Miljøbeskyttelse — Hvor stor har effekten været?

TJERNOBYL, Bhopal, Valdez, Tremileøen. Sådanne navne fremmaner billeder af miljøkatastrofer som er sket i forskellige dele af verden. Hver eneste af disse katastrofer har været en påmindelse om at Jordens miljø bliver angrebet fra alle sider.

Adskillige myndigheder og enkeltpersoner har ladet advarsler lyde. Nogle er skredet til handling og har offentligt tilkendegivet deres holdning. En engelsk bibliotekar lænkede sig selv til en bulldozer for at modsætte sig at man byggede en vej gennem et økologisk sårbart område.  I Australien førte to aboriginerkvinder en kampagne mod udvinding af uran i en nationalpark. Minedriften blev indstillet. Selv om den slags initiativer er velmente, har reaktionen på dem ikke altid været positiv. Et eksempel: Under det sovjetiske styre var en skibskaptajn bekymret over radioaktivt udslip fra reaktorerne i nogle sunkne atomubåde. Da han bekendtgjorde deres placering, blev han arresteret.

Også mange organisationer har slået alarm i forbindelse med miljøtrusler — blandt andre FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur; FN’s Miljøprogram og Greenpeace. Nogle peger kun på miljøproblemer når de støder på dem i deres arbejde. Andre har viet deres liv til at gøre opmærksom på miljøspørgsmål. Greenpeace er kendt for at sende aktivister til brændpunkter for miljøproblemer og henlede offentlighedens opmærksomhed på emner som global opvarmning, truede arter og farerne ved gensplejsning af planter og dyr.

Nogle aktivister siger at de bruger „kreativ konfrontation for at afdække globale miljøproblemer“. I den forbindelse anvender de metoder som at lænke sig til en savværks port for at protestere mod ødelæggelsen af gamle skove. En gruppe aktivister protesterede mod at et land brød forbuddet mod hvalfangst, ved at dukke op foran landets ambassader maskeret med enorme ’øjeæbler’. Disse skulle tilkendegive at landets handlinger blev iagttaget.

Det skorter ikke på emner at tage op. Gentagne gange har enkeltpersoner og organisationer for eksempel advaret om farerne ved vandforurening. Alligevel er situationen stadig dyster. En milliard mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Ifølge tidsskriftet Time „dør der hvert år 3,4 millioner af sygdomme som skyldes forurenet vand“. Luftforurening er også et problem. Publikationen The State of World Population 2001 melder at „luftforurening skønnes at dræbe mellem 2,7 og 3 millioner mennesker hvert år“. Den tilføjer at „udendørs luftforurening er til skade for mere end 1,1 milliard mennesker“. Som et specifikt eksempel nævner den at „forurening med små partikler er årsag til op mod 10 procent af alle luftvejsinfektioner hos europæiske børn“. Ja, på trods af de advarsler der har lydt, og de skridt man har taget hidtil, er problemerne i forbindelse med disse helt basale livsnødvendigheder blot blevet større.

For mange er situationen et paradoks. Aldrig før har man haft så meget information om miljøspørgsmål. Aldrig før har så mange enkeltpersoner og organisationer været så interesserede i at der bliver taget hånd om miljøet. Regeringer har oprettet ministerier med dette ene formål. Aldrig før har vi haft så meget teknologi som kan bidrage til at løse problemerne. Alligevel lader det ikke til at situationen bliver bedre. Hvorfor?

Et skridt frem, to tilbage

De industrielle fremskridt skulle gøre livet lettere for os. Det har de også gjort på nogle områder. Men det er de selv samme „fremskridt“ der forværrer Jordens miljøproblemer. Vi sætter pris på de opfindelser og fremskridt industrien har skænket os; dog er det ofte netop produktionen og brugen af disse opfindelser der har resulteret i at dele af vores verden er blevet ødelagt.

 Et godt eksempel herpå er motorkøretøjer. De har gjort det hurtigere og nemmere at komme omkring. Meget få mennesker kunne tænke sig at vende tilbage til hestekøretøjernes æra. Ikke desto mindre har moderne transport bidraget til en mængde problemer. Et af dem er global opvarmning. Menneskene har ændret atmosfærens kemiske sammensætning ved at bruge opfindelser der udspyr flere millioner tons gasser. Man mener at disse gasser forårsager det der kaldes drivhuseffekten, som fører til opvarmning af atmosfæren. I de sidste hundrede år er temperaturerne steget. Den amerikanske miljøstyrelse meddeler at „det 20. århundredes 10 varmeste år alle faldt i århundredets 15 sidste år“. Nogle videnskabsfolk mener at gennemsnitstemperaturen på Jorden i det 21. århundrede måske vil stige med mellem 1,5 og 6 grader celsius.

