Fraværende fædre — et voksende problem

FLERE og flere fædre går fra deres familier. I slutningen af 1990’erne blev USA i avisen USA Today udråbt til „verdens førende nation med hensyn til faderløse familier“. Men familier uden fædre er et problem i hele verden.

En statistisk optælling i Brasilien viste at kvinder var aleneforsørgere i 11,2 millioner familier ud af i alt 44,7 millioner. I Nicaragua boede 25 procent af børnene kun sammen med deres mor. I Costa Rica steg antallet af børn hvis fædre ikke ville vedkende sig dem, fra 21,1 procent til 30,4 procent i løbet af 1990’erne.

Disse eksempler giver blot et lille billede af hvordan tendensen er på verdensplan. Men der er også et andet aspekt af problemet.

Til stede, men ikke til rådighed

Se venligst rammen „Hvornår kommer du hjem igen, far?“ Nao, som nu er 23 år, fortæller: „Før jeg begyndte at gå i skole, så jeg sjældent min far. Jeg kan huske at jeg engang da han tog hjemmefra, tryglede ham: ’Du kommer hjem igen, ikke?’“

Det er sådanne familieforhold der har fået den polske forfatter Piotr Szczukiewicz til at sige: „Tilsyneladende har det stor indflydelse på familien når faderen ikke er der.“ Mange fædre bor ganske vist sammen med deres familie og forsørger den. Men, som det franske tidsskrift Capital skriver, „stiller alt for mange fædre sig tilfreds med at skaffe mad til familien og undlader at opdrage deres børn.“

Ofte er situationen den at faderen er en del af familien, men ikke engageret i den. Hans opmærksomhed er rettet mod andre ting. „Selvom [faderen] er til stede rent fysisk, kan han godt være fraværende i psykisk forstand,“ skriver det franske tidsskrift Famille chrétienne. Hvorfor er så mange fædre i dag mentalt og følelsesmæssigt fraværende når det gælder deres familie?

Ovennævnte tidsskrift siger at en grundlæggende årsag er at ’de ikke forstår deres  rolle som fædre og ægtemænd’. Ifølge mange mænds opfattelse er man en god far hvis bare man tjener en ordentlig løn. Som den polske forfatter Józef Augustyn udtrykker det, „tror mange mænd at de er gode fædre fordi de forsørger familien“. Men faderens ansvar omfatter mere end det.

Faktum er at børn ikke bedømmer deres fars værd efter hvor meget han tjener, eller hvor dyre gaver han giver dem. Dét der virkelig betyder noget for børn, og som de ønsker sig langt mere end gaver, er deres fars kærlighed, tid og opmærksomhed.

Selvransagelse nødvendig

Det japanske undervisningsråd skriver i en rapport at „fædre bør tage deres livsstil, som i alt for høj grad er koncentreret om deres arbejde, op til fornyet overvejelse“. Spørgsmålet er om man som far er villig til at foretage nogle forandringer for sine børns skyld. Ifølge en undersøgelse som omtales i den tyske avis Gießener Allgemeine, var de fleste af de adspurgte fædre ikke villige til at prioritere deres børn højere end karrieren.

Børn og unge kan føle sig dybt sårede hvis deres far tilsyneladende ikke interesserer sig for dem. Lidia, en ung polsk kvinde som nu er 21 år, kan tydeligt huske hvordan hendes far var da hun var teenager. Hun siger: „Han talte aldrig med os. Vi levede i hver vores verden. Han vidste ikke at jeg tilbragte min fritid på diskoteker.“ Macarena, en 21-årig kvinde fra Spanien, fortæller at da hun var barn, tog hendes far „på weekendture med sine venner. Mange gange var han væk i flere dage.“

Et spørgsmål om prioritering

De fleste fædre vil sikkert indrømme at de ikke giver deres børn tid og opmærksomhed nok. En japansk far med en teenagesøn siger: „Jeg håber at mit barn vil forstå min situation. Jeg tænker altid på ham, selv når jeg har travlt.“ Men kan blot dét at håbe at ens barn forstår hvorfor man næsten aldrig er hjemme, løse problemet?

Det kræver helt bestemt en stor indsats og offervilje fra forældrenes side at dække deres børns behov. At give børn det de har mest brug for, nemlig kærlighed, tid og opmærksomhed, er tydeligvis ikke let. Jesus Kristus sagde: „Mennesket skal ikke leve af brød [eller: bogstavelig føde] alene.“ (Mattæus 4:4) Man kan heller ikke give børn en god opvækst ved blot at give dem materielle ting. Er du som far villig til at ofre noget meget værdifuldt — din tid eller måske en forfremmelse — for at være mere for dine børn?

Den 10. februar 1986 skrev avisen Mainichi Daily News om en far som på et tidspunkt var blevet opmærksom på hvor meget hans børn betød for ham. Der stod: „En topleder ved De Japanske Statsbaner (JNR) valgte at sige nej til en højere stilling frem for at blive adskilt fra sin familie.“ Avisen citerede toplederen for at sige: „Stillingen som generaldirektør kan bestrides af hvem som helst. Men mine børn har kun én far.“

Den første forudsætning for at blive en god far er at finde ud af hvilken slags far børn har brug for. Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.

[Ramme på side 3]

„Hvornår kommer du hjem igen, far?“

Sådan spurgte en femårig japansk pige ved navn Nao sin far da han en dag skulle af sted på arbejde. Faderen boede hjemme, men hun så ham meget sjældent. Han plejede at komme hjem efter at Nao var gået i seng, og han tog på arbejde igen før hun vågnede.