Eksotiske frugter fra Amazonlandet
Eksotiske frugter fra Amazonlandet
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I BRASILIEN
AÇAÍ, BACURI OG CUPUAÇU. Ved du hvad det er? Hvis du bor i Brasilien, ved du det helt sikkert. Det er nemlig tre eksotiske frugter der vokser i Amazonlandet. Brasilianerne elsker isdesserter med disse særlige frugter. Men de bruges ikke kun til is. Lad os tage et nærmere kig på disse eksotiske frugter fra junglen.
Den nærende açaí
Açaí-træet (Euterpe oleracea), eller kålpalmen, som den hedder på dansk, er en slank, tropisk palme. Den trives på fugtige flodsletter og i sumpe og især ved mundingerne af Amazon- og Tocantinsfloderne i delstaten Pará. Langs Brasiliens atlanterhavskyst vokser den i et område der strækker sig fra delstaten Pará til delstaten Bahia. Er man et sted med açaí-træer, er der stor sandsynlighed for at man har fødderne under vand og sved på panden. Palmens tynde, men hårdføre stamme kan blive helt op til 23 meter høj, og øverst har den en bladkrone.
Fra august til december har palmen seks til otte klaser som hver bærer mellem 700 og 900 açaí-frugter på størrelse med kirsebær. Men hvordan får man fat i açaí-frugterne, der sidder helt oppe i trætoppen? Ved at klatre op i træet. Man tager nogle plantefibre fra mindre kålpalmer og fletter dem sammen til en strop. Den der kravler op i træet, placerer så sine fødder i stroppen og presser den mod stammen. Med fødderne stemt mod stammen griber han fat med hænderne højt oppe, trækker sig op og placerer fødderne højere og højere oppe indtil han når toppen. Der skærer han så en klase af. Men han kaster ikke klasen ned, for det ville beskadige frugten. Han kravler ned på samme måde som han kom op, mens han forsigtigt bærer frugterne.
Hvordan tilbereder man açaí? Eduardo, en ung mand fra Pará, forklarer: „Min mor kommer açaí-frugterne i en gryde med varmt vand. Derefter rører hun let rundt i gryden indtil skindet og det tynde lag af mørkeblåt frugtkød løsner sig fra de store kerner.“ Frugten indeholder mange kalorier og er rig på jern, calcium, fosfor, kalium og B1- og B2-vitaminer. Der er derfor ikke så mærkeligt at nogle sportsmænd indtager açaí-frugt for at opbygge deres styrke, og at mødre er glade for denne nærende kost til deres børn. Mange brasilianere kan godt lide at drikke açaí blandet med vand, sukker og kassavastivelse. Eduardo kan godt lide smagen af açaí sammen med tørrede rejer og kassava. Ved at mase açaí-frugterne i varmt vand og purere dem gennem en sigte kan man også lave en tyk, aromatisk væske og servere den som juice. Men det er ikke alt hvad man kan bruge açaí til.
Man kan nemlig få meget spændende ud af selve açaí-træet. Palmekål, en blød, hvid substans for enden af stammen, er en meget populær delikatesse i salater. Af rødderne udvinder man medicin der dræber parasitter, og af plantefibrene fremstiller man koste. Bladene bruges både som dyrefoder og til fremstilling af papir, og træstammen sørger desuden for førsteklasses tømmer til byggeri.
Bacuri og cupuaçu
Bacuri (Platonia insignis) er et prydtræ der bliver mellem 20 og 30 meter højt. Dets trækrone har form som en omvendt kegle. Frugten har omtrent samme størrelse som en appelsin, er oval og har en tyk, citrongul skal. Det hvide, klæbrige og saftige frugtkød der omgiver kernerne, er sursødt og vellugtende, og det indeholder en stor mængde fosfor, jern og C-vitamin. Brasilianere laver frugtsirup, gelé, kompot og læskedrikke af bacuri. De olierige rødlige og sorte kerner bliver ikke smidt ud, men bruges i behandlingen af forskellige hudsygdomme. Det gullige træ fra bacuri-træet anvendes som tømmer til byggeri.
Cupuaçu-træet (Theobroma grandiflorum) er beslægtet med den mere velkendte kakaoplante (Theobroma cacao). Fedtstoffet i træets kerner minder om kakaosmør, som man laver chokolade af. Cupuaçu er naturligt hjemmehørende i det varme og fugtige klima i Amazonbækkenet, men dyrkes overalt i Brasilien. Træet har specielt tilpasset sig klimaet i kyststaten Espírito Santo.
Til at begynde med danner cupuaçu-træet en kastanjebrun bark der er så stærk at den kan bruges til tømmer. Dernæst, i dets ottende år, begynder det at bære blomster og frugt. Fra dets lange grene, som er dækkede af rustfarvede blade, hænger de lodne, brune ovale frugter. Hver af disse frugter vejer mellem ét og halvandet kilo. Til at begynde med synes du nok at frugtens stærke lugt er yderst frastødende. Men det hvide, aromatiske og syrlige frugtkød er fortræffeligt i sorbet og andre desserter.
Hvis du engang kommer på besøg i Brasilien, må du endelig sørge for at smage nogle af de mange isdesserter med disse frugter. Iskiosker i brasilianske storbyer kan tilbyde flere og flere tropiske isdesserter. Det skal indrømmes at navne på sorbetis som jaca, umbu, biribá, buriti, mangaba, murici, sapoti, cajarana, graviola, maracujá eller jabuticaba ikke falder tungen let at udtale. Men de er en fryd for ganen!
[Illustration på side 15]
„Açaí“
[Kildeangivelse]
André Valentim/Tyba/BrazilPhotos
[Illustration på side 15]
En der høster açaí-frugt, på vej op i et træ
[Kildeangivelse]
Lena Trindade/BrazilPhotos
[Illustrationer på side 16]
„Bacuri“; bacuritræet længst til venstre
[Kildeangivelse]
Bacuri-frugt: Geyson Magno/Ag. Lumiar
[Illustration på side 17]
„Cupuaçu“
[Illustrationer på side 17]
En velsmagende „cupuaçu“-is; cupuaçu-træet i baggrunden
[Kildeangivelse]
Baggrund: Silvestre Silva/Reflexo
