Et minde om det mægtige Romerrige

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I TYSKLAND

Hvad er det der er mere end 1900 år gammelt, mere end 500 kilometer langt og et af de mest storslåede historiske minder i Centraleuropa fra Romerrigets tid? Det er limes.

LIMES er en fællesbetegnelse for en række fæstningsværker som romerne byggede i et forsøg på at forsvare den nordlige grænse mod angreb fra germanske folkestammer. I dag vidner disse fæstningsværker om det gamle Romerriges magt og vælde.

Det latinske ord limes betød oprindelig ’en menneskeskabt sti der går gennem et område og deler det i to’. Limes blev anlagt som en sti, eller en vej. Oprindelig skulle den ikke have været en grænse; det blev den først senere. Bygningen af denne grænse markerede et dramatisk vendepunkt i Romerrigets historie.

Hvorfor blev limes anlagt?

De germanske stammer på den anden side af Romerrigets nordlige grænse — et område der blev kaldt barbaricum — var fjendtligsindede over for romerne. I dette område krydsede stammer som for eksempel katterne hyppigt grænsen og gjorde indfald i romersk territorium. Katterne var stærke krigere, så et felttog imod dem ville have kostet dyrt.

I stedet for at invadere barbaricum anlagde den romerske hær altså limes igennem dette område, og skabte således en korridor tværs gennem uerobret land mellem Rhinen og Donau. Nogle steder skar den sig igennem tæt skov. Den blev patruljeret af soldater, og rejsende kunne derfor færdes nogenlunde sikkert.

 Til at begynde med anlagde romerne blot en bred sti. Med tiden blev der langs vejen bygget fæstningstårne af træ til soldaterne. Hvert tårn blev placeret så det næste var inden for synsvidde. Desuden blev der bygget en palisade af 2,7 meter høje, spidse træpæle på grænsestrækningen. Senere byggede man fæstningsvolde og skyttegrave. Nogle steder byggede man også mure og vagttårne af sten.

I øde områder byggede man flere forter som kunne huse tropperne. Ved slutningen af det tredje århundrede var limes-anlæggene i Tyskland efterhånden blevet over 500 kilometer lange. De indbefattede 60 store fæstninger og utallige mindre forter. Og der var mindst 900 vagttårne hvorfra soldater patruljerede området. Efter sigende var tårnene på tre etager, eller op til 10 meter høje.

En menneskeskabt grænse

Sådan gik det til at det der begyndte som en sti gennem fjendeland, med tiden blev til en menneskeskabt grænse. Limes strakte sig op igennem Germanien og ind i det nuværende Holland, helt ud til Nordsøen. Og i det romersk besatte England byggede man Hadrians Mur og Den Antoninske Vold for at forsvare grænsen mod angreb fra de caledoniske stammer der boede i det nuværende Skotland.

Det havde aldrig været hensigten at limes skulle være en fuldstændig lukket grænse. Der blev bygget porte så barbarerne kunne krydse limes og komme ind i de romerske provinser Raetia og Germania Superior. Dette gav folkeslagene mulighed for at drive handel på tværs af grænsestrækningen.

Limes vidner om en markant forandring i romersk politik. T. W. Potter skriver: „I mange århundreder var forestillingen om at imperiet skulle have klart  definerede grænser, næsten utænkelig for romerne.“ Grænsen markerede således „begyndelsen til en afgørende politisk forandring, fra udvidelse til afgrænsning“.

Hvor meget er der tilbage af limes?

Romerriget var i det tredje århundrede så småt begyndt at gå sin undergang i møde. Til sidst trak hæren sig tilbage fra limes. Fæstningsværkerne begyndte at forfalde, og stenene og tømmeret blev brugt til andre formål. Grænsen til et af verdens mægtigste riger blev inden længe forsømt og tilgroet, og med tiden glemt.

Men i slutningen af det 19. århundrede begyndte man i Tyskland at interessere sig mere og mere for romersk historie og tradition. Siden da er mindre afsnit af grænselinjens skyttegrave, fæstningsvolde og mure — foruden nogle få forter og vagttårne — blevet restaureret. Der er dog store dele af limes som ikke er blevet restaureret, og som næsten er ukendelige.

En af de flotteste rekonstruktioner af et fort er Saalburg i Taunusområdet, beliggende cirka 40 kilometer fra Jehovas Vidners afdelingskontor i Tyskland. Fortet, der er 221 meter langt og 147 meter bredt, er omgivet af en voldgrav og en stenmur med vagttårne.  Oprindelig husede det omkring 500 soldater. I midten af fortet ligger den vigtigste bygning, hovedkvarteret, eller principia.

Bagerst i principia er der en helligdom hvor fanen, eller felttegnet, blev opbevaret. Brochuren Limeskastell Saalburg (Limesfortet Saalburg) siger: „Helligdommen med felttegnet var viet til Romerrigets skytsguder og til kejserdyrkelse. Om dagen paraderede en æresvagt foran den.“ Restaureringen af limes bekræfter således at religion spillede en stor rolle i soldaternes liv.

Efter restaureringen er limes blevet en populær turistattraktion. Mange steder er den rute som limes fulgte, nu en vandresti. Hvis du en dag kommer til Tyskland, hvorfor så ikke se den med egne øjne? Den er et slående vidnesbyrd om at selv de mægtigste menneskeskabte riger før eller siden vil forfalde og gå til grunde.

[Ramme/illustration på side 15]

EN ROMERSK SOLDATS LIV

Den romerske hær bestod af legionærer, som var romerske statsborgere, og hjælpetropper (auxilia), som blev rekrutteret blandt de folkeslag der blev besejret af imperiet. Hærens mindste enhed var contubernium, en gruppe på omkring ti soldater der boede sammen. Ti contubernia blev ledet af en befalingsmand, en centurion. Tres centurier udgjorde en legion, som i alt talte mellem 4500 og 7000 soldater.

„En hær marcherer på sin mave,“ sagde Napoléon Bonaparte. Dette faktum erkendte Romerriget længe før Napoléon og sørgede for at tropperne fik en god kost. „Der var aldrig mytteri i den romerske hær på grund af dårlig kost,“ siger tidsskriftet Archäologie in Deutschland. „I nogle dele af den romerske verden var troppernes kost bedre end den civile befolknings.“

Den daglige ration bestod af frisk kød, frugt, grøntsager, hvedebrød og olivenolie. Men soldaterne var ikke forvænte. „Den romerske hær havde ikke noget cafeteria,“ forklarer ovennævnte tidsskrift. Hvert contubernium skulle selv sørge for at lave mad til soldaterne i gruppen.

Efter 25 års militærtjeneste fik en romersk soldat en ærefuld afsked, og som en anerkendelse fik han en sum penge eller et stykke jord. En soldat i hjælpetropperne var sikret romersk borgerret for sig selv og sine børn. „For mange mænd var tjeneste i den romerske hær den hurtigste vej til at blive romersk statsborger,“ skriver bogen Der Limes zwischen Rhein und Main (Limes mellem Rhein og Main).

[Kort/illustrationer på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

RESTAUREREDE DELE AF LIMES I TYSKLAND

–– Limes-grænsestrækning

1 Wiesbaden

En palisade og et vagttårn af sten

2 Weissenburg

Den nordlige port i et fort af sten

3 Butzbach

Et vagttårn med træskelet og lervægge

4 Saalburg

En af de flotteste rekonstruktioner af et fort

5 Rainau

Et tårn af træ og en palisade

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.