Vi betragter verden

Hvordan opstår trafikpropper?

Har du nogen sinde undret dig over hvorfor du efter et stykke tid at have kørt i snegletempo i tæt trafik pludselig igen kan køre med normal hastighed uden at kunne se nogen egentlig grund til trafikproppen? „Erfaringen viser at trafikken indimellem går næsten helt i stå, selv om der hverken er en ulykke eller dårlige vejforhold i sigte,“ bemærker The Wall Street Journal. „Biler opfører sig næsten ligesom molekylerne i en luftart.“ Selv en kortvarig nedsættelse af farten fremkalder en „trykbølge“ der forplanter sig og tvinger biler der befinder sig meget længere bagude, til at køre i sneglefart. „Ifølge et skøn opstår tre fjerdedele  af alle trafikpropper uden at der er nogen synlig grund til det,“ siger avisen. „Problemet kom og gik for flere timer siden, men virkningerne er der stadig.“ Hvis der ikke er særlig meget trafik i en by, kan man måske slippe uden om trafikpropper ved at vælge en alternativ rute. Men efterhånden som gaderne bliver fyldt op og andre trafikanter derfor også vælger en anden rute, „har man ikke bedre chance for at finde den hurtigste vej end for at vælge den hurtigste kø ved kasseapparaterne i supermarkedet,“ siger artiklen. „Afslappede og rolige bilister kommer faktisk hurtigere frem end dem der gør alt hvad de kan, for at finde den hurtigste rute.“

Hurtig nikotinafhængighed

„Det første sug af en cigaret kan være nok til at gøre unge teenagere afhængige,“ rapporterer den canadiske avis National Post. „De bemærkelsesværdige undersøgelsesresultater gør op med den gængse opfattelse at nikotinafhængighed er noget der kommer langsomt og først efter flere års storforbrug af tobak.“ I en undersøgelse der omfattede 1200 teenagere over en periode på hen ved seks år, fandt man ud af at „fysisk afhængighed udgjorde en langt stærkere kraft end gruppepres, selv blandt dem der kun sjældent røg,“ skrev avisen. Ifølge undersøgelsen „mærker mange unge tobaksbrugere symptomer på nikotinafhængighed fra første gang de indtager nikotin, og til de begynder at ryge daglig“. Forskerne siger at antirygekampagner ikke kun bør tilrettelægges for at hjælpe unge til at modstå presset til at ryge, men også for at hjælpe dem der har røget, til at overvinde deres nikotinafhængighed.

Kan renlighed overdrives?

At tage et langt, varmt brusebad når dagen er forbi, er et ritual som mange nyder. Men „overdreven renlighed kan forårsage mange hudproblemer,“ advarer den australske avis The Daily Telegraph. „Folk tager brusebad alt for tit og alt for længe og bruger forkerte produkter til deres hud.“ Dr. Megan Andrews, der er specialist i hudsygdomme, forklarer: „Vi kan alle sammen godt lide at føle os skinnende rene, men når man gør det, har man faktisk beskadiget sin hud . . . Folk føler sig godt tilpas, men skader i virkeligheden sig selv.“ Hvorfor? Fordi overdreven badning vil efterlade huden „helt uden naturlige olier og med uorden i dens barriere af beskyttende mikroorganismer, og kroppens største organ vil have en tendens til at revne og sprække,“ skriver avisen, idet den gør opmærksom på at tørre vintre „er en tid hvor man må være særlig opmærksom på problemet“. Dr. Andrews anbefaler at man ikke tager mere end ét kort brusebad om dagen.