Man regner med at varmere temperaturer vil forårsage andre problemer. Snedækket på den nordlige halvkugle er blevet mindre. I Antarktis kollapsede en isshelf på over 3000 kvadratkilometer i begyndelsen af 2002. Vandstandene i havene vil måske stige betydeligt i dette århundrede. Eftersom en tredjedel af verdensbefolkningen bor ved havet, kunne dette med tiden resultere i tab af hjem og landbrugsarealer. Det kunne også skabe store vanskeligheder for kystbyer.

Forskere tror at højere temperaturer vil medføre øget nedbør og en hyppigere forekomst af ekstremt vejr. Nogle mener at voldsomme storme som den der i 1999 kostede 90 mennesker i Frankrig livet og ødelagde 270 millioner træer, blot er en forsmag på det der venter os. Andre forskere mener at klimaændringerne vil resultere i spredning af sygdomme som malaria, denguefeber og kolera.

Eksemplet med motorkøretøjer viser hvor uoverskuelige følgerne af teknologien er. Opfindelser som er nyttige for folk i almindelighed, kan skabe en mængde problemer der berører mange af livets områder. Hvor er det sandt det der står i Human Development Report 2001: „Ethvert teknologisk fremskridt indebærer fordele og risici, hvoraf nogle er vanskelige at forudsige.“

Mange sætter store forhåbninger til at teknologien vil kunne løse miljøproblemer. Miljøfolk har længe fordømt brugen af pesticider. Da man begyndte at avle gensplejsede planter der ville mindske eller fjerne behovet for pesticider, så det ud til at teknologien havde tilvejebragt en god løsning. Men i tilfældet med Bt-majs, som blev udviklet for at løse problemet med stængelborere uden brug af pesticider, viste undersøgelser at den også skader monarksommerfugle. Det man ser hen til som en løsning, giver somme tider bagslag og kan resultere i yderligere problemer.

Kan regeringer gøre noget?

Ødelæggelsen af miljøet er et stort problem. En brugbar løsning ville forudsætte at verdens regeringer samarbejdede. I nogle tilfælde har regeringsrepræsentanter vist det nødvendige mod og foreslået konstruktive miljøbeskyttende forandringer. Der har dog været langt mellem de virkelige sejre.

Et eksempel på det er det internationale topmøde der fandt sted i Japan i 1997. Landene stredes om ordlyden i en aftale som havde til formål at reducere de udslip der siges at forårsage global opvarmning. Langt om længe nåede man til manges overraskelse til enighed. Aftalen blev kaldt Kyotoprotokollen. Industrilande som Japan, USA og EU-medlemslandene ville inden 2012 reducere udslippet af kuldioxid og andre drivhusgasser med gennemsnitlig 5,2 procent. Det lød godt. Men i begyndelsen af 2001 gav den amerikanske regering udtryk for at den ikke ville ratificere Kyotoprotokollen. Dette affødte mange løftede øjenbryn eftersom USA, der udgør mindre end 5 procent af verdensbefolkningen, står bag cirka 25 procent af udslippet. Desuden har andre lande været langsomme til at ratificere protokollen.

Dette eksempel viser hvor vanskeligt det er for regeringer at komme med egnede løsninger. Det er svært at få forskellige lande til forhandlingsbordet og få dem til at enes om hvordan man skal tackle miljøproblemer. Selv når aftaler er underskrevet, bakker nogle parter senere  ud af dem. Andre regeringer finder det vanskeligt at føre aftalerne ud i livet. Og så er der tilfælde hvor regeringer og virksomheder synes at de udgifter som er forbundet med at holde miljøet rent, er uacceptable. Nogle steder er problemet slet og ret grådighed; magtfulde multinationale selskaber øver en stærk indflydelse på regeringer så de ikke griber til foranstaltninger som kunne gå ud over selskabernes overskud. Man har før hørt om firmaer og selskaber der, uden hensyn til fremtidige konsekvenser, ville have så meget som muligt ud af landområder.

 Noget der komplicerer situationen endnu mere, er at ikke alle forskere er helt enige om hvor voldsom en effekt forureningen af Jorden vil få. Derfor kan politikere være usikre på hvor meget de skal begrænse den økonomiske vækst for at få kontrol med et problem de ikke engang er sikre på er så stort endda.

