Godkender Gud en alternativ livsstil?
Hvad siger Bibelen?
Godkender Gud en alternativ livsstil?
„HVORDAN kan jeg vide om jeg er til drenge eller piger?“ Sådan skrev en 13-årig pige til en ungdomsbrevkasse. Hendes spørgsmål udtrykker en holdning som mange mennesker har — at man frit kan vælge hvilken seksuel livsstil man har lyst til.
Nogle kan være alvorligt i tvivl om deres seksuelle orientering. Andre vælger åbenlyst en alternativ livsstil som for eksempel homoseksualitet. Atter andre klæder og opfører sig som en af det modsatte køn. Nogle får foretaget en kønsskifteoperation. Der er sågar nogle som slår til lyd for at voksne skal have lov til at dyrke sex med børn.
Men er det op til den enkelte at vælge hvordan man vil lade sin seksualitet komme til udtryk, og hvilket køn man vil tilhøre? I det følgende vil vi se på hvad Bibelen har at sige om disse spørgsmål.
„Som mand og kvinde skabte han dem“
Ifølge Første Mosebog i Bibelen var det Gud der skabte manden og kvinden forskellige. I beretningen står der: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede . . . som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.’“ — 1 Mosebog 1:27, 28.
Gud skabte menneskene med en fri vilje og gav dem gode muligheder for at nyde deres frihed. (Salme 115:16) Adam fik betroet den opgave at tage sig af alt levende på jorden og fik for eksempel også lov til selv at give dyrene navne. (1 Mosebog 2:19) Men hvad det seksuelle angår, gav Gud nogle helt klare retningslinjer. — 1 Mosebog 2:24.
Adam forblev ikke lydig mod Gud. Det er grunden til at vi alle har arvet ufuldkommenheden og må kæmpe med forskellige svagheder og lidenskaber der ikke harmonerer med Guds oprindelige hensigt. I de love Gud gav gennem Moses, nævnte han specifikt nogle seksuelle handlinger som i hans øjne var frastødende. Det var ægteskabsbrud, incest, homoseksualitet og omgang med dyr. (3 Mosebog 18:6-23) Gud forbød også at man med en umoralsk bagtanke klædte sig som en af det modsatte køn. (5 Mosebog 22:5) Bibelen viser entydigt at den eneste kønslige forbindelse Gud godkender, er mellem en mand og en kvinde der er gift med hinanden. (1 Mosebog 20:1-5, 14; 39:7-9; Ordsprogene 5:15-19; Hebræerne 13:4) Er disse leveregler urimelige?
Kan vi gøre som vi vil?
I Bibelen sammenlignes menneskets stilling i forhold til Gud med ler i en pottemagers Romerne 9:20) Det fremgår tydeligt af den måde Gud har skabt manden og kvinden på, at det er naturligt at de bliver seksuelt tiltrukket af hinanden. At blive tiltrukket af sit eget køn, af et dyr eller af et barn er derfor ikke naturligt. — Romerne 1:26, 27, 32.
hånd. Der siges: „Menneske, hvem er du egentlig at du tager til genmæle imod Gud? Skal det der er formet, sige til ham som formede det: ’Hvorfor har du lavet mig sådan?’“ (De der giver efter for sådanne unaturlige seksuelle lyster, sætter sig derfor op imod Gud. I Bibelen finder vi denne advarsel: „Ve ham der kives med den som dannede ham, som et potteskår med jordens andre potteskår. Skulle leret sige til den der tildanner det: ’Hvad laver du?’“ (Esajas 45:9) Det er kun rimeligt at Gud, der har skabt mennesket, også giver os vejledning angående seksuallivet. Er det så ikke også rimeligt at mennesker følger en sådan vejledning?
Få herredømme over dit eget kar
Bibelskribenten Paulus benyttede et lignende billede da han vejledte kristne vedrørende kønslivet. Han sagde: „Enhver af jer [skal vide] hvordan han får herredømme over sit eget kar i hellighed og ære, ikke i begærlig seksuel lidenskab.“ (1 Thessaloniker 4:4, 5) Paulus sammenligner menneskelegemet med et kar. At få herredømme over dette kar vil sige at man retter sine tanker og ønsker ind efter Guds morallove.
Det skal indrømmes at det kan være svært. Måske er nogle blevet seksuelt misbrugt i barndommen. Det kan også være at forældre eller andre nærtstående voksne har givet et forvrænget billede af hvad det vil sige at være maskulin og feminin, eller måske er nogle blevet påvirket af pornografi i en tidlig alder. Det er alt sammen noget der, forståeligt nok, kan give problemer. Genetiske, hormonelle og psykologiske faktorer kan måske også medvirke til at nogle får afvigende seksuelle følelser. Det er en trøst at vide at vores Skaber kan hjælpe og støtte dem der har brug for det. — Salme 33:20; Hebræerne 4:16.
