Bevar et ligevægtigt syn på kæledyr

SOM det er blevet nævnt, gav Gud mennesket det ansvar at tage sig af jorden og alle dyrene på den. Bibelen siger: „Alt har [Gud] lagt under hans fødder: småkvæg og okser, dem alle, og desuden det åbne lands dyr, himmelens fugle og havets fisk.“ — Salme 8:6-8; 115:16.

Den måde mennesker røgter dette ansvar på, er ikke uden betydning. Guds ord siger: „Den retfærdige sørger for sine husdyrs sjæl.“ (Ordsprogene 12:10) Guds lov til Israel lagde gentagne gange vægt på nødvendigheden af at behandle dyr hensynsfuldt. (5 Mosebog 22:4, 10; 25:4) I forbindelse med varetagelsen af deres ansvar har mennesker ofte tæmmet husdyr, ja, endog vilde dyr, for at bruge dem som kæledyr. — 1 Mosebog 1:24.

Det er dog godt at huske på at der ifølge Bibelen er et klart skel mellem mennesker og dyr. Det var menneskene, ikke dyrene, Gud frembragte ’i sit billede, så de ligner ham’. (1 Mosebog 1:26) Og mens dyrene blev skabt med en begrænset levetid, havde menneskene udsigt til at leve evigt på jorden. (1 Mosebog 3:22, 23; Salme 37:29) Jesus Kristus sagde at vi for at opnå „evigt liv“ må have tro og lære Gud at kende — noget som dyr ikke er i stand til. (Johannes 3:36; 17:3) Bibelen sammenligner desuden dem der er uværdige til at få en opstandelse, med „fornuftløse dyr der af natur er født til at fanges og forgå“. — 2 Peter 2:9-12.

Skabt til gavn for mennesket

Gud skabte dyrene for menneskets skyld. Dyr kan hjælpe os til at udføre arbejdsopgaver og er gode til at holde os med selskab. De er også et vidnesbyrd om Guds kærlighed og visdom. Det er til stor glæde for os mennesker at betragte de smukke dyr og at lære mere om Skaberen ved at studere deres fantastiske instinktive visdom. (Salme 104:24; Ordsprogene 30:24-28; Romerne 1:20) Blot et af de mange eksempler på en sådan visdom ses inden for insekternes verden. Det er utroligt hvordan bier kan kommunikere med hinanden og følge instrukser om hvor de kan finde føde — for slet ikke at nævne hvordan de bygger deres komplekse bikager.

Dyr kan også være til gavn for menneskene på en anden måde, nemlig som føde. Oprindelig var det kun planteføde Gud gav menneskene  lov til at spise. Men over 1600 år senere — efter vandfloden i Noas dage — sagde Gud: „Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde. Ligesom jeg gav jer de grønne planter, giver jeg jer hermed det alt sammen.“ (1 Mosebog 1:29; 9:3) Gud gav altså menneskene lov til at spise dyrekød. Denne tilladelse til at føje dyrekød til kosten skulle tydeligvis være til gavn for mennesket.

Problemer med kæledyr i dag

Det lader til at dyr op gennem historien sjældent fik lov til at opholde sig i hjemmet, og sådan er det stadig de fleste steder i verden. Men efterhånden som flere og flere mennesker bor i storbyer og er blevet mere velhavende, er det blevet almindeligt at holde kæledyr. Det har skabt nogle problemer i de industrialiserede lande.

Ud af de 500 millioner kæledyr der anslås at være i hele verden, findes hele 40 procent i USA alene. I dette land er der cirka 59 millioner hunde og 75 millioner katte. Men i London og i Paris er der flere hunde og katte pr. husstand end i New York!

For nogle år siden blev der i Paris sendt et rengøringshold ud på omkring 70 scootere for at samle hundes efterladenskaber op fra fortovene. Man anslog at byens cirka 250.000 hunde daglig producerede 25 tons ekskrementer, hvoraf mindre end halvdelen blev samlet op af sanitetsfolkene. Det forlød at hundredvis af mennesker hvert år kom til skade eller blev indlagt efter at have gledet i hundes efterladenskaber.

Og så er der støjproblemet. Nogle hundeejere tolererer en opførsel hos deres dyr som de aldrig ville tolerere hos mennesker. Ifølge The Pet Care Forum, som er et web-sted om pleje af dyr, „er det som om ejere af hunde der bjæffer for meget, har udviklet en evne til at lukke af for støjen“. Nogle gør for eksempel intet for at få deres hund til at holde op med at gø, selv når støjen overdøver en vigtig samtale.

På den anden side kan en hund være rolig og tilfreds mens den er hos sin herre, men en pestilens for naboerne når dens ejer ikke er hjemme. Det kan godt være at man elsker sit kæledyr trods dets negative sider, men naboer som har skifteholdsarbejde eller som forsøger at få deres barn til at sove, er måske knap så tilgivende. Dertil kommer at dyr som keder sig, kan udvikle en destruktiv adfærd; de bliver nervøse og aggressive.

Den hastighed hvormed kæledyr formerer sig, er et problem der især kommer til udtryk i storbyerne. Det er blevet anslået at der i USA årlig fødes 17 millioner hunde og 30 millioner katte. Millioner af disse dyr ender på dyreinternater, hvor der hvert år aflives mellem fire og seks millioner.

