Prag — en historisk juvel som er et besøg værd

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I TJEKKIET

KUNNE du tænke dig at besøge en by hvis historie går mere end tusind år tilbage — en by hvis arkitektur omfatter alt lige fra det 10. århundredes romanske stil til gotik, renæssance, barok, rokoko, klassicisme, nyklassicisme og det 20. århundredes jugendstil? Så tag med til Prag, en juvel i Centraleuropa. Tjekkisk er på ingen måde et let sprog, så det vil være godt at medbringe en parlør. Men allerførst, hvor ligger Prag?

Tag et Europakort frem og find Tysklands hovedstad, Berlin, der ligger i den østlige del af landet. Følg derfra en lige linje mod syd. Cirka 300 kilometer nede støder du på den første større by i Tjekkiet, og det er hovedstaden, Prag. Længere mod sydøst finder du Østrigs hovedstad, Wien, og den ungarske hovedstad, Budapest. Alle disse byer ligger kun nogle få timers bilkørsel fra hinanden.

Prag gennemskæres af floden Vltava (Moldau). I forbindelse med vores besøg vil vi dele det centrale Prag op i fem områder. (Se kortet på side 23.) Det første område ligger vest for floden på en høj bakketop. Her kan man se Prags borg og Hradčany, et kvarter der begyndte at vokse op i nærheden af borgen omkring år 1320. Inde på borgområdet ligger den store gotiske domkirke Sankt Veit, der begyndte at blive opført i 1344, men først stod færdig i 1929. Den huser kronjuvelerne og fyrst Václavs grav. For at komme op til borgområdet kan man enten gå eller tage offentlige transportmidler. Det er en stejl opstigning, så sørg for at have gode vandresko på hvis du vælger at gå derop! Her på borgområdet må du ikke glemme at se de usædvanlige miniaturehuse og gavebutikker i Den Gyldne Gade (tjekkisk: Zlatá Ulička). Husene blev bygget i slutningen af 1500-tallet til borgvagterne. Senere, i det 17. århundrede, blev de beboet af guldsmede — heraf gadens navn.

Syd for borgområdet ligger bydelen Lillesiden, Malá Strana.  En rejsehåndbog fortæller: „Kvarteret er fyldt med prægtige palæer i barokstil og gamle huse med iøjnefaldende skilte.“ Prag er kendt som Byen med de Hundrede Tårne, skønt der er mange flere, og det leder tanken hen på en tid hvor mange tjekker var religiøse og gik i kirke. Nogle af kirkerne findes her på Lillesiden; efter kommunismens fald er der dog kun få som overværer gudstjenesterne. En af de mest berømte kirker er Sankt Nikolaus. Opførelsen af den blev påbegyndt i 1703 og fuldført i 1761. Det tog så lang tid at bygge kirken at arkitekterne, der var far og søn, ikke levede længe nok til at se den stå færdig.

Vi krydser Vltava

Der er mindst syv broer som går over Vltava til Prags østlige del. Den mest berømte af dem er Karlsbroen, som er forbeholdt gående. Hvis man ikke har gået over denne cirka 520 meter lange bro, har man ikke rigtig været i Prag. Prøv at tage turen tidligt om morgenen og om aftenen. De forskellige lysvirkninger man vil opleve, er alle anstrengelserne værd.

Broen forbinder Lillesiden på den venstre flodbred med Den Gamle By på den østlige, højre flodbred. Karlsbroen er sædvanligvis fyldt med turister, gademusikanter, gøglere og handlende, og alt foregår i en afslappet og fornøjelig atmosfære. Man kan være heldig at høre et dygtigt tjekkisk jazz-orkester spille populære New Orleans-numre. Musikerne sælger også cd’er og kassettebånd med deres livlige indspilninger. Andre steder på broen er der måske nogle studerende som prøver at tjene en skilling ved at sælge flotte miniaturemodeller i porcelæn af de mest kendte bygninger på Den Gamle Bys rådhusplads. Med dem kan man næsten genskabe hele rådhuspladsen, deriblandt det berømte astronomiske ur, som model når man kommer hjem.

