Din hud — en „bymur“

Indbyggerne i fortidens byer byggede ofte mure for at beskytte sig mod invaderende fjender. Bymuren fungerede både som et bolværk mod fjenden og som en fæstningsmur, hvorfra man kunne forsvare byen. Menneskets legeme er også udstyret med en beskyttende „mur“ — huden. Hvordan beskytter vores hud os mod „fjender“?

Hudens overflade vrimler med bakterier og andre mikroorganismer, og nogle af dem kan fremkalde infektion og sygdom. Men huden fungerer tilsyneladende ikke blot som en passiv barriere. Det ser også ud til at den afviser fremmede organismer ved at producere antimikrobielle proteiner, eller peptider, som ’forsvarer’ huden. Nogle af disse har ’vagt’ uafbrudt; andre dukker først op når huden bliver beskadiget.

De første to grupper af antimikrobielle peptider man opdagede, defensiner og katelicidiner, viste sig at være nogle som har ’tilkaldevagt’. Begge grupper udskilles af celler i overhuden når huden bliver beskadiget eller betændt. De dræber indtrængende mikroorganismer ved at prikke huller i disse ’fjenders’ cellemembraner.

I 2001 opdagede et hold forskere ved universitetet i Tübingen i Tyskland en anden slags antimikrobielt protein, dermicidin, som hele tiden er aktivt. I modsætning til de to andre grupper produceres dermicidin af den sunde hud, mere præcist i svedkirtlerne. Man forstår endnu ikke hvordan dette protein virker. Sved er med til at afværge sygdom, og dét er måske forklaringen på hvorfor folk der vasker sig overdrevent hyppigt, er mere tilbøjelige til at få hudinfektioner og eksem.

Ligesom en af fortidens bymure er vores hud en barriere imod invaderende ’fjender’. Ja, vi kan kun være enige med salmisten der sagde: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom.“ — Salme 104:24.