Hvad skyldes krisen?

„Personalet på Farm Stress Line [en telefontjeneste for betrængte landmænd] er oplært i at hjælpe landmænd til at tackle stress. Vi er landmænd og tidligere landmænd — ligesom dig — og vi ved hvilke vanskeligheder landmandsfamilier står over for. Vi kan sætte dig i forbindelse med nogle der kan hjælpe dig. . . . Alle opkald er fortrolige.“ — Fra et statsligt websted i Canada.

STRESS bliver af mange sundhedseksperter nu anerkendt som en erhvervsrisiko inden for landbruget. I dag findes der kliniske psykologer som har specialiseret sig i at yde landmænd krisehjælp ved for eksempel at oprette støttegrupper og tilbyde telefonrådgivning.

Jane, der har været gift med en landmand, er hver torsdag med i en sådan støttegruppe. „Jeg deltager fordi min mand begik selvmord,“ fortæller hun. „Det havde altid været hans drøm at drive familiens gård, og da det ikke var muligt, var der åbenbart ikke andet han havde lyst til.“

Mange har bemærket en helt uhørt stigning i antallet af landmænd der søger hjælp mod stress. Hvad er årsagen til den krise mange landmænd oplever?

 Naturkatastrofer og sygdomme

Det førnævnte statslige websted skriver: „Inden for landbrugsarbejdet er en stor del af dagliglivet — vejret, markedspriserne, rentesatserne og problemerne med udstyr og maskiner — ikke noget vi selv er herre over. Alene det at skulle afgøre hvilke afgrøder man skal dyrke, og om man skal sælge sin jord eller overdrage den til en kreditor, kan være meget stressfremkaldende eftersom det kan få store konsekvenser.“ Hvis landmanden samtidig er bekymret for alvorlig tørke, for sygdom i bestanden eller for at han mister sin gård, kan presset føles helt overvældende.

Tørke kan ramme landmænd dobbelt hårdt. Landmanden Howard Paulsen fortæller at tørken i 2001, en af de værste i Canadas historie, gik ud over både hans afgrøder og hans husdyrbesætning. Da han hverken havde græsningsarealer eller afgrøder han kunne høste, var han nødt til at købe dyrefoder. „Jeg har allerede brugt 10.000 dollars på foder, og nu giver jeg dyrene det foder der skulle bruges til vinter,“ siger han. „Er man først begyndt på dét, tjener man ikke engang på dyrene.“ I andre områder har oversvømmelser ødelagt både gårde og afgrøder.

I England var mund- og klovsygen i 2001 blot den sidste af en række sygdomme, herunder kogalskab og svinepest, som havde voldt de britiske landmænd problemer. Disse sygdomme — og den frygt de skaber i befolkningen — forårsager ikke kun et økonomisk tab. Nyhedsbureauet Agence France-Presse skrev dengang: „Store og stærke landmænd, som ellers ikke er typen der har let til tårer, står og hulker mens de ser på at folk fra de veterinære myndigheder dynger deres hjord, deres livsværk, op på et stort bål.“ Efter udbruddet af mund- og klovsyge begyndte politiet endog at konfiskere skydevåben fra landmænd som man frygtede ville begå selvmord. Rådgivningstjenester oplevede en telefonstorm fra bekymrede landmænd.

Økonomisk usikkerhed

Den generelle økonomiske situation i hele verden er også undergået nogle drastiske forandringer. På omslaget af bogen Broken Heartland kan man læse: „Fra 1940 til midten af 1980’erne steg udgifterne til produktionen i USA’s vigtigste landbrugsområde til det tredobbelte, prisen på anskaffelser til det firdobbelte, og renten til det tidobbelte. Samtidig faldt indtjeningen i landbruget med 10 procent, og antallet af landmænd med to tredjedele. Næsten hvert eneste landbrugssamfund mistede indbyggere, virksomheder og økonomisk stabilitet.“

Hvorfor har indtjeningen i landbruget ikke kunnet følge trop med de stigende udgifter? I vore dages globale samfund er landmændene underlagt de internationale markedskræfter, og derfor er de i hård konkurrence med andre fødevareproducenter tusinder af kilometer borte. Den internationale handel har ganske vist også åbnet nye markeder for landbrugsprodukter, men det globale marked kan være meget ustabilt. For eksempel gik mange kornproducenter og svineavlere i Canada konkurs i 1998 da deres kunder i Asien oplevede økonomisk tilbagegang.

Fællesskabet forsvinder

Ifølge professor Mike Jacobsen, der arbejder ved University of Iowa og har specialiseret sig i forholdene i landdistrikterne, skaber landbrugskrisen også en krise i landsbysamfundene. Han siger: „Sådanne steder er børnevenlige og rene, steder hvor man kunne tænke sig at slå sig ned, blive gift og få børn. Der er gode skoler hvor børnene kan føle sig trygge. Ja, er det ikke dét mange forbinder med livet på landet? Men sådanne byers økonomiske forhold er i høj grad afhængige af mange små familiegårde i de omkringliggende områder.“ Krisen inden for  landbruget får altså også den konsekvens at hospitaler, skoler, restauranter, forretninger og kirker i provinsbyerne må lukke. Noget af det mest tiltrækkende ved livet på landet, nemlig det nære forhold beboerne har til hinanden, er ved at forsvinde.

