Oversvømmelserne i Kaukasus — Hvordan de nødstedte blev hjulpet

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I RUSLAND

I DET nordlige Kaukasus, der ligger i Rusland, faldt der sidste år lige så meget regn på to dage som der normalt falder på tre måneder. Mange floder løb over deres bredder. Selv små vandløb blev til rivende strømme og tog alt med sig på deres vej. Dæmninger brød sammen, og huse og andre bygninger blev fuldstændig ødelagt. Pludselig stod tusinder af mennesker uden tag over hovedet. Mange mistede livet fordi de ikke kom hurtigt nok ud af deres huse. Andre stod og så hjælpeløst til mens deres kære blev revet væk af de brusende vandmasser.

I byen Nevinnomyssk prøvede en familie at undslippe på deres traktor. Men en kæmpebølge væltede traktoren, og hele familien omkom. Nogle mistede livet mens de forsøgte at redde andre. Ifølge officielle beregninger blev 335.000 berørt af oversvømmelserne. Over 200 døde, og mange blev meldt savnet.

Titusinder af hjem blev oversvømmet. Vandrør og kloaksystemer blev ødelagt. Selv begravede lig kom til syne i de brusende vandstrømme, deriblandt dyr der var døde på grund af miltbrand. Man har anslået at skaderne som følge af oversvømmelserne har beløbet sig til 16 milliarder rubler, eller omkring 3,5 milliarder kroner.

Det var hjerteskærende at se hvad der var overgået dette smukke og frugtbare land, om hvilket der er skrevet så mange sange og digte. Ulykken kunne dog ikke ødelægge sand næstekærlighed.

Hjælpen når hurtigt frem

Til at begynde med var der intet rent vand, ingen elektricitet, gas eller telefonforbindelse. Folk kunne ikke komme i kontakt med hinanden. Der bor over 3000 Jehovas Vidner i det berørte område, heraf mere end 700 i eller  i nærheden af byen Nevinnomyssk. Så snart der kom meldinger om oversvømmelserne, nedsatte Jehovas Vidner særlige nødhjælpskomiteer der skulle sørge for dem der var berørt af katastrofen. Disse komiteer var allerede i gang med at yde nødhjælp da regeringens redningsmandskab nåede frem.

I den lille by Orbelyanovka, cirka 60 kilometer sydøst for Nevinnomyssk, steg vandet meget hurtigt. Otte mennesker, deriblandt to kvinder fra Jehovas Vidner, søgte tilflugt på toppen af en lille høj, og det samme gjorde mange små dyr og slanger. De otte mennesker måtte derfor natten igennem værge sig mod angreb fra disse slanger.

Næste morgen prøvede nogle lokale Jehovas Vidner at finde ud af hvordan de kunne komme de to søstre på højen til undsætning. Først på eftermiddagen lykkedes det de lokale Jehovas Vidner at få fat i en lille gummibåd. Men før de reddede søstrene, brugte de båden til at bringe en ældre, lam mand i sikkerhed. Kort efter, mens de var i gang med at redde søstrene, kom der en helikopter og hentede de andre på højen.

Senere samme dag var Vidnerne i redningsbåden med til at redde endnu flere. Når de spurgte folk: „Ved I hvem vi er?“ lød svaret: „I er vel fra ministeriet for katastrofesituationer.“ Da folk fandt ud af hvem deres redningsmænd var, blev de meget overraskede.

Jehovas Vidner i Nevinnomyssk købte et transportabelt køkken og tilberedte varm mad til de nødstedte. Foruden mad blev der udleveret vand, tøj og medicin. Frivillige fra Jehovas Vidner dannede også hold som rengjorde huse og ryddede den omkringliggende jord for murbrokker og andre ting.

Et ægtepar i Zelenokumsk, der er Jehovas Vidner og har en forretning, brugte deres bil til at transportere vand, mad og tøj som de havde købt på et engroslager. Da konens bekendte spurgte hende hvem hun købte ind til, fortalte hun at det var til hendes trosfæller der var blevet ramt af oversvømmelsen. Hendes omsorg for andre gjorde så dybt et indtryk på dem at de også ville hjælpe. En forretningskvinde tilbød en sæk nudler, en anden gav en stor pakke sæbe, og andre kom med flere sække fyldt med sukker.

