Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er din personlighed bestemt af din blodtype?

Er din personlighed bestemt af din blodtype?

Hvad siger Bibelen?

Er din personlighed bestemt af din blodtype?

I NOGLE lande er det populært at bedømme folks personlighed ud fra deres blodtype. I Japan er det for eksempel ikke usædvanligt at man indleder en samtale med at spørge: „Hvilken blodtype har du?“ Nogle fortalere for teorien påstår blandt andet at folk med blodtype A er rolige, ansvarsbevidste og mistroiske, mens de der har blodtype B, er oprigtige, har humørsyge og er lette at narre. Det hævdes også at blodtypen er bestemmende for hvor let eller svært folk har ved at komme ud af det med hinanden.

Nogle mener derfor at det er vigtigt at tage blodtypen med i betragtning når man for eksempel skal sætte elever sammen i en skoleklasse eller finde folk til ledende stillinger, ja, endog når man skal vælge ægtefælle. Findes der beviser for at ens blodtype er afgørende for hvilken personlighed man har? Siges der noget om det i Bibelen?

Hvordan defineres en blodtype?

I The World Book Multimedia Encyclopedia oplyses det: „Cellemembranerne på de røde blodlegemer indeholder proteiner der kaldes antigener. Man har kunnet identificere flere end 300 røde blodlegeme-antigener.“ Nogle mennesker har visse antigener som andre ikke har, og ikke alle antigener er forligelige. Derfor har videnskabsmænd, som opslagsværket tilføjer, „på baggrund af tilstedeværelsen af, eller mangelen på, visse antigener udarbejdet en metode til bestemmelse af menneskers forskellige blodtyper.“

Det mest udbredte blodtypesystem er AB0-systemet, som inddeler menneskeblodet i fire hovedtyper — A, B, AB og 0. Almindeligt udbredt er også Rh-blodtypesystemet. Rent faktisk kender man til 20 blodtypesystemer. Blod må derfor siges at være meget komplekst. Encyclopædia Britannica skriver: „Det store antal forskellige røde blodlegeme-antigener gør det meget usandsynligt at andre end enæggede tvillinger kan have den samme række blodtypestoffer.“

Man kan heraf udlede at ethvert menneske har sin helt egen „blodtype“. Der er derfor ikke grundlag for at hævde at folk med en bestemt kategoriseret blodtype deler de samme personlighedstræk. Ens personlighed afgøres i virkeligheden af mange forskellige faktorer.

Hvad afgør hvilken personlighed man har?

„Personligheden er de adfærdsmæssige egenskaber, både nedarvede og tillærte, der adskiller en person fra andre,“ står der i Encyclopædia Britannica. Ja, det er ikke blot arvelige faktorer der påvirker udviklingen af ens personlighed. Vi præges også af familieforhold, uddannelse og venner samt både positive og negative oplevelser. Det er derfor ikke kun arveanlæg der afgør hvilken personlighed man har. Selv enæggede tvillinger har ofte meget forskellige personligheder, til trods for at de har samme arveanlæg.

En anden vigtig kendsgerning er at ens personlighed, bevidst eller ubevidst, kan ændres. Apostelen Paulus understregede hvordan den kristne lære kunne få folk til at ændre sig. Han skrev: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ (Kolossenserne 3:9, 10) Kristne erkender at de er syndere, og at de har arvet syndige tilbøjeligheder. For at blive godkendt af Gud må de derfor ændre deres personlighed.

Hvordan er det muligt at foretage sådanne ændringer? Guds ord, eller budskab, giver styrken til det. Om den stærke indflydelse Guds ord, Bibelen, kan have, skrev Paulus: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ (Hebræerne 4:12) Når man underkaster sig Guds ånds ledelse og forsøger at leve efter Bibelens moralnormer, ændres ens personlighed gradvis. Den kristne personlighed der derved formes, er præget af egenskaber som „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. — Kolossenserne 3:12.

Kristne må være rimelige

Der er ganske vist ikke noget bibelsk princip der forbyder undersøgelse af blodtyper. Men hvis man forbinder et menneskes blodtype med dets væremåde, er man gået et skridt videre. Her bør man, som på alle livets andre områder, lade sig lede af Guds ord. (Salme 119:105) Det er også nødvendigt at være rimelig, at bevare sin sunde fornuft. — Filipperne 4:5.

Det ville helt klart være urimeligt at bruge ens blodtype som undskyldning for ikke at rette nogle svagheder ved sin personlighed. Uanset arveanlæg må kristne hele tiden prøve at forbedre deres personlighed så de i så vid udstrækning som muligt kan afspejle de samme egenskaber som Jehova og Jesus. — Efeserne 5:1.

Kristne forsøger også at se på andre som Jehova ser på dem. ’Gud er ikke partisk.’ (Apostelgerninger 10:34, 35) Jehova tager med glæde imod alle slags mennesker. Det ville derfor være både urimeligt og ukristent at holde sig fra, eller undgå, visse mennesker udelukkende på grund af deres blodtype. Det samme gælder hvis man kun vil komme sammen med dem som har en blodtype der „passer“ til ens egen. Bibelens advarsel lyder: „Hvis I fortsat viser partiskhed, øver I synd.“ — Jakob 2:9.

Efterhånden som der sker fremskridt inden for videnskaben og teknologien, opstår der nye teorier om det menneskelige legeme. Det er forståeligt at man kan blive fascineret af sådanne spekulationer. Men kristne gør vel i at lade sig lede af Bibelen, ikke af menneskelige teorier. På alle livets områder må kristne ’forvisse sig om alt’ og ’holde fast ved det gode’. — 1 Thessaloniker 5:21.