Når man har en psykisk lidelse

PSYKISKE lidelser rammer foruroligende mange. Det anslås for eksempel at mere end 330 millioner mennesker på verdensplan lider af alvorlig depression — en tilstand hvor man er dybt nedtrykt og har mistet lysten til at foretage sig det man plejer. Det skønnes at depression om 20 år vil være den mest udbredte lidelse næst efter hjerte-kar-sygdomme. Det er ikke så mærkeligt at nogle siger at blandt de psykiske lidelser er depression lige så almindelig som en forkølelse.

Der er i de senere år skabt større opmærksomhed omkring bipolar affektiv sindslidelse. Symptomerne på denne sygdom indbefatter voldsomme forandringer i stemningslejet, der veksler mellem depression og mani. „I den depressive fase kan man være plaget af selvmordstanker,“ siges der i en nyere bog udgivet af den amerikanske lægeforening. „I den maniske fase kan man miste dømmekraften og have svært ved at se konsekvenserne af sine handlinger.“

Det skønnes at to procent af den amerikanske befolkning har bipolar affektiv sindslidelse, og det betyder at der alene i USA er millioner af mennesker som er plaget af denne lidelse. Tal i sig selv kan dog ikke beskrive hvor pinefuldt det er at leve med en psykisk sygdom.

Depression — dyb nedtrykthed

De fleste af os ved hvad det vil sige at være nede i en bølgedal. I løbet af nogen tid — måske allerede efter nogle timer eller dage — begynder vi at få det bedre. En depression er noget langt mere alvorligt. Hvordan det? „De af os der ikke lider af depression, ved at de følelsesmæssige udsving vi af og til oplever, går over igen,“ forklarer dr. Mitch Golant, „men den deprimerede oplever følelsesmæssige op- og nedture som var han i et løbsk tog, uden nogen klar fornemmelse af hvordan og hvornår — eller endda om — han nogen sinde kan komme af.“

Depressionssygdommen kan antage mange former. Nogle lider for eksempel af vinterdepression. „Folk med vinterdepression siger at deres tilstand forværres jo længere nordpå de bor, og jo mere overskyet der er,“ oplyser en bog udgivet af People’s Medical Society. „Selv om vinterdepression hovedsagelig forbindes med mørke vinterdage, hænger den i nogle tilfælde sammen med mørke indendørs  arbejdspladser, gråvejrsdage på andre tider af året og et dårligt syn.“

Hvad skyldes depression? Det har man ikke noget entydigt svar på. I visse tilfælde ser det ud til at arvelighed spiller ind, men i de fleste tilfælde har belastende oplevelser i ens tilværelse også stor indflydelse. Dertil kommer at depression bliver diagnosticeret hos dobbelt så mange kvinder som mænd. * Man regner dog med at mellem 5 og 12 procent af alle mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv vil få en depression.

Depression er noget altoverskyggende, noget der berører hele ens tilværelse. Sheila taler af erfaring og siger: „Den ryster dig i dit inderste, undergraver din selvtillid, dit selvværd, din evne til at tænke klart og  træffe afgørelser; og når den har tvunget dig helt i knæ, tager den ekstra fat og ryster dig et par gange mere, bare for at se om du kan klare det.“

Det kan undertiden være til stor hjælp for den depressionsramte at få luft for sine følelser ved at tale med en forstående ven. (Job 10:1) Man skal dog være opmærksom på at depression der skyldes biokemiske forstyrrelser, ikke bare kan fjernes ved at prøve at tænke positivt. I det tilfælde har den deprimerede ikke selv indflydelse på sin nedtrykthed. Desuden kan vedkommende selv være lige så usikker på hvad der er galt, som familien og vennerne er.

En kristen kvinde ved navn Paula * følte sig i perioder helt lammet af dyb nedtrykthed inden hun fik at vide at hun led af depression. „Nogle gange efter møderne skyndte jeg mig ud i bilen og græd, uden at jeg rigtig vidste hvorfor,“ siger hun. „Jeg følte mig bare så utrolig ensom og ked af det. Selv om det var åbenbart at jeg havde mange venner der holdt af mig, kunne jeg ikke se det.“

Noget lignende skete for Ellen, der måtte indlægges på grund af depression. „Jeg har to sønner, to dejlige svigerdøtre og en mand — og jeg ved at de alle elsker mig højt,“ siger hun. Med fornuften burde Ellen kunne se at hun har en god tilværelse og er afholdt af sin familie. Men når depressionen rammer, kan man blive overvældet af dystre tanker — uanset hvor ulogiske de er.

