Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Resistente mikroorganismer Det er med stor interesse jeg læser jeres blad. Jeg var især glad for artiklerne med temaet „Resistente mikroorganismer — en global trussel“. (22. oktober 2003) Jeg vil meget gerne fortsætte med at modtage jeres blad og også have et bibelstudium med Jehovas Vidner.

Y.G., Rusland

I skyggen af forældrene En stor tak for artiklen „Unge spørger: Hvordan kan jeg undgå at stå i skyggen af mine forældre?“ (22. oktober 2003) Min far er ældste i en af Jehovas Vidners menigheder, og jeg er altid blevet set op til som et eksempel. Jeg overvejede at gøre oprør for at bevare min identitet. Takket være denne artikel har jeg nu indset at jeg ville komme til at fortryde det. Jeg er klar over at jeg bare må være mig selv og skabe mig et godt omdømme i menigheden.

L.D., Frankrig

Jeg forstår de følelser de unge gav udtryk for i artiklen. Førhen var jeg mig meget bevidst at menigheden havde store forventninger til mig fordi min far og min onkel er så kendte. Mit efternavn var som et produkts varemærke der fulgte mig overalt. Når jeg ikke kunne leve op til forventningerne, følte jeg mig som en fiasko. Men nu er jeg ved at lære at det vigtigste er hvordan Jehova ser på os.

S.S., Japan

Guds navn I 1983 købte jeg en bog om Hawaii til mine børn. I den stod der at en høvdings kone omkring år 1800 talte med andre om sin Gud, Jehova. Mens Slovakiet var under socialistisk styre, var det meget sjældent at man stødte på Guds navn i litteratur. I årevis har det derfor været en gåde for os hvordan høvdingens kone kunne have kendt Guds navn på den tid. Da vi læste artiklen „Jehovas navn på Stillehavsøerne“ (22. oktober 2003), blev vi derfor meget begejstrede over at se forklaringen.

E.G., Slovakiet

Missionær i Afrika Jeg nød at læse Ernest Pandachuks livsberetning „Sådan fik jeg et meningsfyldt liv“. (22. oktober 2003) Jeg har forskellige problemer, blandt andet er jeg alene om at opdrage min søn, og mit helbred er dårligt. Men mine problemer tåler ingen sammenligning med hvad nogle af vore kristne brødre i Afrika har været ude for. Artiklen rørte mig dybt og fik mig til at tænke på Jesu løfte i Mattæus 6:33 om at Jehova vil tage sig af dem der søger Riget først.

M.C., Rusland

Vi betragter verden Jeg vil gerne give udtryk for min værdsættelse af rubrikken „Vi betragter verden“. Det er det første jeg læser når jeg får bladet, og jeg er meget spændt på at se illustrationerne. Tegningerne giver mig lyst til at læse om emner der normalt ikke interesserer mig. Det gjaldt for eksempel stykket „Fiskelyde“ i udgaven for 22. oktober 2003. Hvor var det morsomt!

N.N., USA

I stykket „Beskyttelse mod moskitoer“ fra „Vi betragter verden“ (8. august 2003) bliver der henvist til en artikel der anbefaler at man tager ’300 milligram B1-vitamin dagligt’. En så stor dosis hver dag kan give uønskede bivirkninger.

H.M., Japan

„Vågn op!“ svarer: Eksperterne er ikke enige om hvor meget B1-vitamin (thiamin) man skal indtage før det er skadeligt. Nogle foreskriver en daglig dosis på så lidt som 1,1 milligram. Men i en artikel udgivet af Verdenssundhedsorganisationen står der at nogle undersøgelser har vist at „en daglig oral indtagelse på 500 milligram i en måned ikke er giftig“. Uanset hvordan det forholder sig, vil emnet uden tvivl være genstand for videre forskning.