En menneskeskabt plage: salt
En menneskeskabt plage: salt
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN
SALT er livsvigtigt for mennesker og dyr. Det udgør omtrent 1 procent af menneskelegemet. Salt anvendes i mad, medicin og dyrefoder. Hvert år bruges der på verdensplan cirka 190 millioner tons salt. * Men dette nyttige stof, som der er rigeligt af, er ved at blive en plage for en del af verdens mest frugtbare landbrugsjord.
På verdensplan er det kun 15 procent af den opdyrkede jord der kunstvandes, men cirka 40 procent af alle fødevareafgrøder kommer fra disse områder. Man kan altså få plantevækst til at vælde frem i stor mængde ved at kunstvande områder der tilsyneladende er ufrugtbare. Men kunstvanding kan også være årsag til at der ophobes salt i jorden så den langsomt forgiftes. På mere end halvdelen af al opdyrket jord er afgrøderne allerede blevet hæmmet af denne saltophobning. Faktisk mener man at der hvert år ødelægges et areal der er dobbelt så stort som Schweiz, som følge af høje saltkoncentrationer og overvanding!
Daniel Hillel, en anset jordekspert, giver denne advarsel i sin bog Out of the Earth: „Hver og en af de snigende menneskeskabte plager der i så høj grad har medvirket til fortidige civilisationers undergang, har sit modstykke i vor tids verden . . . blot i meget større omfang.“ Øget saltholdighed bevirker at man i USA hvert år mister afgrøder for fem milliarder dollars. Der er dog ikke mange steder hvor denne menneskeskabte plage er lige så alvorlig som i Australien.
Den hvide død
Det stigende saltindhold er årsag til at der på de vidtstrakte hvedemarker i Western Australia hver eneste af døgnets timer ødelægges et areal på størrelse med en fodboldbane. Ph.d. Tom Hatton fra Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation (CSIRO) siger: „Der er ingen tvivl om at dette er den største miljøkrise vi står over for.“
Det centrale og vigtige landbrugsområde i Østaustralien, kendt som Murray-Darling-bækkenet, er specielt sårbart over for høje saltkoncentrationer. Bækkenet dækker et areal der er på størrelse med Frankrig og Spanien tilsammen, og tre fjerdedele af Australiens kunstvandede jord ligger her. Næsten halvdelen af det Australien tjener på landbrug, kommer fra dette område. Floderne Murray og Darling, der forsyner dette vidtstrakte landbrugsområde med vand, opretholder store vådområder og leverer desuden drikkevand til tre millioner indbyggere.
Desværre er 2000 kvadratkilometer af dette livsvigtige område allerede alvorligt berørt af høje saltkoncentrationer, og videnskabsmænd anslår at yderligere 10.000 kvadratkilometer er i fare i dette årti. Saltindholdet i Murray- og Darlingfloderne samt i deres bifloder stiger, og nogle steder er det ikke sikkert at drikke vandet. På de frugtbare marker langs floderne begynder der at opstå saltholdige, livløse sumpe. Landmændene kalder dette fænomen ’den hvide død’.
Det er dog ikke kun landbrugsjorden der er i fare. Forskere ved CSIRO advarer om at op til tusind af Australiens dyre- og plantearter er truet af udryddelse på grund af jordens saltholdighed. Og hvis tingene fortsætter som de gør nu, vil halvdelen af Murray-Darling-bækkenets fuglearter måske være udryddet inden for de næste 50 år. Som vi skal se, er det der har fremkaldt denne miljøkrise, manglende kendskab til konsekvenserne.
Hvor saltet er kommet fra
Videnskabsmænd formoder at det meste af Australiens salt er kommet fra havgus der er blevet ført ind over land gennem en meget lang periode. Saltet fra havgusen er derefter blevet aflejret dér. Det kan også være kommet fra saltaflejringer fra have der tidligere har dækket dele af kontinentet. Regnen har så udvasket saltet gennem jordlagene, og efterhånden er jorden over grundvandsspejlet blevet mere og mere saltholdig.
Med tiden har eukalyptustræer og anden plantevækst dækket kontinentet, og deres rødder er nået helt ned i 30-40 meters dybde. Planterne og træerne har suget det meste af den regn der faldt på jorden, til sig og pumpet det tilbage til overfladen, hvor det er fordampet fra bladene. Grundvandet forblev derfor dybt nede i jorden. Men europæiske landbrugsmetoder, som satte skub i udviklingen i Australien og gjorde det til et velstående land, indebar at man ryddede store områder for træer og tæt skov. Fordi man fjernede
de træer der suger vand op fra undergrunden, og fordi det er blevet almindeligt at kunstvande, er grundvandet steget. Det betyder at salt der i lang tid har ligget dybt nede i jorden, er blevet opløst og kommet tættere på jordens frugtbare overflade.Hvordan saltproblemet er opstået
Kontrolleret vanding af afgrøderne har øget produktionen i Murray-Darling-bækkenet. Det har dog samtidig fået grundvandet under markerne til hastigt at stige. Det saltholdige grundvand er så sivet ud i flodsystemerne og har forurenet ferskvandet. Dette har medført at floderne har fået et for højt saltindhold. Det saltholdige vand pumpes tilbage til de marker der kunstvandes, og det hele bliver en ond cirkel.
