Årtiers største oplevelse

I juli 2003 var medierne i Danmark optaget af en livlig debat om Guds eksistens. Kirkefolk og andre udtrykte deres skepsis. Men i de samme dage så man en slående kontrast blandt næsten 30.000 glade mennesker som var rejst til en international sammenkomst i København. De var Jehovas Vidner, og for dem var troen på en skabende Gud helt naturlig. Ordene „Giv Gud ære“ var et velvalgt tema for deres kongres den 17.-20. juli.

JEHOVAS VIDNER holder ganske vist kongres hver sommer. Her modtager de bibelundervisning, glæder sig over godt samvær og giver andre lejlighed til at lære dem at kende. Men det er ikke hvert år at kongresserne er internationale. I Danmark var det 25 år siden.

Derfor var der på forhånd lagt op til at sommeren 2003 ville blive noget særligt. Jehovas Vidner havde lejet både Brøndby Stadion og Brøndby Hallen for at kunne modtage trosfæller fra et stort antal lande. Og forventningerne blev fuldt indfriet. For mange blev det internationale stævne i København årtiers største oplevelse.

Det skyldtes ikke bare at der blev givet bibelundervisning på højt plan, men også at stævnet i de fire dage det varede, kom til at danne et helt specielt miljø af gæstfrihed, broderkærlighed og begejstring som knyttede danskere sammen med deltagere fra mange andre lande.

’Velkomsten var det hele værd!’

Mange af gæsterne fra andre lande ankom med fly i Kastrup Lufthavn. Her var et velorganiseret hold af danske Jehovas Vidner parate med en hjertelig velkomst. På store skilte stod der „Welcome, Convention Delegates“ og „Welcome, Dear Friends!“

Guiderne, let kendelige på deres gule kasketter og tørklæder, brugte tilsammen over 1000 timer i lufthavnen. „Alene denne velkomst var hele rejsen værd,“ sagde et engelsk ægtepar. Den hjælp som guiderne gav ved hotellerne og andre steder, fik en gruppe fra USA til at skrive: „De gule hatte og tørklæder blev et symbol på tryghed. Vi vidste at vore brødre og søstre passede på os.“ Efter stævnet skrev en dansk menighed: ’Vi havde den glæde at være værter for 487 amerikanske brødre og søstre. Modtagelsen af dem i lufthavnen og hotellet har gjort et uudsletteligt indtryk på os og vil indgå i vores minder fra stævnet i rigtig mange år fremover.’

’Det tog vejret fra én’

I hele Storkøbenhavn havde lokale Jehovas Vidner uddelt indbydelser til alle husstande. På kun 14 dage inden stævnet var over 750.000 løbesedler blevet omdelt, og alene på den måde blev der aflagt et stort vidnesbyrd.

Selve stævnet begyndte torsdag den 17. juli. Flere dage forinden havde en hærskare af frivillige lagt kræfterne i for at rydde op og gøre rent. Alt blev gennemgået. Ukrudt blev fjer net, hække og buske blev klippet, fliser blev fejet. ’Der har aldrig været så flot før,’ sagde en mand fra stadionledelsen. ’En total forårsrengøring’ kaldte en af de ansatte det. Resultatet var skinnende rene faciliteter da deltagerne ankom torsdag morgen og stævnet gik i gang.

Midt på Brøndby Stadion var der en platform til de medvirkende, varsomt anbragt af hensyn til fodboldbanens græs. Foran platformen sås stævnetemaet med store bogstaver: „Giv Gud ære.“ — 1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 14:7.

Efter den indledende sang og bøn oplyste Arne S. Nielsen fra Det Danske Afdelingskontor at der var officielle delegationer fra 17 forskellige lande. Dertil kom 18 andre lande som var repræsenteret af udsendte danskere. Meddelelsen udløste en klapsalve der gav forsamlingen lejlighed til at høre hvordan et stadion fyldt med glade mennesker lyder når der bliver givet enig applaus. Den torden kom de til at høre mange gange — for eksempel under den næste tale, hvor ordstyreren, Kent Stitz, bød velkommen på samtlige sprog fra Norden, inklusiv færøsk og grønlandsk.