Hvorfor bliver så mange dyr bragt til internater? Ofte er det fordi folks kærlighed til deres kæledyr er kortvarig. Den lille nuttede hvalp eller killing bliver jo større og kræver meget pasning. Men ingen i familien har  måske tid eller tålmodighed til at lege med eller træne kæledyret. Førnævnte Jonica Newby siger: „I modsætning til hvad mange tror, viser undersøgelser fra hele verden samstemmende at halvdelen af hundene på dyreinternater ikke er herreløse, men er blevet bragt dertil af deres ejere som ikke længere kan klare deres gøen og destruktive, voldsomme adfærd.“

Et web-sted der behandler problemet med det øgede antal kæledyr, opsummerer situationen således: „Dyr er blevet en slags engangsprodukt — de bliver krammet mens de er nuttede, og forladt når de bliver for besværlige. En sådan manglende hensyn til dyrene gennemsyrer og underminerer vores samfund.“

Vigtige faktorer man må overveje

Hvis man gerne vil have et kæledyr, er der nogle ting man alvorligt bør overveje, især hvis man bor i en storby. Energiske dyr skal have motion hver dag. En undersøgelse i Australien fastslår „at hunde både fysisk og mentalt har brug for gåture og andre former for motion. Hunde der ikke får nok motion, kan blive svære at styre.“ Men efter en hård dags arbejde er mange mennesker for trætte til at gå tur med deres hund så den kan komme af med noget af sin indestængte energi.

Folk som overvejer at anskaffe sig et kæledyr, bør derfor spørge sig selv: ’Vil jeg være i stand til at vise mit kæledyr tilstrækkelig opmærksomhed? Er min hverdag sådan at dyret ville være nødt til at være alene det meste af dagen? Vil jeg have tid til at gå ture med det og lege med det? Hvis min hund har brug for at blive afrettet, er jeg da villig til enten selv at træne den eller at få en hundetræner til at gøre  det? Vil det at have et kæledyr sluge tid som jeg burde bruge på vigtigere ting?’

Noget andet man skal tage i betragtning, er omkostningerne ved at have et kæledyr. Ifølge en undersøgelse foretaget blandt ejere af kæledyr i USA koster det årlig cirka 1300 kroner i dyrlægeregninger at holde hund og cirka 700 kroner at holde kat. Dertil skal lægges udgifterne til foder og andre ting som dyrene har brug for. I nogle lande opkræves der desuden forskellige afgifter i forbindelse med at eje et dyr.

Må have et ligevægtigt syn

Det behager uden tvivl Skaberen når vi glæder os over dyrene og behandler dem hensynsfuldt. Mange er enige om at det er forkert at udsætte dyr for grusom behandling. Ikke desto mindre bliver dyr som tyre, hunde og haner ofte mishandlet og dræbt i dyrekampe for underholdningens skyld. Sørgeligt nok har den måde mennesker behandler dyr på, ikke altid været præget af den kærlige omsorg Gud ønskede vi skulle vise over for dyrene.

I den anden ende af skalaen findes folk der prioriterer omsorg for dyr højere end alt andet. Hvis ikke kærligheden til dyr styres af fornuften, vil nogle måske endog sætte kæledyrs liv over menneskers liv. Da der engang udbrød brand på et dyrehospital, og ejerne af dyrene samledes udenfor, var der efter sigende nogle som „prøvede at bryde gennem afspærringen, idet de råbte at de ville dø sammen med deres kære små venner“.

Det kan naturligvis volde én stor sorg at miste et kæledyr man har holdt meget af. Men selv da må man bevare ligevægten. Som tidligere nævnt blev dyrene ikke skabt i Guds billede, og det var heller ikke meningen at de skulle leve evigt, sådan som mennesker skulle. Om den måde Gud skabte menneskene på, siger Bibelen: „Også evigheden har han lagt i deres hjerte.“ Men intetsteds i Bibelen siges der noget lignende om dyrene. — Prædikeren 3:11, den danske autoriserede oversættelse af 1931.

Ifølge Bibelen er det altså ikke forkert at slå dyr ihjel. For millioner af mennesker indgår kød da også som en del af kosten. Men hvordan bør man stille sig til det at aflive kæledyr — for eksempel nogle som lider på grund af sygdom? Det kan være hårdt at tage en sådan beslutning. Men nogle vil måske konkludere at det er bedre at aflive sit kæledyr på en hurtig og smertefri måde end at lade det gennemgå en kostbar behandling som blot forlænger dets lidelser — og som måske også kan belaste familiens økonomi.

Gud elsker sine jordiske skabninger. Burde vi så ikke også vise dyrene som han har betroet i vores varetægt, kærlighed og omsorg? Mange der har en sådan kærlighed til dyr, har følt sig tiltrukket af Bibelens vidunderlige håb om at man en dag vil kunne glæde sig over dyrene på den måde Gud oprindeligt havde til hensigt. Det vil den næste artikel komme nærmere ind på.

[Illustration på side 7]

Hvorfor bliver der hvert år aflivet millioner af kæledyr på dyreinternater?

[Kildeangivelse]

© Hulton-Deutsch Collection/​CORBIS

[Illustrationer på side 8]

At have et kæledyr kræver ofte mere end man regner med, især hvis man bor i en storby

[Illustration på side 9]

Det behager Skaberen når vi behandler dyr godt