Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Guds navn og dig

Guds navn og dig

Guds navn og dig

EN SPALTEREDAKTØR fik engang følgende læserbrev: „Hele mit liv har jeg spekuleret meget på et spørgsmål som jeg håber du kan svare på. Hvad er Guds navn? Jøderne siger at hans rigtige navn er gået tabt i tidens løb. De kristne kalder ham Jesus. Muslimerne kalder ham Allah. . . . Hvad er det rigtige?“ Avisen offentliggjorde læserens spørgsmål sammen med følgende svar: „Ifølge gammelhebraisk lære er Gud almægtig, og derfor findes der ikke noget enkelt navn som kan betegne ham på en fyldestgørende måde. Men jeg kan forsikre dig om at han (eller hun) vil lytte til dig uanset hvilket navn du respektfuldt bruger.“

En sådan afslappet holdning til Guds navn er meget almindelig i dag. Selv om mange religiøse mennesker tror på Bibelen, går de ikke særlig højt op i hvad Gud hedder. Hvordan ser Gud på det? Har det heller ikke så stor betydning for ham?

Ikke noget uvæsentligt spørgsmål

Det er værd at bemærke at Guds navn, Jehova, findes tusinder af gange i Bibelens grundtekst. I Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter forekommer Guds navn 7210 steder! * Det var Gud selv der inspirerede bibelskribenterne til at bruge hans navn så ofte. En af disse skribenter, salmisten Asaf, skrev: „Du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ (Salme 83:18) En anden bibelskribent, David, skrev i en salme: „Det [er] Jehova vor Guds navn vi bekender os til.“ — Salme 20:7.

Bibelen viser at Jehova Gud undersøger vores hjerte for at finde ud af hvilken indstilling vi har til hans navn. Salmisten sagde: „Hvis vi havde glemt vor Guds navn, . . . mon da ikke Gud ville finde frem til det? For han kender hjertets hemmeligheder.“ (Salme 44:20, 21) Profeten Esajas skrev: „Tak Jehova! Påkald hans navn. Gør hans gerninger kendt blandt folkeslagene. Mind om at hans navn er ophøjet.“ — Esajas 12:4.

Gud selv har sagt: „De skal vide at mit navn er Jehova.“ (Jeremias 16:21) Ved en anden lejlighed erklærede han: „Jeg vil hellige mit store navn, som er blevet vanhelliget blandt nationerne, . . . og nationerne skal vide at jeg er Jehova.“ (Ezekiel 36:23) Nogle af disse udtalelser peger frem til en tid da Jehova i vrede vil vende sig mod dem der viser mangel på respekt for hans navn. Spørgsmålet om brugen af hans navn er ikke ligegyldigt for ham.

Jehova Gud er ikke langt borte fra dig

Hvad indbefatter det at kende Guds navn? Bibelen svarer: „De der kender dit navn vil stole på dig.“ (Salme 9:10) Det er altså ikke nok blot at vide hvad Gud hedder. Du må også stole på ham. Det betyder at du må vide hvordan Gud er som person, og lære hans egenskaber og tanker at kende. Det vil tilskynde dig til at stole på ham.

Det er kun ved omhyggeligt at læse og studere Bibelen at du kan få indsigt i hvordan Jehova er som person. Han lover at beskytte dem der knytter sig til ham og elsker hans navn. Om den der gør det, siger Gud: „Fordi han har knyttet sig til mig, bringer jeg ham i sikkerhed. Jeg beskytter ham fordi han kender mit navn. Han kalder på mig, og jeg svarer ham. Jeg er med ham i trængselen. Jeg redder ham og herliggør ham. Med en lang række dage mætter jeg ham og lader ham se min frelse.“ — Salme 91:14-16.

Det er et vidunderligt forhold Jehova Gud har til dem der kender ham og hans navn! Du kan også få et sådant nært forhold til Gud. Når du henvender dig til ham i oprigtig bøn, må du aldrig tøve med at bruge hans navn. Han vil svare, for Bibelen siger at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. — Apostelgerninger 17:27.

[Fodnote]

^ par. 5 Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, udgivet af Jehovas Vidner, er en bibeloversættelse til nutidssprog. Det mest fremtrædende træk ved denne oversættelse er at den lader Guds navn få den plads i den bibelske tekst som det bør have. Til dato er den blevet trykt i over 122 millioner eksemplarer og oversat helt eller delvis til 45 sprog.

[Ramme/illustration på side 11]

Gud kender dig ved navn

Gud sagde til Moses: „Jeg kender dig ved navn.“ (2 Mosebog 33:12) Det bekræftes af beretningen om den brændende busk. Bibelen siger at „Gud [råbte] til ham ud fra tornebusken og sagde: ’Moses! Moses!’“ (2 Mosebog 3:4) Det er blot ét eksempel. Gud har ved mange lejligheder tiltalt mennesker med deres navn. Det viser tydeligt at universets Skaber interesserer sig for hver enkelt af os.

Bibelen siger at Gud kender navnet på hver eneste af de mange milliarder stjerner der findes. (Esajas 40:26) Hvor langt større interesse må han så ikke have for mennesker som tilbeder ham? Apostelen Paulus skrev at „Jehova kender dem der hører ham til“. (2 Timoteus 2:19) Det indebærer mere end at han kan huske vores navne. Gud har et indgående kendskab til dem der tilbeder ham. Vi bør også kende Guds navn og lære hans egenskaber godt at kende.

Den sidste bog i Bibelen omtaler en symbolsk bog hvori Gud skriver navnene på alle der har tilbedt ham op gennem historien. Denne bog kaldes „livets skriftrulle“ fordi Jehova Gud vil give dem hvis navne er skrevet i den, evigt liv. (Åbenbaringen 17:8) Det er bestemt et lyst fremtidshåb for dem der kender Gud og hans navn!

[Ramme/illustration på side 12]

De gjorde Guds navn kendt

• Moses’ sang lige før Israel gik ind i det forjættede land: „Jehovas navn vil jeg forkynde.“ — 5 Mosebog 32:3.

• Davids ord til kæmpen Goliat: „Jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas . . . navn.“ — 1 Samuel 17:45.

• Jobs ord efter at han havde mistet alt hvad han ejede, og efter at alle hans børn havde lidt en pludselig død: „Jehovas navn være velsignet.“ — Job 1:21.

• Apostelen Peter citerede fra De Hebraiske Skrifter i en tale: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ — Apostelgerninger 2:21.

• Profeten Esajas: „Tak Jehova! Påkald hans navn. . . . Mind om at hans navn er ophøjet.“ — Esajas 12:4.

• Jesus Kristus lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ — Mattæus 6:9, 10.

• Jesus Kristus bad til Gud: „Jeg har gjort dit navn kendt.“ — Johannes 17:6.

• Gud sagde til sit folk: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden.“ — Esajas 42:8.