Atomkrig — Kan den undgås?

„De vil finde føde og lægge sig, og ingen vil få dem til at skælve.“ — Zefanias 3:13.

ALLE længes efter en verden uden atomtruslen. Men forholdene i virkelighedens verden har ført til en udbredt pessimisme. „Forsættet om at kontrollere, reducere og i sidste ende afskaffe atomvåben er ved at forsvinde fra den amerikanske og internationale dagsorden,“ skriver The Guardian Weekly.

Nogle peger dog på de bestræbelser visse nationer har gjort i den forbindelse. For eksempel brugte USA på ét år cirka 2,2 milliarder dollars på at forhindre atomkrig — bestemt ikke noget lille beløb. Men den kendsgerning at samme land årlig bruger cirka 27 milliarder dollars til at opruste til atomkrig, har vakt manges vrede.

Hvad med fredstraktater? Kan de danne grundlag for håb?

Atomvåbenkontrol ved hjælp af traktater

I tiden efter at den første atombombe blev kastet, er der blevet sluttet mange traktater der har til formål at kontrollere eller begrænse atomvåbenarsenalerne. Blandt dem kan nævnes ikkespredningstraktaten (Nuclear Non-Proliferation Treaty, NPT), SALT-aftalerne, START-aftalerne og traktaten om et omfattende forbud mod atomprøvesprængninger (Comprehensive Test Ban Treaty, CTBT). Har disse traktater kunnet fjerne atomtruslen?

Hvor meget en traktat er værd, afhænger af de involverede parters villighed til at overholde deres løfte. For eksempel er værdien af ikkespredningstraktaten, som trådte i kraft i 1970, og som i december 2000 var undertegnet af 187 lande, afhængig af om parterne, både atommagterne og ikkeatommagterne, er villige til at overholde den. Traktaten forbyder ikkeatommagterne at udvikle eller anskaffe sig et atomvåbenarsenal og kræver at  atommagterne gør en indsats for at destruere deres egne atomvåben. Har traktaten haft nogen virkning? „Ikkespredningstraktatens kontrolforanstaltninger er langtfra optimale, men de har forhindret at civil nuklear teknologi og civile anlæg der er underlagt kontrol, er blevet anvendt til andre formål,“ forklarer Carey Sublette i artiklen „De hyppigst stillede spørgsmål om atomvåben“.

Selv om traktaten har haft en vis succes, „har den ikke . . . forhindret at en del lande har forsøgt — nogle gange med held — at anskaffe sig disse våben,“ siger Carey Sublette. Han siger dog at det kun har været muligt ved hjælp af hemmelige programmer udført på andre faciliteter end dem der er omfattet af ikkespredningstraktaten. Værdien af enhver traktat afhænger af de involverede parters troværdighed. Kan vi stole på menneskers løfter? Når man betragter menneskets historie, er svaret indlysende.

Hvor kan vi da vende os hen for at finde håb om en bedre løsning?

At tænke i nye baner

I december 2001 underskrev hele 110 nobelpristagere en erklæring der lød: „Det eneste håb for fremtiden ligger i kooperativ, international handling med hjemmel i demokrati. . . . For at overleve i den verden vi har forandret, må vi lære at tænke i nye baner.“ Men hvilken slags nytænkning er der brug for? Er det realistisk at mene at de der truer verdensfreden med deres atomvåben, vil lære at tænke i nye baner?

Bibelen giver os dette råd: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ (Salme 146:3) Hvorfor ikke? Bibelen svarer: „Menneskets vej [står ikke] til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Ja, det grundlæggende problem er at mennesket ikke er skabt med evnen til på fredelig vis at styre over jorden. Som Bibelen siger: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.

Hvis vi mennesker ikke er i stand til at regere over jorden, hvem kan så? Bibelen lover at der vil komme fred ved hjælp af en pålidelig og kompetent regering. I Bibelen omtales denne regering som Guds rige. Millioner har uden at vide det bedt til Gud om at denne regering måtte komme, nemlig når de beder den bøn som almindeligvis kaldes fadervor: „Vor Fader i himlene, . . . lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Kongen i dette rige er Jesus Kristus, Fredsfyrsten. Om hans herredømme siger Bibelen: „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ — Esajas 9:6, 7.

Blot fordi „fornemme mænd“, eller politikere, samt menneskeskabte regeringer ikke lærer at tænke i nye baner, behøver det ikke at afholde dig fra at gøre det. Jehovas Vidner har ved hjælp af et gratis bibelkursus hjulpet millioner af mennesker til at få tro på Bibelens budskab, som giver håb. Ønsker du flere oplysninger om dette, er du meget velkommen til at kontakte udgiverne af dette blad eller opsøge Jehovas Vidners lokale rigssal.

[Illustration på side 8, 9]

Under Guds regering vil verden ikke længere være underlagt atomtruslen