Hvordan du kan beskytte dig mod bedrageri

DER er et mundheld som lyder: „Man kan ikke snyde en ærlig mand.“ Men som med så mange andre mundheld er dette ikke sandt. Hver dag bliver ærlige mennesker snydt og bedraget; ærlighed alene kan ikke beskytte dem. Nogle af de klogeste hjerner i verden udtænker og anvender strategier til at narre penge fra andre. For over hundrede år siden skrev en forfatter: „Der er svindelnumre som er så velgennemtænkte at det ville være dumt ikke at blive bedraget af dem.“

Det at bedrage andre kan føres helt tilbage til Edens have. (1 Mosebog 3:1-5) I dag bruges der forskellige variationer af gamle kneb, og der udtænkes hele tiden nye. Hvordan kan du beskytte dig selv? Det er ikke nødvendigt at kende alle de måder forbrydere bedrager andre på. At tage nogle få grundlæggende forholdsregler kan i vid udstrækning beskytte dig mod at blive offer.

Beskyt personlige oplysninger

Hvis nogen stjæler dit checkhæfte eller et af dine kreditkort, kan han bruge det til at købe forskellige ting. Hvis han stjæler personlige data og oplysninger om din bankkonto, kan han stjæle din identitet. Når det er sket, kan forbryderen hæve penge på din bankkonto, handle ved hjælp af dit kreditkort og optage  lån i dit navn. * Du kan endog risikere at blive arresteret for en forbrydelse du ikke har begået!

Hvis du vil beskytte dig mod denne type svindel, må du passe på alle dine personlige papirer og dokumenter, deriblandt kontoudtog, checkhæfter, kørekort, sygesikringsbevis og id-kort. Lad være med at give personlige eller økonomiske data til andre medmindre der er en god grund til det. Det er særlig vigtigt når der er tale om kreditkortnumre og oplysninger om bankkonti. Det eneste tidspunkt du må give nogen dit kreditkortnummer, er når du vil købe noget ved hjælp af det.

Nogle svindlere gennemroder affald for at finde sådanne oplysninger. I stedet for at smide papirer med personlige data ud, gør du derfor klogt i at brænde eller makulere dem. Det gælder annullerede checks, kontooversigter samt gamle kreditkort, kørekort og pas. Det kan også være nødvendigt at tilintetgøre kreditkortansøgninger som du uopfordret har fået med posten, eftersom de kan indeholde oplysninger som nogen kunne misbruge.

Brug din sunde fornuft

Et gennemgående træk ved mange svindelnumre er at der loves et urealistisk højt udbytte af en investering. En typisk ’bliv rig i en fart’-metode er pyramidespil. De findes i mange variationer, men strategien går hovedsagelig ud på at investorer hverver andre investorer og får provision for det. * Kædebreve fungerer på samme måde. Man bliver bedt om at sende penge til personerne øverst på en liste og får løfte om at man vil modtage tusindvis af kroner når ens eget navn når toppen.

Pyramidespil bryder altid sammen fordi det er umuligt at blive ved med at hverve nye medlemmer. Overvej følgende beregning: Hvis fem personer starter et pyramideselskab og hver af dem hverver fem andre, giver det 25 nye medlemmer. Hvis hver af de 25 hverver fem nye, giver det 125 flere. Ved niende niveau vil der være tæt ved to millioner som skal hverve næsten ti millioner andre! Stifterne af pyramidespil ved udmærket at der kommer et mætningspunkt. Når de fornemmer at det er ved at være nået, snupper de pengene og forsvinder. De andre medlemmer lider højst sandsynligt tab og vil prøve at få deres penge tilbage fra de personer der har hvervet dem. Man  skal huske at fortjenesten ved pyramidespil kun opnås ved at andre mister penge.

Hvis nogen tilbyder dig en enorm fortjeneste i forbindelse med en investering eller muligheden for at komme til lettjente penge, skal du passe meget på. Hvis et tilbud synes at være for godt til at være sandt, passer det som regel. Vær ikke for hurtig til at tro på reklamer eller på udsagn fra folk der anbefaler et bestemt produkt, idet du tænker: ’Det her er noget helt specielt.’ Du kan være sikker på at folk ikke driver forretning for at give penge væk eller for at indvi dig i hemmeligheder der kan gøre dig rig. Hvis nogen hævder at have en særlig viden om noget som du vil kunne tjene en formue på, kan du spørge dig selv: ’Hvorfor bruger han ikke selv denne viden så han kan blive rig? Hvorfor spilder han sin tid på at tilbyde mig det?’

