Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har du nogen sinde set et palmetræ med ’støtteben’?

Har du nogen sinde set et palmetræ med ’støtteben’?

Har du nogen sinde set et palmetræ med ’støtteben’?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I PERU

PALMEN Socratea exorrhiza er et almindeligt syn nogle steder på Jorden. Den har et meget besynderligt udseende. Palmens oprindelige rod holder op med at vokse når den har nået en vis størrelse, hvorimod resten af træet fortsætter med at vokse. Derfor danner stammen nogle ekstra rødder, som vokser ned i jorden og kommer til at ligne støtteben.

Disse palmer er dog ikke kun til for et syns skyld. De er skjulesteder for smådyr der gemmer sig mellem rødderne. Også mennesker har gavn af dem. I nogle lande bruger lokalbefolkningen tømmer fra palmen når de bygger huse og lægger gulve. Bladene bruges som tækkemateriale, og desuden laver man koste og fletter kurve af dem. Hvis du ikke ligefrem bor i nærheden af en regnskov, har du måske brugt en elegant spadserestok eller gået på et slidstærkt parketgulv der er fremstillet af disse palmer, hvis træ har nogle smukke, mørke årer.

Ligesom mange andre palmer udgør de også en fødekilde. De fleste har en spiselig og velsmagende marv. I takt med at efterspørgselen efter denne eksotiske specialitet vokser, bliver visse palmer desværre udelukkende fældet på grund af den bløde, lækre marv, og resterne af træet bliver blot efterladt på jorden.

[Illustrationer på side 31]

Denne særlige palme er til stor nytte