Saltproblemet skyldes ikke blot kunstvanding, men også den type planter man dyrker. Over hele bækkenet er de træer der har dybtgående rødder, blevet erstattet af græsgange og enårige afgrøder, hvor rødderne kun stikker et par meter ned i jorden. Regnen, der tidligere blev absorberet af træerne, siver nu så langt ned i jorden at den er uden for afgrødernes rækkevidde.
På grund af dette anslår videnskabsmænd at der nu siver mellem 10 og 100 gange mere vand ned til grundvandet end dengang der var træer på sletterne. Der er sivet så meget ekstra vand ned i jorden i løbet af de sidste hundrede år at grundvandsspejlet under Murray-Darling-bækkenet nogle steder er steget med omkring 60 meter. Efterhånden som det saltholdige grundvand er steget så meget at det kun ligger et par meter under overfladen, begynder det for alvor at give landmændene problemer.
På marker der tidligere var frugtbare, er der nu ved at komme tydelige tegn på at væksten er hæmmet. Længe inden der begynder at komme saltaflejringer, bliver saltholdigt grundvand trukket op ved fordampning og lurer lige under overfladen. Til at begynde med kan de planter der vokser disse steder, godt klare sig, men efterhånden som mere salt trækkes op i jordoverfladen og aflejres, bliver jorden ufrugtbar.
Det er ikke blot et problem for landbruget. Saltet er også ved at ødelægge landevejene, som har fået deres holdbarhed reduceret med 75 procent. Desuden ødelægger det bygninger, rørledninger og kloaksystemer i landsbyer i hele Murray-Darling-bækkenet.
Kan problemet løses?
Det ser ud til at flertallet af disse grundvandsspejle med et for højt saltindhold vil blive ved med at stige i løbet af de næste 50 til 100 år. En rapport siger at når en baby der fødes i dag, bliver 30 år, vil et areal på størrelse med delstaten Victoria, der har nogenlunde samme størrelse som Storbritannien, være ødelagt. Hvad kan der gøres for at vende denne tendens?
„Vi må foretage en radikal ændring i forvaltningen og brugen af Murray-Darling-bækkenets ressourcer hvis vi skal bevare et sundt økosystem og bruge jorden effektivt,“ siger en rapport fra myndighederne. „Der vil være betydelige omkostninger . . . Men de tager sig små ud i sammenligning med de uundgåelige udgifter — økonomiske, miljømæssige og sociale — hvis den nuværende måde at forvalte jorden på ikke ændres.“
Man kan rette en smule op på skaden ved at plante mange træer, men i øjeblikket regner man ikke dette for at være en effektiv løsning. En videnskabelig rapport siger: „Vi kan ikke genoprette forhold der er identiske med det naturlige system. I mange tilfælde vil de forbedringer som opnås [ved at plante træer], ske meget langsomt — hvis der overhovedet vil ske nogen.“
I mellemtiden opfordres landmænd til at plante afgrøder der har dybere rødder, eller til at plante salttolerante afgrøder. Nogle foretagsomme landmænd udvinder ligefrem det salt der har ødelagt deres landbrug, og tjener til livets ophold på den måde. Andre har planer om at bruge saltholdige damme til havfisk, rejer og tang i kommercielt øjemed.
Det er ikke kun i Australien der er et saltproblem. Hvis der ikke meget snart gribes drastisk ind for at løse det, vil den græske filosof Platons beskrivelse af landområdet i det gamle Attika få en ildevarslende profetisk klang: „Det eneste der nu er tilbage af det før så rige land med sin gode og frugtbare jord, kan sammenlignes med skelettet af en syg mand der kun er skind og ben.“
[Fodnote]
^ par. 3 Den mest almindelige form for salt er natriumklorid. Andre vigtige salte er kaliumklorid og ammoniumnitrat.
[Kort på side 25]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
MURRAY- DARLING- BÆKKENET
[Kildeangivelse]
Kort: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.
[Illustrationer på side 25]
Saltaflejringer på resterne af et træ på en overvandet mark
Marker der engang var frugtbare, er ødelagt af ophobet salt i jordens overflade
[Kildeangivelse]
© CSIRO Land and Water
[Illustrationer på side 26]
De første tegn på saltproblemer — ufrugtbare pletter på frugtbare marker
Salt der suges op til overfladen, ødelægger plantevæksten
Følgerne af et for højt saltindhold på landbrugsjord der engang var frugtbar
Det endelige resultat af at grundvandet stiger
[Kildeangivelse]
Alle fotos: © CSIRO Land and Water