Genève-Bibelen — en glemt oversættelse

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I NEW ZEALAND

EJER du en bibel som har et praktisk format og et letlæseligt skriftbillede? Er den opbygget sådan at du let kan finde de oplysninger du søger? Hvis du svarer ja, står du i gæld til Genèvebibelen fra 1560.

I dag er Genèvebibelen ret ukendt. Men i sin tid var denne bemærkelsesværdige oversættelse en bestseller, takket være dens ry for pålidelig gengivelse og dens banebrydende typografi og opsætning. De engelske dramatikere Shakespeare og Marlowe hentede deres bibelcitater fra den.

Men hvorfor blev denne efterspurgte engelske bibeloversættelse udarbejdet i den fransksprogede schweiziske by Genève? Hvad er karakteristisk for den? Hvorfor gik den af brug? Og hvorfor har den stadig værdi?

En bibeludgave præget af nytænkning

Genèvebibelen blev udarbejdet af en gruppe englændere der var flygtet fra religionsforfølgelse og trussel om dødsstraf efter at Mary Tudor (Maria den Blodige) havde besteget tronen i 1553. De lærde blev budt velkommen i Genèves protestantiske samfund. Byens veletablerede trykkerier og indbyggernes interesse for bibellæsning skabte gunstig grobund for oversættelse og trykning af bibler.

Genèvebibelen blev oversat af en stab under ledelse af William Whittingham. Den udkom i 1560 og blev snart flittigt læst i England. Den var lettere at læse end de tidligere bibeludgaver og var den første engelske bibel med inddeling i nummererede vers, sådan som vi kender det. Hver side var også forsynet med kolumnetitler, stikord øverst som hjælp til at stedfæste bestemte passager i teksten. Teksten var ikke sat med en massiv gotisk trykskrift, men hovedsagelig med læsevenlige typer i stil med dem der stadig er standard i engelsk bibeltrykning.

Indtil da var bibler blevet fremstillet i det store og uhåndterlige folioformat med henblik på højtlæsning i kirkerne. Genèvebibelen var håndterlig fordi den blev fremstillet i omtrent det halve format. Den var ikke kun velegnet til personlig læsning og fordybelse, men var også langt billigere.

Omhu med at udarbejde en pålidelig tekst

Genèvebibelens oversættere gjorde meget ud af at gengive de hebraiske grundords sprogtone og betydning. Guds navn, Jehova, forekommer nogle få steder, deriblandt Anden Mosebog 6:3 og 17:5 samt Salme 83:18. Forklarende tilføjelser blev fremhævet i kursiv, og grammatisk  bestemte indskud blev anbragt i klammer.

Den nye bibel fik hurtigt fodfæste i Skotland og fik status som landets anerkendte oversættelse. Den kom også i almindelig brug i England, og det menes at de såkaldte pilgrimsfædre medbragte den på deres berømte færd til Nordamerika i 1620. Genèvebibelen fandt også vej til andre britiske kolonier, deriblandt den fjerneste, New Zealand. I 1845 indlemmede guvernøren, sir George Grey, et eksemplar i sin bogsamling.

De omstridte marginalnoter

En af grundene til at folk blev ved med at værdsætte Genèvebibelen, var dens omfattende noteapparat. Oversætterne indføjede disse kommentarer fordi de erkendte at der i Bibelen forekommer ’vanskelige steder’, passager der var svære at forstå. (Sådanne marginalnoter var dog allerede forekommet i Tyndales oversættelse af Det Nye Testamente af 1534). Foruden marginalnoterne var Genèvebibelen forsynet med illustrationer, oversigter og landkort som tog sigte på at uddybe læsernes forståelse. Den rummede også slægtsfortegnelser og resuméer foruden et afsnit der tilskyndede til daglig bibellæsning.

Gejstlige fra den engelske statskirke vedgik privat at Genèvebibelen var fortrinligt oversat, men offentligt kritiserede de den fordi de fandt marginalnoterne for yderliggående. Ærkebiskoppen af Canterbury, Matthew Parker, kaldte dem „diverse forudfattede noter“. Kong Jakob I betegnede dem som ’meget partiske, usande og oprørske’. Det er ikke så sært eftersom nogle af kommentarerne anfægtede kongernes „guddommelige ret“!

Genèvebibelen går af brug

I 1604 autoriserede kong Jakob en ny oversættelse (King James Version) i håb om at England definitivt kunne blive Genèvebibelen kvit. Religionshistorikeren Alister McGrath oplyser at „den største hindring for at King James Version i det syttende århundrede vandt indpas, var Genèvebibelens uformindskede popularitet“. I mange år var Genèvebibelen menigmands foretrukne udgave, og den blev ved med at være den anerkendte bibel i Skotland. Lige til 1644 udkom der nye oplag.

The British and Foreign Bible Society har i en publikation bemærket at en „granskning af King James-Bibelen fra 1611 viser at dens oversættere . . . lod sig påvirke mere af Genève[-Bibelen] end af nogen anden engelsk bibeludgave“. Noget af Genèvebibelens banebrydende udformning og mange af dens nyskabende udtryk fandt vej ind i King James Version. Det gjaldt for eksempel fyndordet „Remember now thy Creator in the days of thy youth“ i Prædikeren 12:1 og talemåden „Solomon in all his glory“ i Mattæus 6:29.

Varige spor

Med tiden blev Genèvebibelen fortrængt af King James Version, men Genèvebibelen indtager en fremtrædende og blivende plads i litteraturhistorien. Den satte ikke kun nye normer for oversættelse, udformning og typografi, men blev også et vigtigt led i kæden af reviderede engelske bibler. Takket være den kom Bibelen inden for rækkevidde af mange der ellers næppe havde fået mulighed for at læse og granske Skriften.

Genèvebibelen beredte også vejen for King James Version og introducerede dermed bestemte bibelske udtryk i det engelske sprog og den engelske litteratur. Nok er denne gamle bibeloversættelse gledet ud i glemsel, men den har afgjort sat sit præg.

[Illustration på side 12]

Anden Mosebog 6:3 med Guds navn

[Illustrationer på side 13]

Kolumnetitler

En illustration

Marginalnoter

[Kildeangivelse]

Alle fotos med tilladelse af American Bible Society

[Kildeangivelse på side 12]

Alle fotos med tilladelse af American Bible Society