Hvordan man overlever højt over skyerne

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I BOLIVIA

STILHEDEN, det majestætiske sceneri og muligheden for at vandre, klatre og stå på ski trækker mange turister til bjergene. Desuden bor millioner af mennesker i dale og på højsletter der ligger højere oppe end mange skyformationer. At bo i sådanne højder kan dog have nogle uheldige virkninger på helbred, madlavning og biler. Hvad skyldes disse problemer, og hvordan kan man overvinde dem?

Allerførst kan man selvfølgelig spørge: Bor der virkelig så mange mennesker højt oppe i bjergene? Ja, i en del højlandsområder er der sket en stor økonomisk vækst. Mexico City’s millioner af indbyggere bor i en højde af mere end 2000 meter over havets overflade. Denver i Colorado, USA, så vel som Nairobi i Kenya og Johannesburg i Sydafrika ligger i mere end 1500 meters højde. Millioner af mennesker i Himalayabjergene bor i over 3000 meters højde. I Andesbjergene ligger  flere store byer godt 3300 meter over havets overflade, og folk arbejder i miner der ligger i 6000 meters højde. Da så mange bor i bjergområder, har man været meget interesseret i at undersøge hvordan kroppen tilpasser sig livet dér. Den viden der er opnået, kan være med til at øge vores værdsættelse af hvor fantastisk kroppen fungerer.

Hvad man kan forvente

Det der skete med Doug da han ankom til Andesbjergene, er typisk. Han fortæller: „Mens jeg gik med vores kufferter i lufthavnen, blev jeg pludselig svimmel og var lige ved at besvime. Det gik hurtigt over, men i den første uge eller to led jeg af hovedpine og søvnforstyrrelser. Jeg kunne pludselig vågne op med følelsen af at jeg var ved at blive kvalt. I de næste par måneder havde jeg meget lidt appetit, blev hurtigt træt og havde brug for meget søvn.“ Katty, hans kone, tilføjer: „Jeg har altid ment at al den snak om problemer i forbindelse med at opholde sig i højderne blot var noget folk forestillede sig. Nu ved jeg at det ikke er tilfældet.“

Lægerne kalder den søvnforstyrrelse som Doug oplevede, for søvnapnø. Selv om det er et almindeligt problem for folk der lige er ankommet til et højtliggende område, kan man dog godt blive forskrækket første gang man oplever det. Under søvnen ophører vejrtrækningen af og til i flere sekunder. Til tider får det måske en til at vågne op og gispe efter vejret.

Nogle har slet ingen problemer når de kommer op i højderne. I 2000 meters højde oplever en del mennesker ubehagelige reaktioner. I 3000 meters højde sker det for omkring halvdelen af de nyankomne. Det er interessant at bjergboere som kommer hjem efter blot at have tilbragt en uge eller to i lavlandet, ofte får de samme reaktioner. Hvorfor?

Hvorfor store højder påvirker kroppen

De fleste af problemerne skyldes iltmangel. Fordi det atmosfæriske tryk er lavere jo højere man kommer op, indeholder luften i 2000 meters højde omkring 20 procent mindre ilt end ved havoverfladen, og i 4000 meters højde er der 40 procent mindre ilt. Iltmangel påvirker de fleste af kroppens funktioner. Musklernes funktionsevne er nedsat, nervesystemet kan ikke klare så meget stress, og fordøjelsessystemet har sværere ved tåle fedt. Når ens krop under normale omstændigheder har brug for mere ilt, kompenserer man automatisk for det ved at trække vejret dybere og kraftigere. Hvorfor ser det så ikke ud til at fungere når man kommer op i højere luftlag?

Ingen ved helt nøjagtigt hvordan kroppen kontrollerer åndedrættet. At man trækker vejret tungt ved fysisk anstrengelse, skyldes ikke kun iltmangel. Den ophobning af kuldioxid der sker i blodet når muskelaktiviteten er høj, ser ud til at være en væsentlig årsag til at man øger sit åndedræt. Når man kommer op i højtliggende områder, trækker man også vejret dybere, men det er ikke nok til at kompensere for den vedvarende iltmangel.

