En nyttig snyltehveps

DET er ikke for meget sagt at snyltehvepsen [Ichneumonidae] ser usædvanlig, ja, næsten frygtindgydende ud. Men hvorfor kaldes den en snyltehveps? Fordi den sædvanligvis formerer sig ved at lægge sit æg i eller på larven af et insekt, eller benytter en edderkop som vært.

I Nordamerika findes der mere end 3000 arter af ægte ichneumon-snyltehvepse. Disse hvepse er en del af en større familie af mange forskellige slags snyltehvepse. Forskere anslår at der på verdensplan er mere end 40.000 arter af denne insektfamilie.

Ichneumon-snyltehvepsen kan blive fra 0,3 til 5 centimeter lang. Dens slanke, buede bagkrop er længere end hoved og forkrop tilsammen, og den adskiller sig fra de stikkende hvepse ved de længere følehorn.

Det mest karakteristiske ved snyltehvepsen er et nålelignende organ for enden af bagkroppen, kaldet en læggebrod. Den er som regel længere end selve kroppen, men ikke tykkere end et hestehår og har tre trådlignende strenge der bevæger sig frem og tilbage for at presse ægget ned gennem læggebrodden.

Hvordan finder snyltehvepsen en vært der kan huse dens æg? Man har observeret at hunnen af Megarhyssa-hvepsen, en art af ichneumon-hvepsen, banker på et træ med sine følehorn for at opfange vibrationer fra en larve der befinder sig to centimeter eller mere under træets bark. Så snart hvepsen fornemmer at der er en larve, banker hun endnu mere. Til sidst trænger hun dybt ind i barken ved at bore med sin læggebrod.

Iagttagere beretter: „Så snart spidsen af hvepsens læggebrod rører ved en larve, bliver et enkelt æg presset ned gennem læggebrodden og anbragt nær ved eller ovenpå den dødsdømte vært.“ Når ægget klækkes, lever den nye larve af værtslarvens fedt og kropsvæsker. Derefter spinder den en silkekokon hvori den udvikler sig til en fuldvoksen snyltehveps. Når hvepsen har nået træets overflade, er den parat til at plage en ny generation af værtsinsekter.

Nogle vil måske beskrive denne insektgruppe som brutale parasitter, men ichneumon-snyltehvepsen tjener et vigtigt formål. Dens larver lever af insekter som skader afgrøderne, blandt andre korntægen, bomuldsbillen, æblevikleren og aspargesbillen, bare for at nævne nogle få. Snyltehvepsen er åbenbart med til at holde bestanden af skadedyr nede og er derfor nyttig for landbruget.

Selv om der findes i massevis af ichneumon-snyltehvepse, er det sjældent man får øje på dem, da de almindeligvis formerer sig, lægger æg og finder deres føde på steder hvor der sjældent kommer mennesker. Disse snyltehvepse er således blot endnu et eksempel på den mangfoldighed og balance der findes i naturen, og som mennesket endnu ikke helt forstår.

[Illustration på side 24]

En snyltehveps gør sig klar til at lægge sit æg

[Kildeangivelse]

Scott Bauer/Agricultural Research Service, USDA