Et frø der krydser havene

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I ENGLAND

JEG gik langs en strandbred på Englands østkyst da jeg fik øje på en lille rund, usædvanlig sten mellem en masse tang og drivtømmer. Jeg samlede den op. Den var glat og havde en kastanjebrun farve — men det var ikke en sten! Hvad var det? Det var et frø der var drevet hertil fra troperne, en såkaldt søbønne. Hvordan var den havnet her?

Hvor søbønnen kommer fra

Søbønnen er faktisk et frø fra en stor bælgplante. Denne bælgplante er en lian, det vil sige en træagtig slyngplante der hænger ned fra træer, især i tropiske regnskove. Den bruger sine slyngtråde når den klatrer op ad værtsplanten — somme tider til en højde af 30 meter over skovbunden. Planten er meget udbredt langs kyster og floder i det centrale og vestlige Afrika, Colombia, Vestindien og Mellemamerika. I Costa Rica bruger de aber der lever i træerne, planten til at komme fra trætop til trætop, og derfor kaldes den for abestigen.

Frøet, hvis tværmål kan blive op til seks centimeter, begynder sit liv i en kæmpestor bælg der hænger ned fra værtstræet. Denne enorme frøkapsel kan blive op til to meter lang. Den består af afrundede sektioner, der hver indeholder et frø. Sektionerne er adskilt fra hinanden af indsnævringer i bælgen. Som hos mange andre bønner er frøkapselen i starten blød og grøn, men efterhånden som den modnes, tørrer den ind og bliver hård og tung. Den bliver også brun og træagtig.

Fordi frøkapselen bliver tungere, falder den til sidst ned i floden eller havet. Som kapselen flyder af sted, brækkes sektionerne fra hinanden. Godt beskyttede i hver sin skal begynder frøene nu deres rejse. Nogle frø sidder måske fast og slår rødder i mudderet langs floden, mens mange vil fortsætte op til flere hundrede kilometer ned mod flodmundingen. Hvis et frøs rejse går gennem øgrupper, kan det blive fanget af tidevandet og blive skyllet op på en nærliggende strand.

 En verdensrejsende

Hvad sker der med et frø der føres ud på havet? Skallen der beskytter det, bliver efterhånden nedbrudt, og frøet falder ud. Synker det så? Nej, for frøet er vandtæt. Desuden kan det flyde fordi det har et hulrum. Det er opstået ved at frøbladet, et ikkeudviklet blad inde i frøkernen, er skrumpet ind. Med overlevelsesevner som disse kan dette frø, der er hjerteformet, rejse uskadt omkring på havet i måneder eller år før det bliver skyllet op på en fjerntliggende strandbred.

Hvordan når frøet helt til De Britiske Øer, Skandinavien og andre dele af det vestlige Europa? I århundreder har Golfstrømmen givet disse frø et lift over Atlanten. Faktisk flyder millioner af frø hele tiden af sted med Jordens mange havstrømme.

Er frøet stadig levedygtigt efter så lang og farefuld en rejse? Prøv en gang at lave en ridse i dets yderste skal med en fil eller en sav, helst ved frøets navle, det sted hvor frøet har været fastgjort til bælgen. Plant så frøet i en potte med jord, vand det, og sæt potten et varmt sted med masser af sol, og det vil sikkert spire.

Men hvad sker der almindeligvis med frø der skylles op på strande i de meget koldere europæiske klimaer som ikke levner frøene mange chancer for at spire af sig selv? Måske tager den der finder et frø, det med hjem som souvenir. Mange frø samles og bliver solgt som pynt, måske sammen med strandskaller og perler, og bruges i halskæder. Jo mere hjerteformede frøene er, jo mere eftertragtede er de blandt samlere.

Nordeuropæere bruger de hjerteformede frø, og nogle af de mere aflange frø fra en beslægtet art, til snustobaksdåser, tændstikæsker og medaljoner. I England er frøene blevet brugt som en slags bideringe til babyer. Sømænd bruger ofte frøene som lykkeamuletter. De forestiller sig at frøene, fordi de har overlevet så lang og farefuld en rejse på havene, også må kunne beskytte deres ejermænd.

Når du næste gang går tur langs stranden, så prøv at lede blandt tang og andet — måske vil du finde et frø der har krydset havene.

[Illustration på side 23]

Søbønnens bælg kan blive op til to meter lang

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Jean-Jacques Segalen/Barbadine.com

[Illustration på side 23]

Halskæder med søbønner