Menneskeheden er virkelig i knibe. Alle ved at der er et problem, og at der må gøres noget ved det. Nogle lande yder da også en oprigtig indsats, men miljøproblemer bliver, for størstedelens vedkommende, stadig mere alvorlige. Er Jorden simpelt hen dømt til at blive uegnet til menneskelig beboelse? Lad os undersøge dette spørgsmål i det efterfølgende.

[Ramme/illustration på side 7]

STØJFORURENING

Der er en type forurening som ikke kan ses, men høres, nemlig støjforurening. Eksperter siger at den vækker bekymring, for den kan føre til nedsat hørelse, stress, for højt blodtryk, søvnløshed og nedsat produktivitet. Børn der går i skole i støjende omgivelser, kan få læsevanskeligheder.

[Ramme/illustration på side 7]

SKOVRYDNING RESULTERER I ROTTEPLAGE

Da 15 byer på Samar i Filippinerne blev ramt af en voldsom rotteplage, skyldtes det ifølge en regeringskilde skovrydningen i området. Det reducerede skovareal havde medført at rotterne både havde færre naturlige fjender og færre fødeemner. I deres søgen efter føde var gnaverne flyttet hen til mere befolkede områder.

[Kildeangivelse]

© Michael Harvey/Panos Pictures

[Ramme/illustration på side 7]

OFRE FOR GIFTAFFALD?

Michael var tre og en halv måned da man fandt ud af at han havde et neuroblastom, en ondartet svulst. Havde han været et enkeltstående tilfælde, ville det måske ikke have undret nogen. Senere fandt man dog ud af at cirka 100 andre børn fra det samme lille område også havde kræft. Det var noget der foruroligede mange forældre. Nogle troede at dette uforholdsmæssigt store antal kræfttilfælde hang sammen med den kemiske industri i området. Efterforskning viste at et selvstændigt renovationsfirma tidligere havde transporteret tønder med giftig væske fra en af industrivirksomhederne og efterladt dem på en forladt kyllingefarm. Nogle gange havde de hældt indholdet ud. Analyser viste spor af et forurenende stof i lokale vandbrønde. Forældrene kan ikke lade være med at spekulere over om dette kunne være en af årsagerne til at deres børn har fået kræft.

[Ramme/illustration på side 8]

GIFTIGE KEMIKALIER

Efter Anden Verdenskrig blev 120.000 tons giftige stoffer, mest fosgen og sennepsgas, forseglet i skibe som derefter blev sænket i havet, nogle af dem nordvest for Nordirland. Russiske forskere har advaret om at disse stoffer kan sive ud.

[Ramme/illustration på side 8]

LUFTFORURENING DRÆBER

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er mellem 5 og 6 procent af dødsfaldene hvert år en følge af luftforurening. Det oplyses at alene i Ontario i Canada bruger borgerne årlig mere end en milliard dollars på sundhedsudgifter og hyppigt sygefravær der skyldes forurenet luft.

[Ramme/illustration på side 8]

DØENDE KORALREV

Nogle fiskere i Sydøstasien bruger en cyanidopløsning for at lamme fisk så de er lette at fange. Giften forsvinder ud af fiskens system igen, så fisken forbliver spiselig. Men giftstoffet forsvinder ikke fra havvandet og dræber således koralrev.

[Ramme/illustration på side 8]

GÅ MED BESKYTTELSESMASKE?

Tidsskriftet Asiaweek oplyser at meget af den forurenede luft i Asiens byer kommer fra bilernes udstødning. Diesel- og totaktsmotorer er ofte de største forurenere fordi de danner store mængder svævestøv, der forårsager mange sundhedsproblemer. Det samme tidsskrift skriver: „Taiwans førende ekspert i forureningens virkninger, dr. Chan Chang-chuan, siger at dieselos er kræftfremkaldende.“ Nogle indbyggere i asiatiske storbyer går med maske i et forsøg på at beskytte sig. Hjælper det? Dr. Chan siger: „Disse masker er ineffektive. Meget af forureningen, hvad enten der er tale om luftarter eller partikler, kan en almindelig maske ikke yde tilstrækkelig beskyttelse imod. Desuden . . . lukker de ikke helt tæt. Så de giver en falsk tryghed.“

[Illustration på side 7]

En skov genplantes som led i miljøbeskyttelsen

[Kildeangivelser på side 8]

AFP/Getty Images; øverst til venstre: Med tilladelse af The Trustees of the Imperial War Museum, London (IWM H 42208); øverst til højre: Howard Hall/howardhall.com