Hvad hvis du får meddelelse om at du har vundet en gevinst, måske i forbindelse med en konkurrence? Bliv ikke alt for begejstret — det kan være et svindelnummer, et som mange andre har været offer for. For eksempel modtog en kvinde i England et brev fra Canada hvori der stod at hun havde vundet en gevinst, men at hun skulle sende 25 dollars i ekspeditionsgebyr. Efter at hun havde sendt pengene, fik hun en opringning fra Canada om at hun var blevet nummer tre i lotteriet og havde vundet 245.000 dollars. Hun skulle dog betale en vis procentdel af beløbet som et ekstra ekspeditionsgebyr. Kvinden sendte 2450 dollars, men fik intet til gengæld. Hvis du skal betale for en „gratis gave“ eller en gevinst, er det ren og skær svindel. Spørg dig selv: ’Hvor sandsynligt er det at jeg har vundet noget i en konkurrence jeg ikke har deltaget i?’

Gør kun forretning med folk der har et godt ry

Det kan være farligt at tro at man kan fornemme hvornår nogen er uærlig. Svindlere ved hvordan man vinder andres tillid. De er mestre i at få deres ofre til at stole på dem. Både ærlige og uærlige sælgere ved at de er nødt til at sælge sig selv før de kan sælge deres produkt. Det betyder selvfølgelig ikke at man skal være mistroisk over for alle og enhver, men for at beskytte sig selv mod bedrageri må man alligevel være på vagt. Vil man bedømme om en person er hæderlig, må man frem for at stole på sine  fornemmelser, være opmærksom på to ting som kendetegner mange svindelnumre: Lyder tilbuddet for godt til at være sandt? Og prøver sælgeren at presse én til at tage en hurtig beslutning?

På internettet vrimler det med helt urealistiske tilbud. Internettet formidler mange gode informationer, men giver samtidig forbrydere mulighed for anonymt at narre andre på en hurtig måde. Har du en e-mail-adresse? I så fald kan det ske at du modtager en masse spam, det vil sige uopfordrede reklame-mails. Disse reklame-mails tilbyder en lang række varer og serviceydelser, men meget af det er svindel. Hvis du svarer på en spammail og sender penge som betaling for en vare eller serviceydelse, skal du ikke regne med at få noget igen. Hvis du endelig modtager noget, vil værdien af det højst sandsynligt ikke svare til det du har betalt. Et godt råd: Køb aldrig noget af afsendere af spammails.

Dette gælder også i forbindelse med folk som ringer til en for at sælge noget. Selvom telefonsalg er en metode mange helt lovlige virksomheder benytter, franarrer bedrageriske telefonsælgere hvert år folk milliarder af kroner. Det er umuligt via en telefonsamtale at finde ud af om et bestemt salgsfremstød er lovligt eller ej. En svindler kan endda give sig ud for at være repræsentant for en bank eller et firma der tilbyder beskyttelse af kreditkort. Du har al mulig grund til at være mistænksom hvis nogen som hævder at de er ansat i en bank eller en virksomhed hvor du har en konto, beder dig om oplysninger som de allerede burde have. Hvis det sker, kan du bede om at få personens telefonnummer. Så kan du ringe tilbage efter at du har fået bekræftet at det virkelig er bankens eller virksomhedens nummer.

Et godt råd vil være at undlade at oplyse dit kreditkortnummer eller andre personlige oplysninger til fremmede som ringer til dig. Hvis nogen ringer for at sælge dig noget du ikke vil have, kan du høfligt sige: „Tak, men jeg handler aldrig over telefonen med nogle jeg ikke kender.“ Læg derefter røret på. Der er ingen grund til at fortsætte samtalen med en som måske er ude på at snyde dig.

Gør kun forretning med personer og virksomheder som har et godt ry. Der er mange lovlige virksomheder som man roligt kan handle med over telefonen eller internettet. Få om muligt oplysninger om sælgeren, virksomheden og investeringen gennem et uafhængigt bureau eller firma. Bed desuden om informationer angående investeringen, og læs dem nøje igennem for at sikre dig at det hele er som det skal være. Lad dig ikke presse til at træffe en hurtig beslutning.

Nedfæld aftaler på skrift

Det er ikke alt bedrageri der begynder som bedrageri. Et ærligt forretningsforetagende kan gå galt. Når det sker, kan de der  står bag, gå i panik og ty til uhæderlige metoder for at dække deres tab. Du har uden tvivl hørt beretninger om forretningsfolk der har løjet om indtægter og avancer og som, da deres forretning gik konkurs, stak af med kassebeholdningen.

I forbindelse med større investeringer bør du sørge for at få detaljerne nedfældet skriftligt for at beskytte dig selv både mod bedrageri og misforståelser. Enhver kontrakt du underskriver, skal indeholde alle betingelserne i forbindelse med investeringen og de løfter der er blevet givet. Man skal også gøre sig klart at uanset hvor sikker en investering ser ud til at være, kan ingen garantere at tingene går som planlagt. (Prædikeren 9:11) Der er i virkeligheden ikke noget der hedder risikofri investering. En aftale bør derfor være skriftlig og angive hvilke pligter og hvilket ansvar parterne har i tilfælde af at forretningsforehavendet slår fejl.