Katastrofalt råd

„Indtil 1970’erne benyttede de fleste landsbysamfund i Bangladesh og Vestbengalen [i Indien] sig af udgravede brønde der ikke var særlig dybe, eller også opsamlede de vand fra søer, damme eller floder — og var jævnlig plaget af kolera, dysenteri og andre vandbårne sygdomme,“ hedder det i The Guardian Weekly. „FN anbefalede så at man borede dybe ’rørbrønde’ der gik helt ned til grundvandsreservoirerne (porøse og gennemtrængelige vandførende klippelag), for derved at få rent vand der var fri for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.“ Der blev udgravet op mod 20 millioner rørbrønde i Bangladesh, Vietnam, Laos, Burma (nu Myanmar), Thailand, Nepal, Kina, Pakistan, Cambodja og Vestbengalen i Indien. Imidlertid ramte mange af brøndboringerne arsenholdige aflejringer som findes dybt nede under jordoverfladen. Resultatet har været arsenikforgiftning i et omfang som Verdenssundhedsorganisationen kalder „den største masseforgiftning af en befolkning i historien“. Omkring 150 millioner mennesker har drukket af det forurenede vand i løbet af de sidste tyve år. Alene i Bangladesh kommer antallet af alvorlige tilfælde af arsenikforgiftning op på 15.000. Lokale grupper, regeringer og FN har overvejet forskellige løsningsmodeller, men har endnu ikke fundet frem til en gennemførlig strategi som kan afhjælpe problemet.

Selvmord blandt børn

„Firs procent af de børn der begår selvmord eller forsøger på det, meddeler det enten mundtligt eller skriftligt dage eller måneder i forvejen,“ rapporterer avisen Milenio, der udkommer i Mexico City. De væsentligste årsager til at mindreårige mister lysten til at leve, er mishandling (fysisk, følelsesmæssig eller verbal), seksuelt misbrug, familiens opløsning og problemer i skolen. Ifølge José Luis Vázquez, specialist i psykiatri ved det mexicanske institut for social sikkerhed, er døden blevet en så hverdagsagtig begivenhed på tv, i film, videospil og bøger at børn har dannet sig en helt fejlagtig opfattelse af hvad livet er værd. Han siger videre at 15 ud af 100 børn i alderen otte til ti år tumler med selvmordstanker, og at 5 procent af disse børn ender med at tage deres eget liv. Avisen opfordrer til at man tager det alvorligt når børn taler om selvmord, i stedet for blot at affeje det som en tom trussel eller et forsøg på at få opmærksomhed. Og avisen tilføjer: „Forældre bør bruge tid sammen med deres børn og lege med dem. De må bevare en åben kommunikation og altid vise dem kærlighed.“

Raseriudbrud skader helbredet

Ifølge Valentina D’Urso, der er lærer i psykologi ved Padovas universitet i Italien, „er raseriudbrud et stadig hyppigere forekommende fænomen i vores samfund, men det har en negativ virkning på organismen“. Musklerne spændes, hjerteslag og åndedræt bliver hurtigere, og kroppen kommer i en stress-tilstand. Vrede kan også hæmme en persons evne til at tænke klart og kan medføre at han ikke har fuld kontrol over sine handlinger. „Lad os vænne os til at forudse de situationer der kan skabe problemer . . . Lad os stille og roligt sige: ’Jeg er ikke enig.’ Så vil vi få et meget bedre liv,“ siger Valentina D’Urso.

Stressede læger

Den canadiske lægeforening foretog for nylig en undersøgelse der omfattede 2251 læger landet over, og fandt ud af at „45,7 procent led af udbrændthed i alvorlig grad, karakteriseret ved mental udmattelse, kynisme og en følelse af at være ineffektiv på arbejdet,“ siger avisen Vancouver Sun. Ifølge læge Paul Farnan, koordinator ved British Columbia Physician Support Program, er noget af det der stresser mange læger, at de har svært ved at finde afløsere når de ønsker at holde ferie, at deres tilkaldevagter er alt for krævende, og at der er en overvældende mængde papirarbejde. Dr. Farnan opfordrer stress-ramte læger til at få balance i deres liv ved at bruge tid sammen med deres familie og engagere sig i aktiviteter der dækker følelsesmæssige og åndelige behov.