Hvorfor får man hovedpine? Ved kongressen First World Congress of High Altitude Medicine and Physiology, som fandt sted i La Paz i Bolivia, forklarede en taler at mange af symptomerne på højdesyge skyldes en væskeophobning i hjernen. Hos nogle forårsager det et tryk inde i hovedet, mens det hos andre, åbenbart på grund af deres kranies størrelse, ikke giver anledning til symptomer. I sjældne tilfælde kan der dog opstå en livstruende tilstand. Manglende muskelkoordination, sløret syn, hallucinationer og forvirringstilstande er tegn på at man har brug for øjeblikkelig lægehjælp og må søge ned til en lavere højde.

Kloge forholdsregler

Virkningerne af at være i højderne kulminerer på anden- eller tredjedagen. Så få dage før og efter ankomsten er det bedst kun at indtage lette måltider, især om aftenen. I stedet for fedtholdige måltider bør man efter ankomsten spise kulhydratrige fødevarer, for eksempel ris, havre og kartofler. Det er klogt at være opmærksom på rådet: „Spis morgenmad som en konge, men aftensmad som en tigger.“ Man bør også undgå fysisk anstrengelse, da det kan  forårsage alvorlig højdesyge. Måske fordi unge er tilbøjelige til at ignorere dette råd, er det ofte dem der bliver mest syge.

Det anbefales at man tager noget på hovedet og smører sig godt ind i solcreme, fordi den tynde luft ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod solens skadelige stråler. Disse stråler kan irritere og endda skade øjnene, så det er vigtigt at bruge solbriller af god kvalitet. Den tynde bjergluft udtørrer også øjnene og forårsager yderligere øjenirritation. Det er derfor klogt at drikke rigeligt med væske.

Læger råder folk som har for højt blodtryk, seglcelleanæmi, hjerte- eller lungesygdomme, eller som er svært overvægtige, til at få foretaget en grundig lægeundersøgelse inden de beslutter sig til at tage en tur op over skyerne. * Hvis man har en slem forkølelse, bronkitis eller lungebetændelse, vil det nok være fornuftigt at udsætte turen, da en luftvejsinfektion og fysisk krævende aktivitet kan forårsage en farlig ophobning af væske i lungerne når man befinder sig i store højder. Luftvejslidelser kan resultere i at selv folk som har boet i bjergene hele deres liv, får iltmangel og alvorlige helbredsproblemer. På den anden side får astmatikere det ofte bedre når de bor i højderne. En gruppe russiske læger ved føromtalte kongres fortalte at de sendte patienter med visse lidelser til en klinik i bjergene som en del af behandlingen.

Når man bosætter sig i højderne

Der er ingen grund til at være bekymret for at bo i højtliggende områder. Faktisk er visse højlandsområder, eksempelvis Kaukasusbjergene, kendt for de mange indfødte som er blevet usædvanlig gamle. Og nogle har i årevis levet i ekstremt store højder. En læser af Vågn op! i Andesbjergene fortæller: „I 13 år boede jeg ved og arbejdede i en mine i 6000 meters højde nær toppen af en vulkan. Det var hårdt arbejde at knuse blokke af svovl med en forhammer. Alligevel plejede vi efter arbejdsdagen at spille fodbold!“ Menneskelegemet er udrustet med en så fantastisk evne til at tilpasse sig nye forhold at man forundres over Skaberens visdom. Hvordan klarer kroppen mangelen på ilt i store højder?

Kroppens første reaktion er at hjertet og lungerne begynder at arbejde hurtigere. Dernæst frigives plasma fra blodet, hvorved der sker en koncentration af de iltbærende røde blodlegemer. Kort efter løber der ekstra blod til hjernen, hvor det er mest påkrævet. Og inden for kun få timer er knoglemarven allerede i gang med at producere flere røde blodlegemer, som kan have en større iltbærende effekt end dem der dannes i lavere højder. Så selv om det kan  tage flere måneder fuldt ud at vænne sig til at bo i højderne, vil ens hjerte og åndedræt fungere normalt efter blot nogle få dage.