Hvis du er opmærksom på og anvender de grundlæggende principper vi i korte træk har behandlet, vil det mindske faren for at du bliver bedraget. Et gammelt bibelsk ordsprog giver dette gode råd: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) En svindler vælger nemme ofre der er tilbøjelige til at tro hvert ord han siger. Sørgeligt nok er der mange som ikke tager forholdsregler mod bedrageri.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 7]

Hvis et tilbud synes at være for godt til at være sandt, passer det som regel

[Ramme/illustration på side 6]

Råd til ofre for bedrageri

Mange som er blevet bedraget, føler sig overvældet af skam, skyldfølelse, forlegenhed samt vrede vendt mod dem selv. Hvis du er i samme situation, skal du ikke give dig selv skylden for det der er sket. Du er offeret; skylden ligger hos den der har snydt dig. Hvis du har begået en fejl, så indrøm det over for dig selv, og kom så videre med dit liv. Drag ikke den slutning at du er dum. Husk at det er lykkedes svindlere at bedrage velbegavede mennesker som for eksempel statsoverhoveder, bankbestyrere, økonomidirektører, advokater og andre i høje stillinger.

Ofre for bedrageri frarøves ikke alene deres penge eller ejendele, men også deres selvtillid og selvrespekt. Hvis du er blevet bedraget af en „ven“, er det et tillidsbrud. Det gør ondt at blive narret. Giv dig selv tid til at bearbejde din skuffelse. Det kan ofte hjælpe at tale med nogen om det. Bøn kan også være til stor trøst. (Filipperne 4:6-8) Men på et eller andet tidspunkt er du nødt til at lægge det bag dig. Hvorfor lade sagen blive ved med at pine dig? Sæt dig nogle positive mål, og arbejd på at nå dem.

Vær på vagt over for svindlere som ringer og tilbyder at hjælpe dig til at få de penge tilbage du er blevet franarret. De er også ude på at bedrage dig.

[Ramme/illustration på side 8, 9]

 Spam-svindel — seks typiske former for e-mail-svindel

1. Tilbud om deltagelse i pyramideforetagender: Disse giver ofte indtryk af at man kan tjene en masse penge blot med en lille investering og arbejdsindsats. Måske bliver man tilbudt en computer eller andet elektronisk udstyr hvis man vil betale for at blive medlem af en klub og derefter hverve andre. En anden variation er kædebreve. Kædebreve er næsten altid ulovlige. De fleste af dem der skyder penge i dem, lider tab.

2. Tilbud om hjemmearbejde: Et eksempel på denne type markedsføring er at man tilbydes arbejde med at samle dele til smykker eller legetøj. Man bruger penge på materialer og tid på at samle produktet, blot for at opdage at det ikke kan sælges til dem der har ansat en, fordi det ikke lever op til deres standard.

3. Tilbud om helseprodukter, medicin og slankekure: Internettet drukner i tilbud på eksempelvis piller der skal hjælpe en til at tabe sig uden at motionere eller sulte sig, behandlinger mod impotens og cremer mod hårtab. Tilbuddene ledsages nogle gange af udtalelser fra tilfredse kunder. I disse reklamer bruges ofte udtryk som „videnskabeligt gennembrud“, „mirakelkur“, „hemmelig recept“ og „gammelkendt middel“. Sandheden er at de fleste af disse produkter ikke har nogen effekt.

4. Tilbud om gode investeringer: Denne type spam tilbyder ofte store afkast med lille eller ingen risiko. En almindelig version er tilbud om gode investeringer i offshore-banker. Investorer lokkes af forsikringer om at de der administrerer deres penge, har økonomiske forbindelser på højt plan og sidder inde med særlige oplysninger om interne forhold.

5. Tilbud om bedre kreditværdighed: Nogle svindlere tilbyder at fjerne negative oplysninger om ens kreditværdighed så man kan få eksempelvis et kreditkort, et billån eller et job. De kan dog ikke holde hvad de lover.

6. Meddelelse om at man har vundet en billig ferierejse: Man får en e-mail der ønsker én til lykke med en rejse man har vundet til en latterlig lille pris. Nogle af den slags e-mails oplyser at man er blevet specielt udvalgt. Det er vigtigt at huske at millioner af andre kan have fået den samme meddelelse, og at den indkvartering og mad man vil få, er af langt dårligere kvalitet end reklameret.

[Kildeangivelse]

Kilde: U.S. Federal Trade Commission

[Illustration på side 7]

Pyramidespil bryder altid sammen

[Illustration på side 9]

Enhver kontrakt du underskriver, skal indeholde alle betingelserne i forbindelse med investeringen og de løfter der er blevet givet