De nipper mellem tornene

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SYDAFRIKA

KOM med til et område i Sydafrika der kaldes Noorsveld. Dette halvtørre område har fået navn efter nogle tornede sukkulenter kaldet noorsplanter, eller Euphorbia, som stedet er fyldt med. På billedet ses det hvordan landmænd i området opdrætter husdyr, blandt andet de viste angorageder. Disse geder er især skattede på grund af deres hvide uld, kaldet mohair. Af ulden fremstilles der et fint, stærkt stof som bruges til mange forskellige ting, lige fra moderne tøj til tæpper. Men hvordan overlever disse dyr i et område der ofte rammes af tørke?

Nøglen til dyrenes overlevelse ligger i de klynger af noorsplanter som vokser hvor gederne færdes. Lige netop denne art af noorsplanten, Euphorbia coerulescens, udgør over 40 procent af gedernes vinterkost. Dyrene skal dog være forsigtige med ikke at komme til skade når de nipper af planterne mellem de stikkende torne. Det bliver lettere for dem at få noget at æde efterhånden som de lærer at brække tornene af med deres horn.

Når der er faldet rigeligt med regn, spiser gederne de vækster som vokser omkring noorsplanterne. Men det kan også være farligt. Landmanden Jurgen Currie skriver i sin bog om Noorsveldområdet: „Hvis en angoraged med sin søde krøllede pels drister sig til at nippe af de bløde planter der vokser under og imellem noorsplanterne, kan dens pels blive viklet ind imellem tornene.“ Det kan betyde døden for den. „Hvis sommersolen er på sit højeste, vil en sådan ged ikke kunne klare sig i mere end to timer,“ forklarer landmanden fra Noorsveld.

Noorsveld bliver i perioder ramt af stærk tørke. Når det sker, er noorsplanterne livsnødvendige. Landmændene kører gennem områderne med noorsplanter og skærer planterne i mindre stykker ved hjælp af automatiske skæremaskiner. Disse stykker er lettere og mindre farlige for gederne at spise. Også vilde dyr tager del i ædegildet. Jurgen Currie forklarer: „Når det er tørke, benytter kuduerne [store antiloper] sig meget gerne af denne livline. På grund af dyrenes behov for føde glemmer de deres frygt for mennesker; man kan derfor tit se dem ved siden af vejen på de hvidplettede områder med afskårne noorsplanter.“

 En anden slags noorsplante er Euphorbia ferox som, skønt den er mindre, er fyldt med så mange skarpe torne at de fleste dyr ikke kan nå ind til de spiselige stængler. Planten er modstandsdygtig over for tørke og er derfor også med til at redde liv. Når regnen udebliver, bevæger landmændene og deres hjælpere sig fra den ene klynge af noorsplanter til den anden og brænder planternes torne af med blæselamper eller andre hjælpemidler. Det er et opslidende arbejde. I bogen Veld Plants of Southern Africa forklares det: „Når først tornene er brændt af, er dyrene ivrige efter at spise stænglerne. . . . Springbukken [en anden type antilope] lærer hurtigt at spise de ’brændte noorsplanter’. Den bliver meget tam og græsser ofte . . . lige i nærheden af den person der er ved at afbrænde torne.“

Mens vi iagttager gederne der græsser mellem noorsplanterne, kan vi ikke lade være med at forbløffes over den variation der er i Jehovas skaberværk. Selv om noorsplanterne ser barske og dødbringende ud, er de med til at opretholde mange dyrs liv i dette ofte tørkeramte område.

[Illustration på side 24]

Denne type noorsplante udgør over 40 procent af gedernes vinterkost

[Illustrationer på side 25]

Blomstrende noorsplanter og et nærbillede af de farlige torne