Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Når dit barn har feber

Når dit barn har feber

Når dit barn har feber

„Jeg har det ikke så godt!“ Noget af det første forældre ofte gør når de hører deres barn sige sådan, er at tage dets temperatur. Hvis barnet har feber, bliver forældrene forståeligt nok bekymrede.

Ifølge en undersøgelse foretaget af The Johns Hopkins Children’s Center i Baltimore i USA tror 91 procent af de adspurgte forældre at „selv en forholdsvis moderat feber kan skade barnet på mindst én måde, eksempelvis ved at udløse et krampeanfald eller give hjerneskade“. Den samme undersøgelse viser at „89 procent af forældrene plejer at give deres barn et febernedsættende lægemiddel før barnets temperatur når op på 102 grader fahrenheit (38,9 grader celsius)“.

Hvor bekymret skal man egentlig være når ens barn får feber? Og hvordan kan man bedst behandle feber?

Feberens vigtige rolle

Hvorfor får man feber? Kropstemperaturen hos mennesket ligger normalt på cirka 37 grader celsius (målt oralt), men den varierer som regel i løbet af døgnet med en grad eller mere. * Den er lavest om morgenen og højest sent om eftermiddagen. Hypothalamus, et område i bunden af hjernen, regulerer kroppens temperatur og fungerer således som en slags termostat. Feber opstår når immunsystemet, ofte som en reaktion på et bakterie- eller virusangreb, producerer stoffer i blodet som kaldes pyrogener. Dette får hypothalamus til at sætte temperaturen op.

Feber kan forårsage ubehag og dehydrering, men det at have feber er ikke nødvendigvis skadeligt. The Mayo Foundation for Medical Education and Research oplyser at feber faktisk spiller en vigtig rolle for kroppens bekæmpelse af bakterie- og virusinfektioner. „Virus som forårsager forkølelse og andre luftvejsinfektioner, trives bedst i lave temperaturer. En let feber kan i virkeligheden hjælpe kroppen med at ødelægge disse virus.“ Samme kilde siger desuden at „en sænkning af en let forhøjet kropstemperatur ikke er nødvendig og kan hæmme den naturlige helbredelsesproces hos barnet“. På et hospital i Mexico bliver visse sygdomme interessant nok behandlet ved at man forhøjer patientens temperatur, en behandling som kaldes hypertermi.

Dr. Al Sacchetti ved American College of Emergency Physicians siger: „Selve feberen er sjældent et problem. Men den kan skyldes en infektion i kroppen. Så når et barn har feber, er det barnet og den eventuelle infektion man skal fokusere på, ikke temperaturen.“ The American Academy of Pediatrics siger: „Feber under 101 grader fahrenheit (38,3 grader celsius) behøver generelt ikke at blive behandlet medmindre den er generende for barnet, eller barnet før har haft feberkrampe. Selv højere temperaturer er ikke nødvendigvis farlige eller af betydning medmindre barnet lider af en kronisk sygdom eller før har haft krampeanfald. Det er vigtigere at man lægger mærke til barnets generelle tilstand. Hvis barnet spiser, sover godt og indimellem leger, er behandling sikkert ikke nødvendig.“

Behandling af let feber

Det betyder dog ikke at man som far eller mor blot skal forholde sig passiv. Nogle læger anbefaler at man behandler let feber på følgende måde: Sørg for at der er tilpas køligt i barnets værelse. Giv ikke barnet for meget tøj på. (Hvis barnet er klædt for varmt på, kan det forhøje feberen). Tilskynd barnet til at indtage rigeligt med væske, eksempelvis vand, suppe og fortyndet frugtsaft, eftersom feber kan føre til dehydrering. * (Drikke som indeholder koffein, såsom cola og sort te, er vanddrivende og kan fremme dehydrering). Spædbørn med forhøjet temperatur bør fortsat ammes. Undgå generelt at give børn der har feber, mad som er svær at fordøje, da feber hæmmer processerne i maven.

Hvis barnets temperatur stiger til over 38,9 grader celsius, kan man give barnet et febernedsættende lægemiddel som kan fås i håndkøb, for eksempel paracetamol eller ibuprofen. Men det er vigtigt at man følger den dosering der anbefales på etiketten. (Lægemidler bør ikke anvendes til børn under to år uden lægens anvisning). Febernedsættende lægemidler skader ikke virus. De fremskynder derfor ikke helbredelsesprocessen hos et barn der er smittet med forkølelse eller en lignende sygdom, men de kan fjerne noget af ubehaget. Nogle eksperter fraråder at man for at sætte feberen ned giver børn under 16 år lægemidler der indeholder acetylsalicylsyre, da dette stof mistænkes for at være årsag til Reyes syndrom, som er en potentielt livstruende sygdom. *

Feber kan også reduceres ved at afvaske det syge barn i et badekar med nogle få centimeter lunkent vand i bunden. (Afvask ikke barnet med sprit, da dette stof kan have en toksisk virkning).

I rammen er der nogle oplysninger som kan være en hjælp når man skal afgøre om man bør tilkalde læge. Det er især vigtigt at søge lægehjælp hvis man bor i et område hvor ondartede febersygdomme som denguefeber, ebola, tyfus og gul feber florerer.

I det store og hele bør forældre altså blot forsøge at gøre det så behageligt som muligt for barnet. Husk at feber sjældent bliver så høj at den forårsager neurologiske skader eller død. Selv feberkrampe, som kan virke alarmerende, giver sjældent varige mén.

Det bedste er naturligvis at forebygge sygdom. En af de mest effektive måder man kan beskytte sine børn mod infektioner på, er ved at undervise dem i grundlæggende hygiejne. Børn bør lære at vaske hænder ofte — især inden de spiser, efter toiletbesøg, efter at have været på overfyldte, offentlige steder og efter at have kælet med dyr. Hvis dit barn, trods alle dine anstrengelser, får feber, må du ikke overreagere. Som vi har set, er der meget du kan gøre for at hjælpe dit barn til at komme lettere gennem sygdommen.

[Fodnoter]

^ par. 6 Temperaturen kan variere alt efter hvor den bliver målt og hvilken type termometer der bruges.

^ par. 10 Se Vågn op! for 8. april 1995, side 11, hvor der findes en opskrift på en rehydreringsopløsning som kan bruges i tilfælde af feber ledsaget af diarré eller opkastning.

^ par. 11 Reyes syndrom er en akut hjernelidelse som kan forekomme hos børn efter at de har haft en virusinfektion.

[Ramme på side 27]

Tilkald læge hvis dit barn har feber og . . .

■ er under tre måneder og har en rektal temperatur på 38°C eller mere

■ er mellem tre og seks måneder gammelt og har en temperatur på 38,3°C eller mere

■ er mere end seks måneder gammelt og har en temperatur på 40°C eller mere

■ nægter at drikke eller viser tegn på dehydrering

■ får et krampeanfald eller er meget slap i kroppen

■ feberen ikke er væk efter 72 timer

■ græder utrøsteligt eller viser tegn på forvirring eller febervildelse

■ kaster op gentagne gange eller har udslæt, vejrtrækningsproblemer og diarré

■ er stiv i nakken eller pludselig har fået stærk hovedpine

[Kildeangivelse]

Kilde: The American Academy of Pediatrics