Det må heller ikke overses hvor stor indvirkning en persons depression kan have på de pårørende. „Når et familiemedlem er deprimeret,“ skriver dr. Golant, „lever man måske i konstant usikkerhed fordi man aldrig ved hvornår depressionsperioden ophører eller vender tilbage. Man kan føle et stort savn, endda sorg og vrede — at livet måske aldrig mere vil blive normalt.“

Børn kan ofte fornemme det hvis en af deres forældre er deprimeret. „Barnet til en deprimeret mor er meget følsomt over for hvordan hun har det, og lægger nøje mærke til den mindste svingning og ændring,“ skriver dr. Golant. Dr. Carol Watkins nævner at børn der har en deprimeret far eller mor, er „mere tilbøjelige til at have adfærds- og indlæringsvanskeligheder. De er mere tilbøjelige til selv at blive deprimerede.“

Bipolar affektiv sindslidelse — konstant uberegnelig

Når den deprimerede også oplever maniske perioder, kaldes sygdommen bipolar affektiv sindslidelse. * „Det eneste man helt sikkert kan regne med i forbindelse med bipolar affektiv sindslidelse, er at den er uberegnelig,“ siger Lucia, der selv har sygdommen. Ifølge The Harvard Mental Health Letter kan patienter under manien „være særdeles påtrængende og dominerende, og deres hensynsløse og rastløse eufori kan pludselig ændre sig til irritabilitet eller vrede“.

Lenore fortæller hvordan hun oplevede maniens opstemthed. „Jeg sprudlede af energi,“ siger hun. „Mange kaldte mig en superkvinde. Folk sagde: ’Jeg ville ønske at jeg havde det ligesom dig.’ Jeg følte tit en stor indre styrke, som om jeg kunne klare hvad som helst. Jeg motionerede som en vanvittig. Jeg klarede mig med meget lidt søvn — to-tre timer hver nat. Alligevel havde jeg den samme store energi når jeg vågnede.“

Men efter et stykke tid begyndte Lenore at føle at en mørk sky sænkede sig over hende. „Mens jeg var allermest euforisk, kunne jeg mærke en fjern indre uro, som en motor der  ikke kunne slukkes. På et øjeblik kunne mit gode humør forsvinde, og jeg blev aggressiv og destruktiv. Jeg kunne finde på at overfuse en i familien uden nogen grund. Jeg var rasende, modbydelig og havde slet ingen selvbeherskelse. Efter sådan et skræmmende optrin kunne jeg pludselig blive udmattet, grådkvalt og dybt deprimeret. Jeg følte mig både uduelig og ondskabsfuld. Modsat kunne det også ske at jeg igen blev overstadigt glad, som om intet var hændt.“

Den uberegnelige adfærd der knytter sig til bipolar affektiv sindslidelse, kan virke forvirrende på de pårørende. Mary, hvis mand er maniodepressiv, siger: „Det kan være forvirrende at se min mand være glad og snakkesalig og så pludselig blive fortvivlet og reserveret. Det er virkelig svært for os at acceptere at han næsten ingen indflydelse har på disse svingninger.“

I virkeligheden er den bipolare sygdom ofte lige så bekymrende — om ikke mere — for den der har lidelsen. „Jeg misunder dem der har balance og stabilitet i tilværelsen,“ siger Gloria, som er maniodepressiv. „Stabilitet er et sted maniodepressive besøger. Ingen af os bor der.“

Hvad skyldes bipolar affektiv sindslidelse? Denne sygdom er mere genetisk betinget end depression. Den amerikanske lægeforening siger: „Videnskabelige undersøgelser har vist at førstegradsslægtninge — forældre, søskende og børn — til folk med bipolar affektiv sindslidelse er 8 til 18 gange mere tilbøjelige til at få sygdommen end nære slægtninge til raske personer. Der er desuden større risiko for at man rammes af svær depression hvis en i den nære familie er maniodepressiv.“

I modsætning til depression forekommer bipolar affektiv sindslidelse tilsyneladende lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen begynder ofte i 20-25-årsalderen, men man har også konstateret den hos teenagere og endda børn. Det kan dog være yderst vanskeligt selv for specialister at tyde symptomerne og nå til den rette diagnose. „Bipolar affektiv sindslidelse er en kamæleon blandt psykiske lidelser; symptomerne er forskellige fra patient til patient, og endda fra gang til gang hos den samme patient,“ skriver dr. Francis Mark Mondimore fra Johns Hopkins University School of Medicine. „Den sniger sig ind på sit offer klædt i melankoliens dystre kåbe, men kan så forsvinde i flere år — for blot at vende tilbage i maniens strålende, men forrykte kappe.“

Det står klart at psykiske lidelser er vanskelige at diagnosticere og kan være endnu vanskeligere at leve med. Men der er hjælp at hente.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

„Stabilitet er et sted maniodepressive besøger. Ingen af os bor der.“ — GLORIA

[Ramme/illustration på side 5]

Symptomer på svær depression *

• Nedtrykthed det meste af dagen næsten hver dag i mindst to uger

• Manglende interesse for noget man tidligere kunne lide at foretage sig

• Stor vægtøgning eller stort vægttab

• Søvnforstyrrelser: Patienten sover meget eller lider af søvnløshed

• Unormalt hurtige eller langsomme bevægelser

• Voldsom træthed uden nogen påviselig grund

• Manglende selvværdsfølelse og/eller overdreven skyldfølelse

• Koncentrationsbesvær

• Tilbagevendende selvmordstanker

Nogle af disse symptomer kan også være tegn på dystymi — en mild, men mere kronisk form for depression

[Fodnote]