og Åbenbaringens Bog der forudsagde skelsættende historiske begivenheder og handlingsforløb som ubestrideligt har fundet sted. * Men jeg havde den udprægede fordel at leve på en tid hvor mange flere profetier er blevet eller bliver opfyldt. Jeg opdagede at profetierne er udførlige, omfattende og indiskutabelt troværdige. Det overraskede mig at Bibelen, som er nedskrevet af over 40 mænd i løbet af 1600 år, er præget af indre harmoni og sammenhæng og på en appellerende måde belyser de store spørgsmål om fremtiden som vi mennesker konfronteres med.

Det kostede dog overvindelse at opgive min tro på evolutionsteorien, for det indgød mig respekt at så mange anerkendte videnskabsmænd støttede den. Ikke desto mindre viste det sig at alle Bibelens udsagn om den fysiske verden konsekvent og uimodsigeligt stemmer med fakta.

Jeg erkendte at man ikke kan se bort fra et eneste lærepunkt i Bibelen, heller ikke skabelsesberetningen i Første Mosebog, hvis man ønsker en fuldstændig og sammenhængende forståelse af Bibelens omfangsrige og indbyrdes forbundne redegørelser. Derfor indså jeg at den eneste logiske konklusion var at hele Bibelen er sand.

En uophørlig søgen efter sandhed

Imens fortsatte jeg med at forske, og jeg fik øjnene op for at mange teorier i tidens løb var blevet almindeligt accepteret i en periode, kun for at blive modbevist senere. Mange videnskabelige discipliner er komplicerede, samtidig med at vores data og hjælpemidler er begrænsede. Det har lært mig at være tilbageholdende med at antage ubeviste teorier som fakta, uanset hvor omhyggeligt de er udarbejdet.

Realistisk set kan mange grundlæggende aspekter af naturens verden ikke forklares ad videnskabelig vej. Et eksempel: Hvorfor er livets ’byggesten’ og de fysiske love der styrer dem, perfekt egnede til at opretholde komplekse livsprocesser og økosystemer? Videnskaben kan ikke åbenbare Gud, men Guds inspirerede ord påviser uimodsigeligt at han er en levende og virksom Skaber. (2 Timoteus 3:16) Med denne forståelse kan vi danne os et begreb om Ham der står bag den magt, visdom og skønhed der er så tydelig i de fysiske omgivelser.

At Bibelen er videnskabeligt troværdig, fik jeg yderligere bekræftet da jeg grundigt undersøgte publikationer udgivet af Jehovas Vidner, deriblandt bøgerne Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? og Findes der en Skaber som interesserer sig for os? Disse bøger analyserer krævende videnskabelige emner og orienterer klart om aktuel forskning og førende eksperters konklusioner. Desuden kommer de ind på overensstemmelsen mellem videnskabelige kendsgerninger og den rigtige forståelse af Bibelen.

For eksempel påviser bøgerne at fossilerne bekræfter den generelle rækkefølge som livsformerne ifølge Første Mosebog opstod i. Desuden kunne tidsangivelsen „en dag“ i oldtiden også opfattes som et længere tidsrum, ligesom videnskabsmændene i dag inddeler jordens historie i „perioder“ og „æraer“. Bibelen modsiger derfor ikke videnskaben, men giver rum for at skabelsesdagene har varet overordentlig længe. Den giver ikke belæg for at skabelsesdagene var 24-timers døgn, sådan som nogle kreationister tror.

Tro kontra lettroenhed

Som videnskabsmand sympatiserer jeg ikke med lettroenhed; men jeg nærer dyb respekt for velfunderet tro. Den form for tro defineres i Hebræerbrevet 11:1 sådan: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ Tilliden til Guds løfter er baseret på de uigendrivelige beviser for at Bibelen er inspireret af Gud. Jeg kunne se at det var nødvendigt at tage afstand fra udbredte, men ubegrundede, religiøse læresætninger der strider imod Bibelen. Det gælder for eksempel læren om den udødelige sjæl, et brændende helvede, treenigheden og flere andre. Mange af disse ubibelske læresætninger stammer fra oldtidens filosofi og mytologi eller skyldes mangelfuld forståelse af Bibelen. De fleste religiøse mennesker har holdt sig til sådanne læresætninger og har derfor en ’blind tro’. Det er grunden til at mange videnskabsmænd ikke har særlig meget tilovers for religion.

En af mine hovedopgaver som videnskabsmand har været at beskrive, forsvare og udbrede resultaterne af min forskning. På samme måde blev det vigtigt for mig at give bibelundervisning, for ingen anden kundskab har så stor betydning. Jeg tog denne meningsfyldte gerning op og blev døbt som et af Jehovas Vidner for 20 år siden. I september 2000 fik jeg mulighed for at øge min tjeneste til 70 timer om måneden. Siden da har jeg haft den glæde at lede flere bibelstudier, enkelte måneder med ti forskellige interesserede. Flere elever er selv blevet entusiastiske bibellærere.

Jeg finder stadig stor glæde ved at udforske Mars og andre planeter ved hjælp af billeder fra avancerede rumsonder i vores solsystem. Videnskaben har endnu mange gåder at løse. Jeg ser frem til den tid hvor menneskers søgen efter både åndelig og videnskabelig kundskab vil tilfredsstille vores videbegærlighed, og hvor vi samtidig får svar på vores dybeste spørgsmål. Jeg er kommet til den erkendelse at livets sande mening hænger sammen med nøjagtig kundskab om Gud og hans hensigt med mennesker — i den egentlige betydning af Jesu ord som pryder Caltechs omtalte segl: „Sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:32, den danske autoriserede oversættelse.

[Fodnote]

^ par. 18 I 1733 udgav sir Isaac Newton bogen Observations Upon the Prophecies of Daniel, and the Apocalypse of St. John med sin vurdering af profetierne i Daniels Bog og Åbenbaringens Bog.

[Tekstcitat på side 19]

’Det lod til at videnskaben kunne forklare så godt som alt’

[Tekstcitat på side 20]

’Jeg indså at videnskaben ikke har kunnet og aldrig vil kunne give svar på alle spørgsmål’

[Tekstcitat på side 21]

’Jeg fandt velfunderet kundskab og dyb indsigt i Bibelen’

[Kort på side 18]

Kort over Mars

[Illustrationer på side 20]

Daniels Bog og Åbenbaringens Bog gjorde indtryk på mig, ligesom de havde gjort på Newton

[Kildeangivelse]

University of Florida

[Illustration på side 21]

Jeg fortæller andre om det jeg har lært i Bibelen

[Kildeangivelser på side 18]

Øverst til venstre: Med tilladelse af USGS Astrogeology Research Program, http://astrogeology.usgs.gov; kort over Mars: National Geographic Society, MOLA Science Team, MSS, JPL, NASA; Mars’ overflade: NASA/​JPL/​Caltech

[Kildeangivelse på side 21]

Rumfoto: J. Hester og P. Scowen (AZ State Univ.), NASA