Når al fordom  er fortid

HAR du lagt mærke til om du selv har tendens til at nære fordomme? Drager du konklusioner angående en persons karakteregenskaber på baggrund af vedkommendes hudfarve, nationalitet, stamme eller etniske tilhørsforhold — selvom du ikke kender den pågældende? Eller er du i stand til at bedømme den enkelte på baggrund af vedkommendes egne egenskaber?

På Jesu tid havde de der boede i Judæa og Galilæa, „ikke noget samkvem med samaritanere“. (Johannes 4:9) En talemåde nedfældet i Talmud giver uden tvivl udtryk for hvordan mange jøder så på det: „Måtte jeg aldrig få en samaritaner at se.“

Selv Jesu apostle har måske i nogen grad næret fordomme mod samaritanere. Ved en lejlighed blev de meget uvenligt modtaget i en samaritansk landsby. Jakob og Johannes spurgte om de skulle nedkalde ild over de afvisende indbyggere. Jesu irettesættelse viste dem at deres holdning var meget forkert. — Lukas 9:52-56.

Senere fortalte Jesus en lignelse om en mand som var blevet overfaldet af røvere da han var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko. To forbipasserende, begge fromme jøder, var ikke indstillet på at hjælpe manden, men en samaritaner standsede op og forbandt hans sår. Derefter sørgede han for at manden fik den nødvendige pleje så han kunne blive rask. Denne samaritaner viste sig at være en sand næste. (Lukas 10:29-37) Måske hjalp Jesu lignelse hans tilhørere til at indse at deres fordom gjorde dem blinde for andres gode egenskaber. Nogle få år senere vendte Johannes tilbage til Samaria og forkyndte i mange af landsbyerne — muligvis også den som han tidligere havde ønsket skulle tilintetgøres. — Apostelgerninger 8:14-17, 25.

Også apostelen Peter måtte være upartisk da en engel sendte ham hen til Kornelius, en romersk centurion, for at fortælle ham om Jesus. Peter var ikke vant til at omgås ikkejøder, og de fleste jøder brød sig ikke om romerske soldater. (Apostelgerninger 10:28) Men da Peter så Guds ledelse i sagen, sagde han: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

Motivet til at bekæmpe fordom

Fordom er i strid med et grundlæggende princip som Jesus fremholdt: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Ingen af os bryder sig om at blive set ned på blot fordi vi har en bestemt hudfarve, en bestemt baggrund eller er født i et bestemt område. Fordom strider også mod Guds norm for upartiskhed. Bibelen lærer at Jehova „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker til at bo på  hele jordens flade“. (Apostelgerninger 17:26) Alle mennesker er altså brødre.

Gud bedømmer os desuden som enkeltpersoner. Han fordømmer ikke et menneske for noget den pågældendes forældre eller forfædre har gjort. (Ezekiel 18:20; Romerne 2:6) At man er blevet undertrykt af en anden nation er heller ikke en gyldig grund til at hade enkeltpersoner fra den pågældende nation. De fleste af dem er sandsynligvis på ingen måde ansvarlige for uretfærdighederne. Jesus lærte sine disciple at ’elske deres fjender og at bede for dem som forfølger dem’. — Mattæus 5:44, 45.

Takket være sådanne lærepunkter lykkedes det de kristne i det første århundrede at overvinde deres fordomme og blive et helt enestående internationalt brodersamfund. De kaldte hinanden brødre og søstre og betragtede hinanden som sådan, selvom de kom fra mange forskellige kulturer. (Kolossenserne 3:9-11; Jakob 2:5; 4:11) De principper som var drivkraften bag denne forandring, kan medføre de samme gode resultater i dag.

Hvordan fordomme bekæmpes i dag

Vi har nok alle sammen forudfattede meninger om andre, men de behøver ikke nødvendigvis blive til fordomme. I bogen The Nature of Prejudice står der: „Forudfattede meninger bliver kun til fordomme hvis de viser sig at være upåvirkelige af nye oplysninger.“ Fordomme kan ofte overvindes ved at folk lærer hinanden at kende. Samme kilde bemærker imidlertid at det kun er „sandsynligt at der sker en holdningsændring hvis der er tale om bekendtskaber som fører til at folk foretager sig ting sammen“.

