Hvad du bør vide om laktoseintolerans

DET er næsten en time siden du blev færdig med at nyde din yndlingsis eller den ost du rigtig godt kan lide. Du har luft i maven, og den føles udspilet og irriteret. For at få lindring tager du endnu engang et lægemiddel, som du nu altid har ved hånden. Du spørger dig selv, ’hvorfor er min mave så irritabel?’

Hvis du får mavekrampe, luft i maven, diarré eller kvalme efter at du har spist eller drukket mælkeprodukter, lider du måske af laktoseintolerans, også kaldet laktosemalabsorption. Laktoseintolerans over for mejeriprodukter er en meget udbredt sygdom. The National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (det nationale institut for diabetes og fordøjelsessygdomme og nyresygdomme) i USA oplyser at „mellem 30 og 50 millioner amerikanere lider af laktoseintolerans“. Ifølge bogen The Sensitive Gut, som er udgivet af Harvard Medical School, har man anslået at „op mod 70 procent af jordens befolkning får problemer [maveproblemer eller lignende] når de indtager laktose“. Men hvad er laktoseintolerans?

Laktose er det vigtigste kulhydrat i mælk. I tyndtarmen dannes et enzym som kaldes laktase. Det har til opgave at nedbryde laktosen til to mere simple sukkerarter, nemlig glukose og galaktose. Glukosen optages derefter i blodbanen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med laktase i tarmen, fortsætter den ufordøjede laktose videre til tyktarmen, hvor den begynder at gære med det resultat at der dannes syrer og luft.

Denne tilstand eller sygdom kaldes laktoseintolerans, og den giver nogle af eller alle de tidligere nævnte  symptomer. Produktionen af laktase er stor i de første to leveår, hvorefter den bliver stadig mindre. Mange kan derfor gradvist udvikle denne sygdom uden at være klar over det.

Er det allergi?

Nogle af dem der får symptomer efter at have indtaget et mælkeprodukt, drager den slutning at de er allergiske over for mælk. Er der tale om allergi * eller intolerans? Ifølge nogle allergieksperter er egentlige fødemiddelallergier sjældne, og de rammer kun 1 til 2 procent af befolkningen i almindelighed. Procentvis rammes der flere børn, men tallet ligger stadig under 8 procent. Selv om symptomerne på laktoseintolerans kan ligne symptomerne på en allergi, er der forskelle.

Symptomerne på fødemiddelallergi skyldes en unormal reaktion fra patientens immunsystem over for noget den pågældende har spist eller drukket. Den allergiske reaktion medfører at der frigøres histamin i vævene. Symptomerne på den allergiske reaktion er nældefeber og astma samt hævelse af læberne og tungen. Laktoseintolerans giver ikke disse symptomer, for denne sygdom har ikke noget med immunsystemet at gøre. Symptomerne ved laktoseintolerans har at gøre med kroppens manglende evne til at fordøje et fødemiddel rigtigt. Det er grunden til at man også kalder denne sygdom for laktosemalabsorption.

Hvordan kan man kende forskel? Bogen The Sensitive Gut giver følgende svar: „En egentlig allergisk reaktion . . . opstår nogle minutter efter at man har indtaget et fødemiddel man er overfølsom over for. Hvis symptomerne viser sig mere end en time efter, er der højst sandsynlig tale om en intolerans.“

Hvordan spædbørn påvirkes

Når et spædbarn eller et mindre barn får symptomer efter at have drukket mælk, er det  ubehageligt for barnet, og det er heller ikke nogen rar oplevelse for forældrene. Hvis et barn får diarré, kan det blive dehydreret. I sådanne tilfælde bør forældrene søge råd hos en læge. Når et barn har fået konstateret laktoseintolerans, anbefaler nogle læger at man erstatter mælk med andre fødemidler. En sådan kostændring har betydet at mange børn efterfølgende er blevet fri for de ubehagelige symptomer.

Hvis der er tale om allergi, er der grund til at være mere bekymret. Nogle læger giver i så fald antihistamin. Men har barnet vejrtrækningsbesvær, kan antihistamin alene ikke løse problemet. I sjældne tilfælde kan barnet blive ramt af et anafylaktisk shock, en livstruende tilstand.

Hvis et spædbarn begynder at kaste op, kan det være tegn på en anden lidelse kaldet galaktosæmi, men heldigvis er denne arvelige intolerans en meget sjælden sygdom. Som tidligere nævnt bliver galaktosen udskilt fra laktosen af laktasen, men det er nødvendigt at galaktosen bliver omdannet til glukose. Hvis der sker en ophobning af galaktose, kan det resultere i alvorlige leverskader, deformitet af nyrerne, mental retardering, lavt blodsukker og endog grå stær. Af den grund har det vital betydning at man så tidligt som muligt fuldstændig eliminerer laktose fra barnets kost.

Hvor alvorlig en lidelse er laktoseintolerans?

En ung kvinde var hele tiden plaget af luft i maven og mavekramper. Til sidst blev det så slemt at hun søgte læge. Efter en række undersøgelser fik hun konstateret kronisk inflammatorisk tarmsygdom. * Lægen ordinerede noget medicin der kunne holde sygdommen under kontrol. Den unge kvinde holdt dog ikke op med dagligt at indtage mejeriprodukter, så symptomerne forsvandt ikke. Efter selv at have undersøgt sagen nærmere indså hun at det kunne være kosten der gav hende problemer. Hun begyndte derfor systematisk at afholde sig fra visse fødemidler. Med tiden nåede hun til mælkeprodukterne og da hun undgik dem, begyndte symptomerne at fortage sig. Inden der var gået et år og efter at hun havde været igennem flere undersøgelser, kunne lægen fortælle hende at hun ikke led af kronisk inflammatorisk tarmsygdom, men af laktoseintolerans. Man kan forestille sig hvor lettet hun blev!

På nuværende tidspunkt findes der ingen behandling der kan øge produktionen af laktase i kroppen. Laktoseintolerans er dog ikke en livstruende sygdom. Hvordan kan man lære at leve med denne sygdom?

Mange har fundet ud af hvor store mængder mælkeprodukter de kan tåle ved at prøve sig frem. Du kan være opmærksom på hvor store mængder du indtager, og på hvordan din krop reagerer. Det vil hjælpe dig til at afgøre hvor meget du kan fordøje.

Nogle har valgt helt at undgå mejeriprodukter. Ved at konsultere en diætist eller ved selv at undersøge mulighederne har nogle fundet andre måder at dække deres calciumbehov på. Nogle grønne grøntsager og visse fisk og nødder har et højt indhold af calcium.

Vil man gerne fortsat kunne spise mælkeprodukter, kan man her i landet købe laktasedråber på apoteket. Indtager man disse dråber sammen med et mælkeprodukt, vil laktosen i tarmene kunne nedbrydes, og man vil undgå de ubehagelige symptomer. I Sverige kan man på apoteket købe piller der har den samme virkning.

I dag er det blevet en udfordring at passe på sit helbred. Men takket være lægevidenskabelig forskning og legemets modstandskraft kan vi til en vis grad klare vores helbredsproblemer indtil den tid kommer da „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24; Salme 139:14.

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 26]

FØDEMIDLER SOM KAN INDEHOLDE LAKTOSE:

■ Brød og brødprodukter

■ Kager og småkager

■ Slik

■ Kartoffelmospulver

■ Margarine

■ Færdige blandinger til pandekager, boller og småkager

■ Færdiglavede kornprodukter til morgenmaden

■ Salatdressinger

■ Pålæg

■ Supper

■ Mange receptpligtige lægemidler

■ Håndkøbsmedicin