Stævneprogrammet blev fremført tre steder: på dansk på Brøndby Stadion og på engelsk og tamil hver sit sted i Brøndby Hallen. Det engelske program fyldte den store sal i Brøndby Hallen hver af de fire dage. Nogle af programpunkterne blev transmitteret fra stadion til hallen eller omvendt og vist på storskærm begge steder, så alle på én gang kunne få det samme budskab.

Da den første dag var omme, havde 28.356 nydt det kristne samvær. Gæster fra Irland sagde: „At være med til så stort et stævne tager vejret fra én når man kun har været vant til de små stævner vi har i Irland. Nu var vi sammen med brødre og søstre fra hele verden. Det hjalp os til at se Jehovas organisation i et større perspektiv.“ En søster fra Rusland sagde: „For mig var det især opmuntrende at høre nyt fra venner i andre lande. De havde alle en fantastisk ånd præget af både selvopofrelse og glæde.  Det opmuntrede mig også at træffe familier fra hele Danmark som tjener Jehova modigt og trofast skønt de ofte møder ligegyldighed og fordom.“

Om undervisningen ved stævnet sagde en 22-årig søster fra Tyskland: „Frem for alt er vi nu blevet styrket i troen og på fantastisk vis udrustet til at stå fast og blive ved med at ære Gud i disse sidste dage.“

Højdepunkter under stævnet

Lørdag formiddag kom et betagende øjeblik da man så række efter række af nye Jehovas Vidner rejse sig op for at bekræfte deres indvielse til Gud. De svarede højt og tydeligt ja på de to spørgsmål der stilles til kandidaterne, og snart efter så man den lange procession af 214 nye blive døbt som kristne Jehovas Vidner.

Stævnet havde besøg af to medlemmer af Jehovas Vidners Styrende Råd, Gerrit Lösch og Guy Pierce, der begge holdt indlæg som blev hørt og værdsat af alle deltagere.

Måske det største højdepunkt kom ved selve stævnets afslutning da de to gæster fra Det Styrende Råd holdt det sidste indlæg for hver sin forsamling. Her blev der forelagt en resolution i 10 punkter som udtrykte deltagernes fælles beslutning om at følge deres kristne overbevisning med usvækket styrke. (Jævnfør Nehemias 9:38). Da de 10 punkter var blevet oplæst på Brøndby Stadion, og forsamlingen havde råbt et rungende ja, udbrød et bifald som overgik alle tidligere klapsalver. Efter nogle minutter rejste tilhørerne sig op og klappede videre, og de stående ovationer fortsatte længe. Det var som om stævnets samlede stemning af værdsættelse, gudhengivenhed og broderkærlighed fik udløsning i den fælles klapsalve.

Da programmet var afsluttet, brød bifaldet løs igen. Samværet på stævnepladsen fortsatte i flere timer med uformel sang i store grupper og med mange hjertelige afskedsscener.

Et vidnesbyrd i byen

På de lune aftener efter stævnedagene var mange delegerede ude at se sig om i København. De kunne kende hinanden på de blå reversmærker, og der blev udvekslet mange hilsener og knus når de mødtes i byens gader. En del fremmede stillede dem spørgsmål. „Giv Gud ære! Nej, hvor er det smukt!“ sagde en dame som standsede og kiggede nærmere på et af skiltene. En familie af Jehovas Vidner fik lejlighed til at fortælle om Bibelens budskab på en restaurant; en af de ansatte kom med til en del af stævnet og har stadig kontakt med familien.

God pressedækning medvirkede til at gøre stævnet til et vidnesbyrd. En journalist fulgte en dansk familie som havde 13 gæster indkvarteret i sit hjem. Journalisten var sammen med  de glade venner, og resultatet blev en god avisartikel. En samling af artikler om stævnet fylder et tykt ringbind.

En kvindelig turistguide erklærede: ’I har været en god anbefaling for de lande I kommer fra, og en god anbefaling for jeres tro! ’ En buschauffør som kørte hollandske Jehovas Vidner til København, blev så glad for det han hørte og oplevede under stævnet, at han ønskede at få et bibelstudium. Det blev straks aftalt.

