Vi betragter verden

Mere for mindre

„I en tid hvor man producerer ting i mega-størrelser, bliver nogle varer mindre og mindre,“ oplyser bladet Time. „Nogle producenter formindsker snedigt deres indpakkede produkter — lige fra yoghurt og is til vaskemidler og bleer — og ofte bliver prisen ikke tilsvarende nedsat.“ Taktikken er ikke ny, men en stærkt dalende økonomi og mere sparsommelige og prisbevidste forbrugere har fået producenterne til at gå mere aggressivt til værks for ikke at miste noget af deres fortjeneste. De fleste kunder bemærker ikke at produktet vejer et par gram mindre eller er blevet et par centimeter kortere, og kommer på den måde til at betale mere for mindre. „Forbrugerne tænker ikke rigtig på at de er nødt til at kontrollere nettovægten når de køber noget,“ siger Edgar Dworsky, der har oprettet et websted som oplyser forbrugerne om deres rettigheder. Førnævnte taktik „er en perfekt måde at snyde forbrugerne på, eftersom de slet ikke er klar over at de bliver taget ved næsen.“

 Sæbe redder liv

Mange kunne blive hjulpet til at undgå diarrésygdomme hvis folk bare ville bruge sæbe når de vaskede deres hænder, ja, det kunne hvert år redde millioner af liv, mener Val Curtis, der er lektor ved London School of Hygiene and Tropical Medicine (et institut der forsker i folkesundhed). Val Curtis har ved det tredje internationale vandforum, som blev afholdt i Kyoto i Japan, kaldt sygdomsfremkaldende mikroorganismer i menneskers ekskrementer for „samfundets fjende nummer ét,“ oplyser avisen The Daily Yomiuri. „I nogle områder er det almindeligt at kvinder tilbereder mad uden at vaske hænder lige efter at de har hjulpet deres små børn med toiletbesøg.“ At vaske hænder med sæbe og vand kan forhindre at dødelige vira og bakterier spreder sig. Ifølge Val Curtis ville man ved hjælp af håndvask med sæbe i udviklingslandene kunne nedsætte risikoen for at folk pådrog sig diarrésygdomme, og det ville være tre gange billigere end at forbedre vandkvaliteten.

En alpin vandrerute

I 2002 åbnede man Via Alpina, et system af vandrestier. „Ved at følge Via Alpina, som er en strækning på 5000 kilometer, kan man opleve nogle af de smukkeste landskaber i Europa på allerede eksisterende stier,“ meddeler Londonavisen The Independent. Otte lande i Alperne knyttes sammen af denne vandrerute, som begynder i niveau med havets overflade ved Italiens nordøstlige kyst i byen Trieste og slutter igen i niveau med havets overflade i Monte Carlo, Monaco. Ruten har en jævn stigning i bjergene indtil den når sit højeste punkt på 3000 meter, og den fører forbi nogle af Alpernes højeste bjergtoppe. De omhyggeligt udvalgte stier ligger „i nærheden af de mest berømte naturområder og kulturskatte,“ forsikrer den franske turistorganisation La Grande Traversée des Alpes. Det er nok de færreste der vil gennemføre hele turen, og det er heller ikke tanken med denne vandrerute. I stedet kan man, som avisen foreslår, „gå et par kilometer med familien, og så tage hjem. Men Via Alpina åbner nye muligheder for dem der gerne vil slippe væk fra det hele og tilbringe ferien i sunde og fredelige omgivelser ikke så langt væk fra hjemmet.“ Vandrere kan benytte sig af de 300 hoteller, pensionater og bjerghytter der ligger langs ruten.

Havet bliver fattigere på fiskearter

I de blå verdenshave findes der ikke længere uudforskede områder med store bestande af fisk, siger havbiologerne ph.d. Ransom Myers fra Dalhousie University i Halifax i Canada og dr. Boris Worm fra instituttet for havforskning i Kiel. De mener at fiskearterne er ved at blive udryddet en efter en, som følge af udviklingen inden for satellit- og sonarteknologi, en teknologi oceangående fiskeflåder bruger til opsporing af fisk. Ifølge Torontoavisen The Globe and Mail „er man i de sidste 50 år gået så systematisk til værks i forbindelse med fiskefangst af de store fiskearter at cirka 90 procent af hver eneste art er forsvundet.“ Ransom Myers mener at tabet af disse fisk, deriblandt værdifulde spisefisk som tun, torsk, helleflynder, marliner og sværdfisk, vil have en gennemgribende indvirkning på verdenshavenes økosystem. Boris Worm tilføjer: „Vi er i færd med at pille ved jordens livsopretholdende system, og det er meget uklogt.“

Malaria strammer sit greb om Afrika

Malaria dræber „hver dag 3000 børn på det afrikanske kontinent,“ oplyser den franske avis Le Figaro. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opstår der årligt 300 millioner alvorlige malariatilfælde i Afrika, og mindst en million mennesker dør af sygdommen. Burundi blev i 2000 ramt af den værste malariaepidemi nogen sinde. I løbet af syv måneder blev halvdelen af befolkningen smittet, det vil sige omkring 3,5 millioner mennesker. Problemet er at behandling med kinin ikke virker da parasitterne er blevet resistente. Mange afrikanske lande nægter af frygt for store omkostninger at erstatte kinin med nyere malariamidler der er udvundet af Artemisia annua, en kinesisk plante. Resultatet er at „malaria fortsætter med at stramme grebet om Afrika,“ siger en repræsentant for WHO.

Latin holdes levende

Latin bliver af mange betragtet som et dødt sprog, men Vatikanet gør hvad det kan for at holde sproget levende og tidssvarende. Hvorfor? Jo, for skønt man i det daglige arbejde i Vatikanstaten taler italiensk, er latin det officielle sprog som stadig bruges i rundskrivelser og i andre dokumenter. I 1970’erne gik brugen af latin stærkt tilbage fordi man besluttede at messen måtte holdes på lokale sprog. I samme periode oprettede pave Paul VI en fond til bevarelse af latin, og der blev taget initiativ til at udgive en latinsk-italiensk ordbog i to bind, som blev udsolgt. Nu har man udgivet et samlet bind som koster omkring 750 kroner. Det indeholder cirka 15.000 moderniserede latinske ord, som for eksempel „escariorum lavator“ (opvaskemaskine). Man regner med at udgive et nyt bind „om to til tre år,“ oplyser The New York Times. De fleste ord man vil tilføje, vil være hentet „fra computer- og informationsteknologiens verden.“

Patienter får ikke fat i vigtige oplysninger

„Patienter glemmer op til 80 procent af det lægen fortæller dem mens de er på hospitalet, og halvdelen af det de husker, er forkert,“ meddeler det videnskabelige elektroniske nyhedsbrev wissenschaft.de, der omtaler en undersøgelse man har foretaget i adskillige lande. Ifølge Roy Kessels, en forsker ved Utrechts universitet i Holland, er fremskreden alder, forudfattede meninger, stress og mangel på visuelle informationer, hovedårsagerne til at folk glemmer hvad de har hørt. For at hjælpe patienterne til at huske vigtig information tilråder man lægerne at tale klart og tydeligt, at nævne de vigtigste oplysninger først og at gøre brug af visuelle hjælpemidler, som for eksempel røntgenbilleder.