En families tro under modgang

INDIA, en charmerende niårig pige fra Wisconsin, USA, kender kun alt for godt til sygdom. Hun har allerede gennemgået tre store operationer og utallige mindre indgreb. „I seks år har Indias liv drejet sig om hospitalsophold, skadestuer og besøg hos lægen,“ fortæller hendes mor, Lori.

Det hele begyndte da India var 18 måneder gammel. Først fik hun nogle usædvanlige symptomer, blandt andet vedvarende diarré, høj feber, opsvulmet mave og et unormalt vægttab. Hun havde også ondt i maven. Flere gange hver eneste nat i to år vågnede lille India grædende, klynkende og nogle gange skrigende af smerte.

Mens lægerne forsøgte at finde ud af hvad der var i vejen, fortsatte Indias lidelser. „Vores lille barn var faktisk ved at sulte ihjel,“ siger Lori. Indias far, Mark, tilføjer: „I mere end et år så vi vores lille pige sygne hen, og vi vidste ikke hvordan vi kunne hjælpe hende. Jeg kan huske hvordan jeg følte mig fuldstændig hjælpeløs en aften hvor Lori og jeg snakkede om Indias begravelse, som vi på det tidspunkt troede var nært forestående.“

Efterhånden fandt man ud af at India led af colitis ulcerosa — en sygdom der angriber tyktarmens slimhinde. Hun havde også primær skleroserende cholangitis som påvirker galdevejene i leveren. Det var muligt at behandle disse sygdomme. Men det var nødvendigt at operere, og sygdommen i tyktarmen skulle behandles medicinsk. Begge sygdomme kræver konstant overvågning og pleje mens patienten kommer sig.

Det er nu mere end syv år siden India blev syg. Takket være samvittighedsfulde lægers pleje og behandling har hun det nu meget bedre. Som Jehovas Vidner føler Mark og Lori at deres tillid til Bibelen — især det den siger om sygdom, død og håbet om en  opstandelse — har hjulpet dem til at holde ud. Det samme gælder India. „India har altid talt åbent om opstandelsen som beskrives i Guds ord,“ fortæller Lori. „Den er meget virkelig for hende.“

En dag hvor India opholdt sig i hospitalets legestue, mødte hun en pige hvis lillesøster havde leukæmi. Lori fortæller hvad der skete: „Pigen sagde til India at hun var bange for at hendes søster måske ville dø. India fortalte hende da hvad Bibelen siger om døden, og at hun ikke selv var bange for at dø. Næste dag kom pigens mor hen og stillede mig nogle spørgsmål. Hun var forbavset over at India kunne tale så åbent og naturligt om den slags.“

Mark og Lori har erfaret at deres trosfællers bønner har været en stor hjælp. Mark siger: „Når jeg før i tiden sagde til folk at jeg ville bede for dem, eller når jeg bad sammen med dem, ønskede jeg altid at der var mere jeg kunne gøre. Nu forstår jeg hvor vigtigt det er at bede for og sammen med andre. At bede for os var det bedste man kunne gøre da vi havde det sværest. Hvor er det et kærligt brodersamfund vi har!“

Mark føler også at Indias sygdom har hjulpet dem til at tænke over hvordan de prioriterer i deres tilværelse. „Vores syn på det materielle har helt sikkert ændret sig,“ siger han. „Det materielle virker så ligegyldigt når man har et sygt barn! De ting der virkelig betyder noget, var, og er, vort forhold til Jehova Gud og til vores kærlige brødre og søstre.“

Mark og Lori ser sammen med India og hendes søskende frem til den tid som Esajas profeterede om hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24; Åbenbaringen 21:4.

[Illustration på side 22]

India Erickson

[Illustration på side 23]

San Diegos børnehospital

[Illustration på side 23]

India sammen med sin familie