Læg nu mærke til de mange statuer af katolske helgener der står langs begge sider af broen. De repræsenterer en væsentlig del af Tjekkiets religiøse historie. Den første helgenstatue der blev opstillet, var Johannes Nepomuk (1683), og de sidste der blev anbragt, var Kyrillos og Methodios (1938). For mange bibellæsere er statuen fra 1629 af Kristus på korset dog den mest interessante. Hvad gør den til noget særligt?

Den er omkranset af en forgyldt hebraisk tekst der indeholder tetragrammet, fire hebraiske bogstaver. De står for Guds navn, Jehova, der forekommer næsten 7000 gange i De Hebraiske Skrifter.

Den Gamle By har særlig meget at byde på

Så snart man kommer over Karlsbroen og går under brotårnet på Staré Město-siden (læg mærke til skulpturen af isfuglen, kong Wenzels yndlingssymbol, på den østvendte facade), er man i Den Gamle By, hvor der hele tiden er noget at fotografere. Området er en sand arkitektonisk fryd for øjet. Hvis man fra broen går lige ud, kommer man til gaden Karlova, der har forbindelse til en labyrint af smalle, snoede gader fyldt med små butikker og masser af kunder. Men giv dig tid til at se på renæssancens og barokkens forskellige stilarter.

Mens man slentrer rundt og betragter alt det der er at se, befinder man sig pludselig på Den Gamle Bys rådhusplads. Og det første man her får øje på, er sikkert en stor flok mennesker der står og ser op mod et ur, især når klokken er ved at være hel. Det er rådhusuret, et fascinerende astronomisk ur. Men forvent ikke astronomisk nøjagtighed. Dette ur blev bygget mens folk stadig troede at Jorden var universets centrum og at Solen og stjernerne kredsede om  Jorden. Ikke desto mindre er uret et mesterværk. * — Se rammen på denne side.

Lad os nu fortsætte ind over pladsen, der med sine mange smukke bygninger og forskellige former for bygningskunst er meget betagende. Rådhuspladsen er så enorm at ikke engang store menneskemængder får den til at syne mindre. Der er meget at se på, så tag dig god tid, og rådfør dig med din rejsehåndbog for at finde ud af hvad du ser. Den store kirke i baggrunden med tvillingetårnene og de mange spir hedder Týn-kirken og er fra 1365. Der kunne fortælles om mange flere prægtige bygninger på dette usædvanlige torv, eksempelvis Golz-Kinský-paladset som er bygget i rokokostil, men det er der ikke plads til her.

Midt på rådhuspladsen står der et stort monument for den tjekkiske religiøse reformator Jan Hus (1372-1415). Skønt han selv var katolsk præst, vakte han gejstlighedens vrede ved modigt at afsløre præsternes fordærvede moral og kritisere afladshandelen. Selv om Jan Hus blev lovet frit lejde hvis han mødte op ved koncilet i Konstanz og gjorde rede for sine synspunkter, blev han dømt som kætter og brændt på bålet.

Prags jødiske fortid

Den fjerde bydel er bestemt også et besøg værd. Det er det jødiske kvarter, som på tjekkisk kaldes Josefov. Kvarteret blev opkaldt efter Josef II i 1784, da diskriminationen mod jøderne var aftaget. En af de store seværdigheder i denne del af byen er Den Gammelnye Synagoge. Den blev opført omkring 1270 og er den ældste synagoge i Europa der stadig er i brug. Det er også en af de ældste gotiske bygninger der findes i Prag. Det er tilladt at gå ind i synagogen, og hvis man ser godt efter, kan man få  øje på gudsnavnet skrevet med hebraiske bogstaver — men lad være med at fotografere derinde. Det er forbudt, og man risikerer derfor at blive vist ud.

