Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bibelens budskab forkyndes for pygmæer

Bibelens budskab forkyndes for pygmæer

Bibelens budskab forkyndes for pygmæer

AF VÅGN OP!- SKRIBENT I CAMEROUN

I mere end 230 lande jorden over prøver Jehovas Vidner at nå „alle slags mennesker“ med budskabet om Guds rige. (1 Timoteus 2:4; Mattæus 24:14) Blandt disse er de afrikanske pygmæer, der kun er mellem 1,2 og 1,4 meter høje. De bor hovedsagelig langt inde i skovene i Den Centralafrikanske Republik, i Congo-regionen og det sydøstlige Cameroun.

Det første registrerede møde mellem pygmæer og fremmede fandt sted da den ægyptiske farao Neferirkare sendte en ekspedition af sted for at finde Nilens udspring. Ekspeditionen rapporterede at den dybt inde i Afrikas skove var stødt på nogle mennesker der var små af vækst. Senere omtaler både digteren Homer og filosoffen Aristoteles pygmæerne. Europæiske opdagelsesrejsende kom i kontakt med dette folk i det 16. og 17. århundrede.

I nyere tid har Jehovas Vidner forkyndt i Afrikas skovområder. Nogle pygmæer har været lydhøre over for budskabet om Riget, men bestræbelserne for at følge interessen op har stort set været resultatløse. Dette skyldes pygmæernes nomadiske livsform — de bliver kun samme sted nogle få måneder.

De afrikanske pygmæer, som tæller mellem 150.000 og 300.000, er kendt for at være et fredeligt og sky folk. Myndigheder, kirkesamfund og internationale organisationer har bygget skoler specielt til pygmæerne, foruden små huse der passer til deres livsstil. Men de mange forsøg på at motivere dem til at få en fast bopæl, har i det store og hele været uden succes.

En bemærkelsesværdig undtagelse i Cameroun er Janvier Mbaki, der så vidt vides er den første pygmæ i dette land som er blevet et af Jehovas Vidner. Han tog imod Bibelens budskab efter at have læst den illustrerede bog Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, samt andre publikationer. * Janvier blev døbt i 2002 og er nu pioner, som Jehovas Vidner kalder deres heltidsforkyndere. Han virker også som menighedstjener i den kristne menighed han er tilsluttet i Mbang, en lille by i den sydøstlige del af landet. Fremtiden vil vise om flere af Camerouns pygmæer vil vælge at tilbede Jehova, den eneste sande Gud, der elsker „alle slags mennesker“.

[Fodnote]

^ par. 7 Udgivet af Jehovas Vidner, men nu udgået af lager.

[Illustration på side 24]

Janvier Mbaki — der så vidt vides er den første pygmæ i Cameroun som er blevet et af Jehovas Vidner — deltager i forkyndelsen