Vi betragter verden

Eksotiske dyr og planter invaderer Spanien

„Over fyrre arter af eksotiske dyr fra diverse verdensdele har invaderet Spanien over land, ad søvejen og fra luften til skade for den hjemmehørende flora og fauna,“ skriver den spanske avis El País. De ubudne gæster omfatter maller fra Tyskland, argentinske munkeparakitter og nordamerikanske mink. I havet er algearten Caulerpa taxifolia fra Caribien et problem. Mange af dyrene er blevet importeret kommercielt, for eksempel til salg som eksotiske kæledyr. Nogle er undsluppet; andre er blevet sat ud da ejerne blev trætte af dem eller ikke kunne tjene på dem. „Bortset fra tab af levesteder er invaderende arter nu hovedårsagen til hjemmehørende arters tilbagegang,“ udtaler biologen Daniel Sol.

 Slangemodgift fra æg

„Indiske forskere har opdaget at molekyler til behandling af slangebid kan udvindes af hønseæg,“ skriver avisen The Times of India. Fugle der er 12 uger gamle, får indsprøjtet en ikkedødelig dosis gift og får to-tre uger senere en booster-injektion (en forstærkende indsprøjtning). Når fuglene er 21 uger, begynder de at lægge æg der indeholder antistof mod slangegift. Forskerne håber at modgift fra hønseæg kan erstatte serum fra heste, „som udsættes for smerter når der skal udtages serum mod slangegift,“ skriver avisen. Australske videnskabsmænd hævder at de har foretaget vellykkede forsøg med den nye metode. Hvis antistoffer fra hønseæg virker på mennesker, vil metoden gøre gavn i Indien. Her meldes årligt om 300.000 slangebid, og 10 procent af ofrene dør.

Sommerfugleflugt

„I årevis har videnskaben forsøgt at klarlægge hvorfor sommerfugle er så eminente til at manøvrere ved lave hastigheder og tilsyneladende ubesværet svæve og flyve baglæns og sidelæns,“ skriver Londonavisen The Independent. Nu mener forskere ved Oxford-universitetet at de har afdækket hemmeligheden. Med hurtige digitalkameraer optog de nogle tynde røgstribers bevægelser omkring vingerne på admiralsommerfugle der fløj til og fra kunstige blomster i en specielt udformet vindtunnel. Forskerne opdagede at „sommerfuglene ikke flagrer planløst omkring, men behersker og udnytter en lang række aerodynamiske mekanismer“. Med den nye viden håber man at kunne konstruere fjernstyrede fly med et vingefang på kun cirka 10 centimeter. De vil kunne flyve og fotografere i trange omgivelser.

Søvnløse italienere

I 2002 deltog over 600 læger og flere end 11.000 patienter i Italiens hidtil mest omfattende undersøgelse af søvnløshed. Ifølge avisen La Stampa svarer det til at over 12 millioner indbyggere har søvnproblemer. Af de adspurgte var 65 procent døsige om morgenen, 80 procent blev det i dagens løb, og 46 procent havde svært ved at koncentrere sig på arbejdet. „Trafikanter løber en høj risiko i betragtning af at 22 procent af alle færdselsuheld skyldes døsighed,“ skriver avisen. Hele 67 procent af dem der havde problemer med søvnen, havde aldrig talt med deres læge om det. Doktor Mario Giovanni Terzano, der samordnede undersøgelsen, udtalte at godt 20 procent af de ramte lider af søvnløshed uden påviselig årsag. I nogle tilfælde kan en lægeundersøgelse afsløre en sammenhæng med en fysisk lidelse. Ifølge doktor Terzano var bekymring årsagen hos 24 procent af de ramte. Hos 23 procent var det stress, og hos 6 procent var det depression.

Saigaantilopen næsten udryddet

„I 1993 strejfede over en million saigaantiloper omkring på Ruslands og Kasakhstans stepper. I dag er der færre end 30.000 tilbage,“ skriver bladet New Scientist. Årsagen er „hæmningsløst krybskytteri“, hedder det i artiklen. „Biologer kalder det den pludseligste og mest drastiske tilbagegang i bestanden af et større pattedyr nogen sinde.“ Hvorfor efterstræbes dyret? Truslen mod næsehornet fik tidligt i 1990’erne naturfredningsfolk til at foreslå saigahorn som erstatning for næsehornshorn i kinesisk folkemedicin. Eftersom saigaantilopen var forsvundet i Kina, gik det ud over flokkene i Centralasien. På blot fem år, fra 1993 til 1998, blev antallet næsten halveret, og i 2002 var bestanden mindsket med 97 procent. I det centrale Kasakhstan var det hele 99 procent, så her er kun 4000 eksemplarer tilbage. Zoologen Abigail Entwistle fra foreningen Flora and Fauna International siger: „Sandsynligvis har vi kun to år til at redde arten.“

Tankerne, følelserne og helbredet

Ifølge en artikel i det polske tidsskrift Wprost påvirker vores tanker og stemninger måske organismen meget mere end hidtil antaget. Bladet skriver: „Tanker og følelser influerer på alle legemets vigtige organer og systemer, alt der har at gøre med nerverne, immunsystemet, hormonerne, kredsløbet og forplantningen.“ Professor Marek Kowalczyk fra Militærinstituttet for Hygiejne og Epidemiologi i Warszawa konkluderer derfor at „de der har en stresset tilværelse, bliver forkølede eller får influenza dobbelt så ofte som andre“. Han tilføjer at depression halverer kvinders chance for at blive gravide. Wprost nævner også at stress måske ikke direkte fremkalder kræft, men „kan fremskynde udviklingen af latent kræft“. Også vrede menes at skade helbredet fordi aggressive kværulanter hyppigere pådrager sig hjertelidelser og derfor er mere udsat for at få hjerteanfald.

Legalt salg af elfenben

På blot ti år, fra 1979 til 1989, blev Afrikas elefantbestand mere end halveret. En af årsagerne var den øgede efterspørgsel efter produkter fra stødtænder. En anden var at mange krybskytter fik automatvåben. Følgen blev at konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) indførte et totalforbud mod handel med elfenben. Men for nylig gav CITES Sydafrika, Botswana og Namibia tilladelse til et engangssalg af 60 tons elfenben, skriver bladet African Wildlife. Elfenbenet var konfiskeret fra krybskytter eller fjernet fra dyr der var døde af naturlige årsager. To andre lande blev nægtet tilladelse til salg af elfenben fordi „de ikke havde givet tilfredsstillende garantier for at de kunne hindre illegal handel med elfenben,“ siger artiklen.