I samme kvarter kan man gennem portene til den gamle jødiske kirkegård få et glimt af tusinder af gravsten med hebraiske indskrifter. Ikke langt herfra ligger Det Jødiske Rådhus, der har to ure — et med romertal og et med hebraiske tal.

Den nærliggende Pinkas-synagoge „er nu mindesmærke for de 77.297 bøhmiske og mæhriske jøder som mistede livet i de nazistiske gaskamre“. Alle ofrenes navne, deriblandt navnene på 36.000 jøder fra Prag, er indskrevet på væggene i synagogen. — Prague Art and History.

Den gamle „Nye By“

Den sidste bydel vi skal besøge, er Den Nye By (Nové Mĕsto). Selv om den kaldes ny, blev den egentlig grundlagt af Karl IV som hestemarked i 1348. Det mest berømte i denne bydel er Wenzelspladsen (Václavské nàmĕstí), der er blevet beskrevet som „centret for Prags moderne forretningsliv“. Man kan her se nogle enkelte bygninger med facader i jugendstil, deriblandt det smukke Hotel Evropa, men af størst interesse er rytterstatuen af Václav, der blev rejst i 1912.

Man kan ikke afslutte et besøg i Prag uden at stifte bekendtskab med byens kulturelle arv, især inden for musikken. Så gå endelig ikke glip af et besøg i Nationalteatret og Statsoperaen. Millioner af musikelskere har lyttet til symfonien „Fra den nye Verden“ af Antonín Dvořák. En okkerrød barokvilla udgør Dvořák-museet. Bedřich Smetana, der er kendt som „den tjekkiske musiks fader“, er af Franz Liszt blevet kaldt „komponisten med det ægte tjekkiske hjerte“. Smetana er især berømt for sin cyklus af symfoniske digte „Má Vlast“ (Mit Fædreland). Det andet af disse digte hedder Vltava (Moldau) og er en musikalsk skildring af flodens løb gennem Prag. Smetana-museet ligger nede ved floden i Den Gamle By.

Der er meget mere at se og opleve i Prag, og du bliver nødt til at se det med egne øjne. Kom og besøg tusind års historie og kultur!

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 23]

Det astronomiske ur

Uret består af tre partier. Hver hele time åbner to vinduer sig i det øverste parti, og 12 apostle kommer til syne en efter en. Interessant nok er Judas Iskariot og Alfæus’ søn Jakob blevet erstattet med Paulus og Barnabas, som ikke regnes med til de 12 apostle i Bibelen. Lige under apostlene står der et skelet som symboliserer Døden, og det er det første der kommer frem når uret slår hel. Med sin venstre hånd løfter og vender Skelettet et timeglas. Blandt de bevægelige figurer er der også en galende hane, Tyrkeren der ryster på hovedet, Forfængeligheden der kigger sig i et spejl og Gnieren i form af en grisk ågerkarl.

Det astronomiske ur angiver desuden tiden ved hjælp af tre forskellige systemer — gammel bøhmisk tid med arabiske tal, vores moderne tidsangivelse med romertal og lysdagen inddelt i tolvtedele baseret på det babyloniske system. Nu forstår du sikkert hvorfor det kræver tid at studere dette sindrige ur!

[Kort på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det centrale Prag

Prags borg og Hradčany

Lillesiden

Vltava (Moldau)

Det jødiske kvarter

Den Gamle By

Den Nye By

[Illustration på side 22]

Den hebraiske tekst indeholder tetragrammet

[Illustration på side 24]

Palads i jugendstil med udsmykning i barokstil

[Illustration på side 24]

Karlsbroen

 [Illustration på side 25]

Den Gamle Bys rådhustårn og Sankt Nikolaus-kirken

[Illustration på side 25]

Et blik ind i domkirken Sankt Veit

[Illustration på side 25]

Wenzelspladsen (Václavské nàmĕstí)