Vi betragter verden

Abekattestreger

Nogle har fremsat den teori at hvis tilstrækkelig mange aber hakkede løs på skrivemaskiner længe nok, kunne de efterhånden skrive Shakespeares samlede værker. Forskere ved Plymouth University i England gav derfor seks aber rådighed over en computer i en måned. Aberne „fik ikke skrevet et eneste ord,“ oplyser The New York Times. De seks aber i Paignton Zoo i det sydvestlige England „skrev kun fem tekstsider“, fortrinsvis bestående af en masse s’er. I slutningen af dokumentet skrev aberne nogle få j’er, a’er, l’er og m’er. Desuden brugte de tastaturet som fællestoilet.

 Truede monarksommerfugle

Den 13. januar 2002 ramte et uvejr med heftig regn det bjergområde i Mexico hvor monarksommerfugle overvintrer i fyrre- og grantræer. Temperaturerne faldt, og det våde vejr sammen med kulden kostede omkring 500 millioner sommerfugle livet. De døde sommerfugle lå i dynger på op til en meter under træerne. „På en enkelt uvejrsdag døde 70 til 80 procent af de monarksommerfugle som normalt vender tilbage til det østlige USA om foråret,“ oplyser den internationale udgave af The Miami Herald. Men nu er sommerfuglene truet fra en anden kant. Selv om Mexicos regering har oprettet et sommerfuglereservat, trues sommerfuglens levested af ulovlig skovning. Det er allerede gået ud over 44 procent af reservatet. Kun tiden vil vise om disse hårdføre skabninger, der kan klare en 4000 kilometer lang flyvetur, også kan klare den gradvise indskrænkning af deres overvintringssted.

Fattige landmænd

Ifølge en rapport „havde den grønne revolution der over det meste af verden satte landbrugsproduktionen i vejret, sin pris: millioner af verdens fattigste bønder i Afrika blev endnu fattigere,“ oplyser bladet New Scientist. Hvorfor? I slutningen af 1950’erne begyndte man at dyrke højtydende sorter af hvede og ris for at afværge en truende hungersnød som følge af befolkningseksplosionen i verden. Men disse højtydende afgrødetyper skabte et overskud af korn som fik priserne til at falde. „De landmænd der havde råd til at dyrke disse nye sorter, kompenserede for de lave priser ved at få et større høstudbytte, men de der ikke havde råd, led store tab,“ siger New Scientist. For øvrigt var de nye korntyper ikke velegnede til dyrkning i Afrika eftersom de var udviklet til at vokse i Asien og Latinamerika.

Giv agt! Søvnige bilister

„Træthed under kørselen er et udbredt og alvorligt problem i vores samfund,“ fremgår det af en undersøgelse offentliggjort i Medical Journal of Australia. Ifølge nogle forskere „viser undersøgelser at over 20 % af alle trafikulykker kan tilskrives træthed under kørselen“. De oplyser desuden: „Den typiske ’falde i søvn-ulykke’ sker når en bilist kører alene med relativ høj fart først på eftermiddagen, hvor man ofte trænger til en lur, eller om aftenen. Ligesom andre trafikulykker sker ’falde i søvn-ulykker’ oftere for mænd under 30 år.“ De der lider af søvnapnø, er i særlig stor fare for at falde i søvn bag rattet. Tidsskriftet oplyser at „omkring 25 % af alle midaldrende mænd“ lider af søvnapnø. Folk med denne lidelse er måske ikke opmærksomme på hvor let de kan falde i søvn under kørselen.

Smeltende gletsjere

I en periode hvor vandstanden i andre reservoirer i den indiske delstat Punjab var lav fordi monsunregnen lod vente på sig, var vandstanden ved Bhakra-Nangal-dæmningen over Sutlejfloden næsten dobbelt så høj som året før. Hvorfor? Sutlejs vigtigste biflod løber gennem et område med 89 gletsjere, oplyser tidsskriftet Down to Earth. „Den manglende monsunregn har medført at gletsjerne er smeltet mere end de plejer. Når der ingen skyer er, udsættes gletsjerne for et meget kraftigere sollys. Dette, samt meget høje temperaturer, er årsagen til den hurtige smeltning af gletsjerne,“ forklarer gletsjer-eksperten Syed Iqbal Hasnain fra Jawaharlal Nehru-universitetet. Eksperter mener at smeltningen kan føre til at smeltevandssøer går over deres bredder. Desuden betyder svindende gletsjere at vandressourcerne vil blive reduceret, med negative følger for energiproduktionen og landbruget.

Ønsket om at se godt ud

I den australske stat New South Wales „konstateres der hvert år 2850 nye tilfælde af hudkræft, og 340 mennesker dør af hudkræft,“ oplyser avisen The Sydney Morning Herald. En undersøgelse foretaget af Victorian Cancer Council viste at en fjerdedel af Australiens indbyggere tager solbad for at komme til at se godt ud, og det er en 10 procents stigning på tre år. Avisen fortsætter: „Forskerne gjorde den foruroligende opdagelse at over 60 procent af teenagerne bevidst søgte at blive brune, og en tredjedel af befolkningen sagde at det fik dem til at føle sig mere sunde.“ Salget af solcreme uden faktor steg med 18 procent i det forgangne år, mens salget af solcreme med faktor ikke steg. Dr. Robin Marks fra Australasian College of Dermatology siger at nogle har den opfattelse at det ikke er farligt at blive brun hvis det sker gradvis. Men „hudkræftspecialister siger at det er en stor misforståelse at tro at der findes sikre former for solbadning, som for eksempel at man kun tager lidt sol ad gangen og undgår at blive forbrændt,“ skriver avisen. Dr. Marks advarer: „Solbrændthed kan sammenlignes med hård hud — den viser at der er noget galt.“

Det japanske sprog i krise

Et væld af fremmedord strømmer ind i Japan, og det bevirker at især ældre japanere har svært ved at forstå deres eget sprog, oplyser The Japan Times. Fremmedord, hovedsagelig engelske, udgør nu 10 procent af opslagsordene i nogle ordbøger. „[Japansk] er ved at blive uforståeligt,“ klager en 60-årig kvinde. „Nogle gange har jeg næsten brug for en tolk for at forstå mit eget sprog.“ Unge mennesker, politikere og folk inden for sport, tøjmode, højteknologi og medieverdenen er hurtige til at optage fremmedord fordi sådanne ord „ofte har noget nyt og smart over sig“. Men sådanne ord skrives med katakana, et stavelsesalfabet der primært er forbeholdt fremmedord. Det betyder at disse ord „vil blive ved med at virke fremmede, måske i årevis,“ skriver avisen. Ifølge The New York Times bliver nogle japanere „vrede ved tanken om at man på moderne japansk kan danne hele sætninger der — med undtagelse af et enkelt japansk udsagnsord eller biord i ny og næ — består af ord indlånt fra Vesten“. Denne udvikling er blandt andet med til at øge kommunikationskløften i nogle familier.