På den baggrund er det ikke overraskende at tidsskriftet Newsweek skriver at næsten 16 procent af de amerikanere der bor på landet, har en indkomst under fattigdomsgrænsen. I en artikel med titlen „The Rural Crisis Downunder“ (Krisen i Australiens landdistrikter) skriver Geoffrey Lawrence at „forekomsten af arbejdsløshed, underbeskæftigelse og fattigdom [i Australien] er langt højere på landet end i byerne“. Økonomisk usikkerhed har tvunget mange familier — især de unge — til at flytte til byen. Sheila, som driver en gård sammen med sin familie, spørger: „Hvor længe kan det blive ved før der ikke er nogen til at drive landbrug?“

Den yngre generations flugt fra landet har bevirket at gennemsnitsalderen for befolkningen i mange landsbyer er blevet væsentligt højere. Sådanne samfund har ikke alene mistet vitalitet, men også fået dårligere forudsætninger for at yde hjælp til de ældre — ofte netop på det tidspunkt hvor hjælpen er mest tiltrængt. En del af de ældre beboere er forståeligt nok frustrerede og foruroligede over den rivende udvikling.

Den krise mange landmænd oplever, er derfor meget alvorlig og har vidtrækkende konsekvenser. Alle er berørt af den. Men som den næste artikel viser, er der grund til at tro at krisen vil få en ende.

[Tekstcitat på side 6]

I vore dages globale samfund er landmændene underlagt de internationale markedskræfter

[Tekstcitat på side 6]

„Hvor længe kan det blive ved før der ikke er nogen til at drive landbrug?“

 [Ramme/illustrationer på side 7]

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologiske fødevarer vinder stadig større indpas. I Canada stiger mængden af de økologiske produkter i detailhandelen med cirka 15 procent om året.

Hvad er økologiske fødevarer? Det er, ifølge Alberta Department of Agriculture, Food and Rural Development, „fødevarer der dyrkes ved hjælp af et produktionssystem som ikke alene undlader brugen af syntetiske kemikalier, men også forbedrer jorden og biodiversiteten, mindsker stress hos dyr og er miljøvenligt“.

Ifølge økologiske landmænd står en sådan driftsform i kontrast til fødevareproduktionen på store kommercielle jordbrug. „På de enorme farme dyrker man ofte kæmpemæssige arealer med én og samme afgrøde. De store udbytter opnås gennem intensiv mekanisering og en hel række industrielt fremstillede pesticider og gødninger,“ skriver Katharine Vansittart i tidsskriftet Canadian Geographic. „Ud over at kemikalierne efterlader restkoncentrationer i maden, falder næringsværdien i frugter og grøntsager når de høstes før de er modne, hvilket jo er nødvendigt når de skal transporteres over lange afstande før de kommer på markedet. For at sikre at afgrøderne er i god stand når de ankommer til bestemmelsesstedet, bliver de også undertiden behandlet kemisk eller med voks, eller de bliver udsat for radioaktiv bestråling.“

Hvilke forbrugergrupper køber økologiske fødevarer? Ifølge ovennævnte rapport er det folk „lige fra sundhedsbevidste mødre og teenagere til personer fra efterkrigsgenerationen. . . . Det er ikke længere kun tidligere blomsterbørn som køber økologiske varer.“

Men ikke alle er overbeviste om at økologiske fødevarer er bedre. Canadian Geographic siger: „Den generelt højere pris på økologiske fødevarer i forhold til traditionelle produkter får skeptikere til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af dem når nu der mangler videnskabeligt bevis for deres gavn. Andre er bekymrede for at der vil opstå et todelt fødevaresystem som diskriminerer de fattige.“ Tilhængere af økologiske varer hævder at faktorer som ændrede kostvaner samt ændret markedsføring og levering kan gøre sådanne produkter tilgængelige for alle, uanset deres økonomiske situation. I betragtning af de mange divergerende synspunkter og videnskabelige data der er om emnet, vil debatten om økologiske fødevarer næppe dø hen foreløbig.

[Ramme/illustration på side 8]

PESTICIDER — LANDMANDENS DILEMMA

Skadedyr og plantesygdomme har i nogle dele af verden ødelagt så meget som 75 procent af de potentielle afgrøder. En oplagt løsning er at dyrke flere afgrøder. Avisen The Globe and Mail skriver: „De canadiske landmænd har prøvet at være et hestehoved foran konkurrenterne ved at bruge produktionsmetoder som giver større udbytte og derved mere at sælge.“ Men Terence McRae fra Canadas miljøstyrelse advarer: „Mange af disse tiltag har øget de potentielle miljømæssige risici der er forbundet med landbrug.“

Hvad med brugen af pesticider? Det er også et dilemma for landmændene, for pesticidernes virkning og sundhedsfaren ved dem diskuteres stadig. Af en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen fremgår det at man endnu ikke har tilstrækkelig viden om giftigheden af og risiciene ved de fleste pesticider. Risiciene kan forstærkes efterhånden som pesticiderne passerer gennem fødekæden. Dyrene spiser planter der er sprøjtet med pesticider, og menneskene spiser dyrene.

[Kildeangivelse]

USDA Foto af Doug Wilson