Lad den store Pottemager forme dig
Når en pottemager skal forme en klump ler, skal leret først placeres på drejeskiven. Mens skiven så drejer rundt, former pottemageren behændigt leret med sine fingre og giver det nænsomt den ønskede facon. For at blive som Gud ønsker vi skal være, må vi først vise at vi gerne vil lade os forme af Guds uforanderlige love og principper. Så snart vi tager skridt til at gøre noget i den rigtige retning, vil Gud nænsomt og kærligt forme os ved hjælp af Bibelen, hans hellige ånd og det kristne brodersamfund. På den måde vil vi personligt begynde at erfare hvordan Gud tager sig af os.
Vi må naturligvis opdyrke tillid til Skaberens visdom og stole på at han ved hvad der er bedst for os. Denne tillid får vi ved at bede til Gud og ved flittigt at studere Bibelen. Hvis det er med en sådan indstilling vi undersøger hvordan vi skal forholde os til urette seksuelle følelser, vil vi være lette at forme i Skaberens hænder. I Første Petersbrev 5:6, 7 står der: „Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“
Når vi regelmæssigt læser i Bibelen, finder vi ud af at der gennem tiden har været mange trofaste tjenere for Gud som kæmpede med forkerte tilbøjeligheder uden at give op. Det er opmuntrende for os at tænke på. Vi kan fornemme Romerne 7:24, 25.
hvor frustreret apostelen Paulus nogle gange var, for han sagde: „Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?“ Men da han besvarede sit eget spørgsmål, lod han os også vide hvor der var størst hjælp at hente: „Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ —En yderligere hjælp
Guds hellige ånd er også en stor kraft som vi kan gøre brug af når vi gerne vil forandre os. Den hellige ånd hjælper os til at „aflægge den gamle personlighed“ og „iføre [os] den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Efeserne 4:22-24) Vores kærlige himmelske Fader vil aldrig svigte os når vi oprigtigt beder om den hellige ånds hjælp til at gøre forandringer. Jesus forsikrer os om at Faderen vil „give hellig ånd til dem der beder ham“. (Lukas 11:13) Det kræver dog at vi er vedholdende i bønnen, som det fremgår af Jesu ord: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer.“ (Mattæus 7:7) Det gælder ikke mindst i forbindelse med at beherske stærke seksuelle drifter.
Gud hjælper os også gennem det sande kristne brodersamfund, hvor der findes mennesker med vidt forskellig baggrund. I det første århundrede var der nogle kristne i Korinth som tidligere havde tilhørt den gruppe der i Bibelen beskrives som „mænd der bruges til unaturlige formål“ og „mænd som ligger hos mænd“. Men de forandrede sig. De blev „vasket rene“ ved hjælp af Kristi blod og fik et godt forhold til Gud. (1 Korinther 6:9-11) I dag må nogle gøre lignende forandringer. De kan hente hjælp i den kristne menighed til at bekæmpe deres forkerte ønsker.
Betyder det at man ved at blive kristen automatisk vil have overvundet alle forkerte ønsker og fået fuld klarhed over sit kønstilhørsforhold? Ikke nødvendigvis. Ved nøje at følge Bibelens principper har nogle været i stand til at leve et normalt liv. Men mange af disse kristne har måttet kæmpe en daglig kamp for at modstå urette ønsker. De tjener Gud selv om de har hvad Bibelen kalder „en torn i kødet“. (2 Korinther 12:7) Så længe de bekæmper deres forkerte tilbøjeligheder og følger en ret kurs, vil Gud betragte dem som trofaste tjenere der er rene i hans øjne. De kan se frem til den tid hvor alle mennesker „vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:21.
Indtil da må alle der vælger at søge Guds behag, også leve efter hans retfærdige normer. Ønsker man at være en sand kristen, betyder det at man sætter Gud over sine egne tilbøjeligheder. De der ydmygt underlægger sig Guds vilje på alle livets områder, vil i sidste instans blive belønnet med en glæde og lykke der aldrig vil ophøre. — Salme 128:1; Johannes 17:3.
[Tekstcitat på side 13]
Hvad det seksuelle angår, har Gud givet nogle helt klare retningslinjer
[Tekstcitat på side 14]
I det første århundrede var der nogle kristne i Korinth som tidligere havde været „mænd der bruges til unaturlige formål“ og „mænd som ligger hos mænd“. Men de forandrede sig
[Illustration på side 15]
Bibelen kan hjælpe os til at få høje moralnormer