Lavendel — en gave til sanserne

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I AUSTRALIEN

DRONNING ELIZABETH I af England krævede at der altid stod et lavendelkrydderi på bordet. Karl VI af Frankrig sad på puder fyldt med lavendel. Dronning Victoria af England vaskede sig i lavendelparfumeret vand. Ja, mange royale har haft en forkærlighed for den velduftende lavendel. Og enhver der har stået i en blåviolet lavendelmark, vil forstå hvorfor så mange betages af denne aromatiske plante.

Der findes over 30 lavendelarter. Det er en hårdfør plante som trives under forskellige klimaforhold lige fra de franske Alpers kølige luft til Mellemøstens tørre hede. Plantens botaniske navn Lavandula kommer af det latinske udsagnsord lavare, der betyder ’at vaske, at bade’. Man mener at planten har fået sit navn fordi de gamle romere plejede at parfumere deres badevand med lavendelolie.

Et skattet tonikum gennem tiderne

Lavendelen har været brugt som lægemiddel i næsten 2000 år. I middelalderen var lavendel hovedbestanddelen i et tonikum kaldet „de fire røveres eddike“, der blev brugt som middel mod den store pest. Eddiken fik muligvis dette navn fordi røvere som plyndrede pestofre, beskyttede sig ved at bruge denne lavendeleddike. Trods røvernes risikofyldte levevej ser det ud til at de sjældent blev smittet med pesten.

Urtekyndige i det 16. århundrede hævdede at lavendel ikke alene kunne kurere forkølelse og hovedpine, men også helbrede neuroser og lammelser. De mente tilmed at man kunne øge sin intelligens ved at gå med en kalot lavet af lavendel. Så sent som under Første Verdenskrig gav nogle embedsmænd borgerne besked på at indsamle lavendel i deres haver så man kunne udvinde lavendelolie til behandling af soldaternes sår.

Folkemedicinen efterprøves

Nogle lavendelolier, især den man udvinder af Lavandula angustifolia, ser ud til at have en vis virkning på forskellige  bakterier og svampe. Nogle forskere mener at lavendelolie kan bruges i behandlingen af bakterieinfektioner som er resistente over for antibiotika. Ifølge en nyere forskningsartikel har „lavendelolie også vist sig at have gavnlige virkninger i forbindelse med fødsler . . . I et stort klinisk forsøg blev det påvist at mødre som konsekvent brugte lavendelolie [i deres badevand], havde mindre ubehag i perioden tredje til femte dag efter fødselen . . . Lavendelolie bruges i øjeblikket også på mange fødestuer på grund af dens beroligende effekt.“

Men hvad med dronning Elizabeths smag for lavendel? Kan man virkelig spise lavendel? „I tudorperioden og i det elizabethanske England var lavendel et yndet krydderi i madlavningen. Man brugte det til vildtretter, stegt kød, frugtsalat, som drys på søde retter og som kandiseret slik,“ siger Judyth McLeod i sin bog Lavender, Sweet Lavender. I dag bruges nogle arter af lavendel som smagsstof i kager og is. Det er dog ikke alle typer lavendel der er lige yndede, især ikke blandt insekter. Faktisk kan „lavendelolie, lavendler i buketter eller pulveriseret lavendel bruges både i erhvervslivet . . . og i hjemmet som middel mod kornsnudebiller, mider, bladlus og møl,“ beretter en artikel.

Lavendelens renæssance

I de senere år har lavendelen igen vundet popularitet. Den dyrkes nu i Australien, Europa, Japan, New Zealand og Nordamerika. „Det er med lavendel som med vin,“ siger Byron, en ung gartner som dyrker 10 hektar med lavendler i det sydøstlige Victoria i Australien. „Olie fra de samme sorter vil variere alt efter jordbunden og klimaet det sted de dyrkes. Selv tidspunktet for høsten og høstmetoden kan have betydning for slutproduktet.“

Udvindingen af lavendelolie adskiller sig fra fremstillingen af vin ved at olien dampes ud af lavendlerne, hvorimod saften presses ud af druerne. Byron forklarer: „Der skal bruges omkring 250 kilo friske lavendler til at fremstille en liter olie. De afskårne blomster med stilk og blade trykkes hårdt sammen i en stor tromle af stål. Så pumpes der damp ind i beholderen nedefra, og når den stiger op gennem plantedelene, frigives olien. Dampen og olien passerer gennem en kondensator og ned i en beholder, hvor olien skiller sig fra vandet og lægger sig på overfladen. Olien uddrages og opbevares i tønder med keramikindsats, hvor den skal modne i nogle måneder.“

Lavendelolien fra Byrons farm bruges til sæbe, creme og lys. Blomsterne sælges friskplukkede eller tørrede, og selve blomsterhovederne er en yndet ingrediens i potpourri. Hvert år kommer der tusinder af turister for at smage på lavendellækkerier og nyde synet og duften af lavendelmarker. Til de begejstrede gæster siger Byron ofte: „Vi laver ikke olien; vi udvinder den bare. Det er Skaberen der har givet os planten som en gave til sanserne.“

[Ramme på side 11]

Tre typer lavendelolie produceres kommercielt

Ægte lavendelolie udvindes af en art ved navn „Lavandula angustifolia“. I modsætning til de olier der er nævnt herunder, har den enten lidt eller slet ingen kamferlugt. Der produceres årlig omkring 200 tons af denne slags.

Spikolie udvindes af arten „Lavandula latifolia“. Der kan produceres op mod 200 tons af den om året.

Lavandinolie udvindes af en krydsning af de to ovennævnte arter. Der sælges på verdensplan mere end et tusind tons af denne olie hvert år.

[Illustration på side 10]

På mange farme bruges den traditionelle høstmetode stadig

[Illustration på side 10]

Lavendelolien udvindes ved hjælp af dampdestillation

[Illustration på side 10]

Lavendelolien modnes i ståltønder med keramikindsats før den bruges i forskellige produkter