Efter stævnet

I dagene efter stævnet havde mange udenlandske gæster lejlighed til at se Jehovas Vidners afdelingskontor i Holbæk. Det blev et rykind som man ikke har set magen til på stedet, men også en stor oplevelse for alle parter. Alt på afdelingskontoret var gearet til at tage imod gæster: Lokalerne var gjort i stand, afdelingerne havde lavet skilte og præsentationer, og betelfamiliens medlemmer stod parate til at byde velkommen og forklare. I løbet af 2-3 dage før og efter stævnet havde Betel i Holbæk omkring 10.000 gæster, der alle blev budt på forfriskninger, herunder dansk wienerbrød. De mange turistbusser var så stor en sensation i Holbæk at egnens avis bragte en artikel om begivenheden.

Både for de danske og de udenlandske gæster føltes det som en stor kontrast at komme hjem efter så intens en oplevelse som stævnet var. En deltager skrev: „Det var mærkeligt at komme hjem til Århus og gå en tur på gaden. Man savnede virkelig de der folk med de blå skilte!“

Men der er ingen tvivl om at de alle har fået noget væsentligt med hjem fra stævnet. For mange var det årtiers største personlige oplevelse. Mange fik også postkort, kalendere og hjemmelavede gaver med hjem. Men først og fremmest fik alle et stort åndeligt udbytte. Som en ung forkynder siger: „Personligt er jeg på ny blevet fyldt med en helt unik glæde og stolthed over at være et af Jehovas jordiske vidner og en ubeskrivelig lyst til at gøre mere i åndelig henseende.“

[Ramme på side 25]

HVORDAN STÆVNET VIRKEDE PÅ DEM

’Det var et fænomenalt stævne! Det at man bare kunne stille sig op og snakke med nogle som man faktisk slet ikke kendte, og føle at det var nogle af ens bedste venner, det var ubeskriveligt, noget som alle burde prøve.’ — J.K., Danmark, 16 år.

„Jeg føler mig sjældent privilegeret over at være et vidne for Jehova i denne endens tid samt over at have fået den store forret at overvære det internationale stævne ’Giv Gud ære’! Det har været en uforglemmelig oplevelse!“ — D.T.L., Danmark, 19 år.

„Hvor er det dejligt at kunne sige at man lever et rigt liv!“ — J.B., Danmark.

„Den stemning der var, både på stævnepladsen og i byen efter programmet, ... det var en følelse der ikke kan beskrives med ord. Pludselig føltes Paradiset mere virkeligt!“ — T.J., Danmark.

„Hvis nogen på forhånd havde sagt mig at sådan en oplevelse var mulig her i de sidste dage, ville jeg ikke have troet det. Mine ord slår ikke til når jeg skal takke jer for alt hvad I gjorde for at vi skulle føle os hjemme, for jeres slid og kærlighed, jeres søvnløse nætter og jeres måde at efterligne Jehovas kærlighed på.“ — R.I., Tyskland.

„Tak for et godt stævne. ... Jeg er meget glad for den bog I har lavet til børn. Kærlig hilsen, A.C., 9 år (næsten 10).“ — Danmark.

„Et åndeligt højdepunkt uden sidestykke for os personligt!“ — L. & P.T., USA.

„En særlig tak til vore brødre og søstre i Danmark fordi de var så fantastiske og gavmilde værter i stævnebyen.“ — D.A.H., USA.

„Her blot en lille tak — på hollandsk ’bedankt’. ... Stævnet har givet os pragtfulde minder.“ — Familien S., Holland.

„Vi skriver med hjertet fuldt af taknemmelighed. ... De 32 delegerede fra Curacao og Aruba kan ikke holde op med at tale om det trosstyrkende ophold i København.“

[Illustrationer på side 23]

Stævnedeltagere fra USA, Letland, Østrig og afrikanske lande

[Illustration på side 24]

Guy Pierce fra Jehovas Vidners Styrende Råd og Arne S. Nielsen fra Det Danske Afdelingskontor udgiver bogen „Lyt til den store Lærer“

[Illustration på side 24]

Gerrit Lösch fra Jehovas Vidners Styrende Råd og Jørgen Larsen fra Det Danske Afdelingskontor