Vi betragter verden

Skyer så tunge som elefanter

Hvor meget vejer en sky? Én kumulussky kan indeholde omkring 550 tons vand, rapporterer ABC News. „Hvis du vil omsætte det til noget der er lettere at forstå, . . . så tænk på elefanter,“ siger meteorologen Peggy LeMone. Hvis vi antager at en elefant vejer omkring seks tons, så ville vandet i en typisk kumulussky veje det samme som 100 elefanter. Alt dette vand består af bittesmå dråber som holdes oppe af den varmere luft der kommer fra jorden. Til forskel fra en kumulussky kan en stor uvejrssky indeholde vand der vejer lige så meget som 200.000 elefanter. Hvad med en orkan? Peggy LeMone beregnede den skønsmæssige vægt af vandet i én kubikmeter af en sky der ledsager en orkan, og gangede det med hele orkanens rumfang. Hvad kom hun frem til? En vægt svarende til 40 millioner elefanter. Det betyder ifølge ABC News „at vandet i de skyer der ledsager en orkan, vejer mere end alle Jordens elefanter tilsammen — måske endda mere end samtlige elefanter der nogen sinde har levet“.

 Hvornår man skal børste tænder

Børster man tænder umiddelbart efter at have drukket eller spist noget syreholdigt, kan det ødelægge emaljen, siger Milenio, en avis i Mexico City. På baggrund af en undersøgelse foretaget på universitetet i Göttingen i Tyskland advarer avisen om at syreholdige fødevarer „midlertidigt svækker tandemaljen“. At børste tænder lige efter at man har spist, kan derfor være skadeligt. Så ’det er tilrådeligt at vente lidt indtil tænderne har genvundet deres styrke’.

Ny art fundet efter at levested var gået tabt

Efter at Carrizal Island, en ubeboet ø i floden Caroní i Venezuela, var blevet ryddet for træer for at give plads til en ny dæmning, opdagede man at der havde levet en hidtil ukendt fugleart på øen, oplyser Caracasavisen Daily Journal. Blandt de fugle man havde indfanget før træerne blev fjernet, viste der sig at være en lille, blåplettet finke der havde levet i øens tætte, uigennemtrængelige bambusbevoksning. Naturforskere håber at finde flere eksemplarer af denne nyligt registrerede art i de nærliggende habitater. Forskeren Robin Restall udtaler at „begejstringen over at vi har opdaget frøfinken Carrizal Seedeater, dæmpes noget i erkendelse af at vi har ødelagt det sted hvor fuglen i så lang tid har gemt sig“.

Hold dit skærebræt rent!

Hvad er mest hygiejnisk — et skærebræt af træ eller et af plastic? „Begge typer kan bruges så længe du holder dem helt rene,“ hedder det i nyhedsbrevet UC Berkeley Wellness Letter. „Uanset om du bruger et skærebræt af træ eller plastic når du skærer råt kød eller fjerkræ, så skrub det grundigt med varmt sæbevand efter brug.“ Hvis skærebrættet har dybe ridser eller der er fedt på det, så vær ekstra opmærksom på at gøre det helt rent. „Du kan også sterilisere skærebrættet ved at skylle det med fortyndet blegemiddel (5 milliliter blegemiddel til 1 liter vand),“ skriver Wellness Letter. Hænder og knive skal også vaskes og tørres grundigt.

Småbørn og computere

Nogle forskere siger at „lang tid ved computere frem for gammeldags leg“ ikke gavner børn, men „kan føre til social afsondring, koncentrationsproblemer, nedsat kreativitet og endda depression og angst,“ meddeler avisen Vancouver Sun. Computere ændrer et barns verden „fra at være noget tredimensionelt der kan opleves og mærkes, til en verden der er domineret af en todimensionel computerskabt virkelighed,“ udtaler psykologen Sharna Olfman. Forskere understreger værdien af „at forældre gennem fantasirig leg giver børnene et større ordforråd og lærer dem mere om farver, former, tal, manerer og almindelige dagligdags ting“. Jane Healy, der er psykolog, siger at gammeldags leg især er vigtig i barnets syv første leveår. Den slags leg kan hjælpe børn til at koncentrere sig, mens det at spille computer kan have den modsatte effekt.

Fjernsynet — et af de „hårde stoffer“

„Børn der ser fjernsyn i mere end to timer om dagen, er mindre flittige i skolen,“ oplyser den spanske avis La Vanguardia. Børnelæge Francisco Muñoz erkender at fjernsynet kan være et meget effektivt redskab i undervisningen, men påpeger at et stort tv-forbrug kan have skadelige virkninger. Han mener at den dårligere ydeevne hos dem der ser meget fjernsyn, er et resultat af „en langsommere udvikling og en nedsat evne til at forstå abstrakte begreber“. Han bemærker også: „Blandt teenagere er der en klar sammenhæng mellem det at se visse udsendelser, reklamer og musikvideoer og det at ryge, drikke alkohol og tage stoffer.“ Paulino Castells som er børnepsykolog, indrømmer at det ikke er alle børn der efterligner det de ser i fjernsynet, men omtaler det alligevel som et af de „hårde stoffer“ på grund af „den ødelæggende virkning det har på de mest sårbare sind“.

Støj i klasseværelser

Genlyde og baggrundsstøj i klasseværelser gør det svært for elever at høre noget i timerne, oplyser det tyske blad Der Spiegel. „Jo sværere det er for børnene at fange det der bliver sagt, jo mindre kan de huske senere,“ siger psykolog Maria Klatte. På nogle skoler i Tyskland er støjniveauet blevet målt til mellem 70 og 90 decibel (dB). „På arbejdspladser hvor der kræves stor koncentration, går grænsen ved 55 dB,“ fortæller støjforsker Gerhart Tiesler. „Og på mange industrivirksomheder bliver høreværn anbefalet hvis støjniveauet overstiger 85 dB.“ Dertil kommer at jo længere tid der går inden ekkoet dør ud, jo sværere er det at koncentrere sig — og det uanset om støjen kommer fra stole der flyttes, eller fra folk der hoster eller taler. Lydisolerende lofter kan være med til at nedbringe støjniveauet og genlydene og dermed skåne læreres og elevers nerver og stemmer. Mange skoler har imidlertid ikke råd til at få sat lydisolerende lofter op.

Supermarkeder fortrænger lokale småhandlende

„De stadig flere supermarkeder i det østlige og sydlige Afrika truer de lokale småhandlende og dermed også mange farmeres levebrød,“ fortæller det tyske videnskabelige nyhedsbrev wissenschaft-online. I dag står 200 supermarkeder og 10 storkøbscentre for 30 procent af detailhandelen i Kenya — det samme som 90.000 mindre butikker tilsammen står for. Ifølge Kostas Stamoulis fra FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug vil den hurtige urbanisering og globalisering „betyde at Afrika vil opleve langt mere gennemgribende forandringer i sit fødevaresystem end vi har set i mere udviklede lande“. Eksperter håber at man, for at undgå en katastrofe, kan oprette nogle andelsselskaber og dermed skabe et marked for lokale varer, og at man gennem undervisning kan hjælpe farmerne til at foretage denne forandring.