Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Byer Jeg er 13 år og var utrolig glad for at læse artiklerne „Madrid — en hovedstad der er en konge værdig“ (22. juni 2003), „Barcelona — en farvestrålende by med mange stilarter“ (8. juli 2003) og „Sevilla — en port til Amerika“ (22. juli 2003). Jeg er spanier, men bor i Tyskland, så jeg var glad for at læse noget om mit fødeland. Bliv endelig ved med at skrive sådan nogle artikler.

C.G.R., Tyskland

Jeg nyder altid at læse Vågn op!, men jeg kan bedst lide de artikler der omhandler forskellige lande og byer. Jeg var meget glad for at læse artiklerne om nogle af Spaniens byer. Jeg blev også begejstret da jeg så artiklen „Sankt Petersborg — Ruslands ’vindue mod vest’“. (22. august 2003) Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se byens seværdigheder og de hvide nætter. Efter at have læst artiklerne er det som om jeg selv har været der.

O.A.V., Rusland

Insekter Jeg er meget taknemmelig for temaartiklerne „Når insekter spreder sygdom“ med rammen „Kan hiv overføres af insekter?“ (22. maj 2003) Jeg har i en del år boet i en by hvor der er masser af myg om sommeren. Jeg har gået og været nervøs for at blive smittet med hiv-virus. Takket være jeres artikler vil jeg ikke være så bange for det her til sommer.

J.L., Albanien

Fra vore læsere Jeg holder meget af at læse rubrikken „Fra vore læsere“. Undertiden henviser jeg til kommentarer fra læserne for at tilskynde dem jeg studerer Bibelen med, til at læse bestemte artikler. Læserbrevene viser at jeres anstrengelser for at nå folks hjerter ikke er forgæves.

S.A., Rusland

Søvn Da jeg først var begyndt at læse temaartiklerne „Får du søvn nok?“ (22. marts 2003), kunne jeg ikke lægge bladet fra mig igen. Siden teenageårene har jeg ofte kun sovet to eller tre timer om natten. Bladet her hjalp mig til at forstå at jeg må søge lægehjælp.

W.A., Taiwan

Vand I mit arbejde beskæftiger jeg mig med ernæring og vægtkontrol, og artiklen „Vand — livets væske“ var lige hvad jeg havde brug for. (8. juni 2003) I formåede i en enkelt artikel at opsummere hvad jeg har lært på et 30-timers kursus om ernæring. Jeg har tænkt mig at benytte disse oplysninger til hjælp for mine klienter.

J.F.S.F., Brasilien

Fødselsdepression I april måned blev min mand og jeg forældre. Efter fødselen begyndte jeg at få de samme symptomer som er beskrevet i artiklen „Hvad er en fødselsdepression?“ (8. juni 2003) Alle sagde til mig hvor yndig vores dreng var, men jeg havde ikke engang lyst til at se på ham. Jeg gik bare derhjemme og græd. Efter at have læst artiklen omfavnede jeg min mand og fortalte åbent om hvordan jeg havde det. Han var glad for at få at vide hvorfor jeg havde forandret mig sådan. Jeg er taknemmelig over at I har behandlet dette emne med en sådan finfølelse. Det rørte mig dybt.

S.V., Italien

Tour de France I en skoleopgave valgte jeg at skrive om emnet cykler. Artiklen „Tour de France — Hundrede år med cykelsportens mest krævende løb“ (8. juli 2003) kom lige i rette tid! Jeg blev endda bedt om at læse min stil højt for hele klassen. Jeg har brugt mange artikler fra Vågn op! i mit skolearbejde. Mange tak.

N.K., Tyskland