Problemer med bilen og madlavningen

Det er dog ikke kun kroppen der kan være problemer med fordi den får for lidt ilt. Ens bil kan også blive lidt langsom i optrækket. Selv om en mekaniker justerer karburatoren og stiller tændingen, har bilen ikke den samme motorkraft som ellers. Og hvilke problemer støder man så på i køkkenet?

Kager der falder sammen, brød der smuldrer, bønner der ikke bliver møre, og kogte æg der er for bløde, er nogle af de problemer som kan tage pippet fra enhver kok. Hvorfor sker det i højtliggende områder, og hvad kan man gøre ved det?

Det er især når man bager at det færdige resultat kan blive en fiasko. Det lave lufttryk får de luftarter som gør brød og kager lette og luftige, til at udvide sig mere end hvis bagningen foregår i niveau med havoverfladen. De små bobler i dejen bliver større og resulterer i at det færdige produkt smuldrer, eller endnu værre, boblerne kan briste og få kagen til at falde sammen. Men det er ikke så svært at løse problemet. Hvis der i en kage bruges piskede æg for at gøre den let, skal man bare lade være med at piske dem for meget. Man kan også benytte mindre hævemiddel end angivet i opskriften. I en kogebog med titlen The New High Altitude Cookbook anbefales det at man i en højde af 600 meter reducerer hævemidlet med 25 procent og i en højde af 2000 meter reducerer med op til 75 procent.

Når man laver gærbrød, må dejen ikke hæve til mere end det dobbelte. Da æg styrker kagens cellestruktur, må man bruge ekstra store æg. For meget sukker svækker cellestrukturen, og derfor skal der tilsættes lidt mindre end angivet. Det lave lufttryk koncentrerer nemlig sukkeret i dejen fordi vandet hurtigere fordamper. Til de fleste opskrifter skal man beregne ekstra væske fordi den tynde, tørre bjergluft mindsker fødevarernes fugtighedsindhold.

I højtliggende områder skal næsten al mad koge længere. Et æg skal for eksempel koge et minut længere i 1500 meters højde og tre minutter længere i 3000 meters højde. En trykkoger er uvurderlig. I disse højder er det for eksempel umuligt at koge visse bønner og ærter uden den.

Man skal altså ikke være bange for at tage en tur til højtliggende områder. Det kan godt ske at man i begyndelsen kommer til at puste og stønne, at ens kage bliver flad som en pandekage, og at bilen kører som en gigtsvag skildpadde. Men hvis man har et nogenlunde godt helbred, vil man nok synes at det er en skøn oplevelse at være højt over skyerne.

[Fodnote]

[Diagram/illustrationer på side 12, 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Nogle bjerge og højtliggende byer rundt om på jorden

⁠— 9000 meter —

Mount Everest, Nepal og Kina

8850 meter

— 7500 meter —

— 6000 meter —

Kilimanjaro, Tanzania

5895 meter

Aucanquilcha, Chile

5346 meter

Mont Blanc, Frankrig

4807 meter

— 4500 meter —

Potosí, Bolivia

4180 meter

Puno, Peru

3826 meter

Fujiyama, Japan

3776 meter

La Paz, Bolivia

3625 meter

— 3000 meter —

Trongsa Dzong, Bhutan

2398 meter

Mexico City, Mexico

2239 meter

Mount Washington,

New Hampshire, USA

1917 meter

Nairobi, Kenya

1675 meter

Denver, Colorado, USA

1609 meter

— 1500 meter —

— Havoverflade —

[Illustration på side 10]

La Paz, Bolivia 3625 meter

[Illustration på side 10]

Johannesburg, Sydafrika 1750 meter