Kravet om reformer

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I TYSKLAND

„Hvis jeg var yngre, ville jeg starte en reformbevægelse!“ udbrød Anna, en 80-årig kvinde fra Tyskland. „Hvad ville du lave om?“ spurgte Robert. „Det hele!“ svarede Anna.

MANGE vil give Anna ret. En meningsmåling der blev foretaget i Tyskland midt i 1990’erne, viste at to tredjedele af de adspurgte syntes at det var nødvendigt med ’vidtrækkende reformer og vigtige sociale forandringer’. Måske er situationen den samme i det land du bor i.

Når befolkningen råber på forandring, får den som regel løfter om reformer. Vedrørende reformer i uddannelsessystemet har Frederick Hess, professor i pædagogik og statsvidenskab, skrevet: „En reform er stort  set en symbolsk indsats der skal dysse utålmodige befolkningsgrupper ned.“ Vi læser avisoverskrifter som bebuder planer om skattereformer, sundhedsreformer, landbrugsreformer og lovreformer. Vi hører om forslag til reformer i uddannelsessystemet, den sociale sektor og det strafferetslige system. * Vi læser også om kirkemedlemmer der skubber på for at opnå en reform af deres troslære.

Reformere — eller bevare status quo?

Hvad ligger der bag et sådant krav om forandring? Mennesker prøver konstant at forbedre verden omkring sig — ved hjælp af afstemninger, love, penge eller brutal magtanvendelse. Motivet til det er menneskers dybtliggende ønske om at forbedre deres lod i livet, at sikre deres børn en bedre fremtid eller at bringe samfundet på højde med deres idealistiske forestillinger om velfærd, moral og retfærdighed. Så længe der er folk som kæmper for at undgå de negative konsekvenser af uvidenhed, sygdom, fattigdom og sult, vil der være nogle som kræver reformer.

Mange hilser reformer velkomne, men der er også nogle der har et andet syn på samfundsreformatorer og det de prøver at opnå. Nogle foretrækker at samfundet skal forblive som det er, at bevare status quo. De betragter samfundsreformatorer som idealister der ønsker at ændre verden, men som har mistet jordforbindelsen. En håndbog om tyske reformbevægelser, Handbuch der deutschen Reformbewegungen 1880-1933, bemærker at samfundsreformatorer er „et let mål for kritik, politiske vittighedstegninger, karikaturer og satire“. Den franske dramatiker Molière skrev engang at intet er så vanvittigt som det at ville gøre verden til et bedre sted at være.

Hvad er din mening? Kan verden forbedres gennem reformer? Eller er alle reformatorer blot verdensfjerne idealister? Hvad med de reformer man gennem tiden har forsøgt at indføre? Har initiativtagerne nået deres mål? De følgende artikler vil komme ind på disse spørgsmål.

[Fodnote]