Også hjælp langvejsfra

Mange Jehovas Vidner i Rusland ville gerne vide hvordan de kunne hjælpe ofrene for katastrofen. Og der blev derfor oprettet en særlig fond så man kunne sende hjælp til de nødstedte. Også frivillige der arbejder på Det Administrative Center for Jehovas Vidner i Rusland, som ligger nær Sankt Petersborg, ydede hjælp. Nogle købte nye ting til de nødlidende. Én sagde: „Jeg har givet dem det bedste jeg ejer, for jeg har dog noget, men vores brødre og søstre har slet ingenting.“

Det Administrative Center sendte også breve til omkring 150 menigheder af Jehovas Vidner i Sankt  Petersborg og Moskva og forklarede hvordan de kunne bidrage med penge, mad og tøj. Selv om den økonomiske situation i Rusland er dårlig, og de fleste Jehovas Vidner kun har få midler, viste de stor gavmildhed. Den mindede om den gavmildhed som de fattige kristne i Makedonien viste over for deres nødlidende trosfæller i Judæa. — 2 Korinther 8:1-4.

Efter at det hele var blevet indsamlet og sorteret på de centrale modtagelsescentre, blev det læsset på lastbiler og transporteret til katastrofeområdet. Det Administrative Center købte desuden ti tons fødevarer, 500 lagener, rengøringsmidler og toiletartikler samt redskaber og arbejdstøj til dem der skulle rydde op efter katastrofen. Alt i alt kørte seks lastbiler, hver især med en totalvægt på 50 tons, med nødhjælpsforsyninger til det nordlige Kaukasus.

Gavmildhed — et stort vidnesbyrd

Det store oprydningsarbejde som Jehovas Vidner var med til i katastrofeområdet, gik ikke upåagtet hen. Som et eksempel herpå kan nævnes det der skete i den smukke ferieby Kislovodsk, hvor der bor over 300 Jehovas Vidner. De kontaktede bystyret og tilbød deres assistance, og Jehovas Vidner fik til opgave at rydde op i et bestemt område.

Den 28. juni klokken 8 om morgenen mødte omkring 150 forkyndere op, deriblandt hele familier, med deres medbragte redskaber klar til at gå i gang med arbejdet. Nogle havde for egen regning taget ferie fra deres arbejde for at være med i oprydningsarbejdet. På et tidspunkt kom en bil forbi, og byens viceborgmester steg ud. „Hvem er disse mennesker?“ spurgte han.

„Det er Jehovas Vidner,“ fik han at vide. „De er kommet for at rydde op efter oversvømmelsen.“

Overrasket over at se så mange udbrød viceborgmesteren. „Det er vel nok pænt af dem! Det er helt utroligt! Mange tak!“

Senere, lige før frokost, kørte en kvinde fra bystyret forbi i sin bil. Hun standsede bilen og kom hen til Vidnerne. „Vi har lagt mærke til det store arbejde I gør, og vi er helt forbløffede,“ sagde hun. „Aldrig har vi set nogen arbejde som jer. I har allerede gjort en stor indsats!“

En ældre dame der i det samme kom forbi, stoppede op og spurgte: „Hvorfor arbejder disse mennesker så hårdt?“ Da hun fik at vide at det var Jehovas Vidner der hjalp byen, fik hun tårer i øjnene, og sagde: „I er sande troende, for når ulykken rammer, viser folk deres sande jeg.“ En anden kvinde udbrød: „Sikke et fantastisk arbejde I gør! Det er lang tid siden jeg har set noget lignende.“

Den næste dag blev Jehovas Vidner rost i den lokale avis Na Vodakh, og det blev nævnt at de havde fjernet mere end 100 tons dynd fra byen. Bystyret i Kislovodsk skrev et takkebrev til Jehovas Vidner hvori det hed: „Jeres uvurderlige indsats har givet byen dens tidligere skønhed tilbage . . . Der er ingen tvivl om at den taknemmelighed som de mange der besøger vores by, vil give udtryk for, er den bedste belønning I kunne få.“

Naturkatastrofen i det nordlige Kaukasus forårsagede ganske vist store tab og skabte stor forvirring, men Jehovas Vidner var glade for at kunne vise deres kærlighed, både over for deres trosfæller og over for andre. Det der især gjorde dem glade, var tanken om at den kærlighed de havde vist i handling, var til ære for Jehova.

[Illustration på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Sortehavet

KAUKASUSBJERGENE

Nevinnomyssk

Orbelyanovka

Zelenokumsk

Kislovodsk

Det Kaspiske Hav

[Kildeangivelse]

Globe: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 17]

Jehovas Vidner købte dette transportable køkken og tilberedte mad til de nødstedte

[Illustration på side 17]

Denne forkynder brugte familiens bil til at transportere fødevarer og andre forsyninger

[Illustration på side 18]

Medlemmer af bystyret i Kislovodsk roste Jehovas Vidner fordi de hjalp med at rydde op i byen