Det var på den måde at John, en nigerianer af igbo-folket, overvandt sin fordom mod folk fra hausa-folket. Han  fortæller: „På universitetet mødte jeg nogle fra hausa-folket, og de blev mine venner. Jeg lagde mærke til at de fulgte nogle gode principper i deres liv. Da jeg i forbindelse med et fællesprojekt arbejdede sammen med en studerende fra hausa-folket, viste det sig at vi kom vældig godt ud af det med hinanden. Min tidligere makker, der tilhørte igbo-folket, gjorde derimod ikke sin del af arbejdet.“

Et middel mod fordom

Ifølge rapporten UNESCO Against Racism „kan undervisning blive et værdifuldt middel til bekæmpelse af nye former for racisme, diskrimination og udelukkelse af andre fra samfundet i almindelighed“. Jehovas Vidner mener at undervisning baseret på Bibelen er den bedste hjælp til det formål. (Esajas 48:17, 18) Når man anvender Bibelens lære i praksis, bliver mistanke erstattet af respekt, og had fortrængt af kærlighed.

Jehovas Vidner har erfaret at Guds ord hjælper dem til at overvinde deres fordomme. Bibelen giver dem både motivationen og tilskyndelsen til at foretage sig ting sammen med nogle som har en anden kulturel og etnisk baggrund. Christina, som blev citeret i den første artikel, er et af Jehovas Vidner. „Møderne i rigssalen giver mig mere selvtillid,“ fortæller hun. „Dér føler jeg mig tryg fordi jeg kan mærke at ingen nærer fordom mod mig.“

Første gang Jasmin, som også er et af Jehovas Vidner, blev udsat for racisme, var hun 9 år. „Torsdag har altid været ugens bedste dag for mig,“ siger hun. „Den aften skal jeg nemlig i rigssalen, og dér er alle så kærlige over for mig. De får mig til at føle at jeg er noget særligt; jeg bliver ikke set ned på.“

Projekter baseret på frivillig arbejdskraft sponsoreret af Jehovas Vidner er også med til at samle folk med vidt forskellig baggrund. Simon blev født i Storbritannien, men hans familie kommer fra De Caribiske Øer. Da han arbejdede som murer i forskellige byggefirmaer, blev han tit udsat for at folk havde fordomme mod ham. Men det var ikke tilfældet i den periode hvor han som frivillig arbejdede sammen med sine trosfæller på et byggehold. „Jeg har arbejdet sammen med Jehovas Vidner fra mange forskellige lande,“ fortæller Simon, „men vi lærte at komme godt ud af det med hinanden. Nogle af dem der blev mine bedste venner, kom fra andre lande og havde en anden baggrund end mig.“

Jehovas Vidner er naturligvis ufuldkomne. De må derfor fortsat bestræbe sig på at bekæmpe enhver tendens til fordom. Men bevidstheden om at Gud er upartisk, giver dem et stærkt incitament til at gøre det. — Efeserne 5:1, 2.

Lønnen for at bekæmpe fordom er stor. Det beriger vores tilværelse at omgås folk der har en anden baggrund end vi selv. Ved hjælp af sit rige vil Gud desuden snart sørge for at ’retfærdigheden vil bo’ blandt menneskene på jorden. (2 Peter 3:13) Til den tid vil al fordom være overvundet én gang for alle.

[Ramme på side 11]

Er du fordomsfuld?

For at få afklaret om du uden at vide det nærer visse fordomme, kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

1. Går jeg ud fra at nogle som kommer fra et bestemt område eller land, eller som har en bestemt etnisk baggrund, har visse negative egenskaber — at de eksempelvis er dumme, dovne eller nærige? (Mange vittigheder er med til at holde liv i den slags fordomme).

2. Har jeg en tendens til at give indvandrere eller folk af en anden etnisk oprindelse skylden for mine økonomiske eller sociale problemer?

3. Har jeg ladet mig påvirke af det gamle had som man, dér hvor jeg bor, nærer mod et andet land, i en sådan grad at jeg betragter folk fra dette land som mine fjender?

4. Er jeg i stand til at betragte enhver jeg møder, individuelt — uden hensyn til den pågældendes hudfarve, kultur eller etniske baggrund?

5. Er jeg glad for at få lejlighed til at lære folk med en anden kulturel baggrund at kende? Bestræber jeg mig for at gøre det når muligheden er der?

[Illustration på side 8]

I lignelsen om den barmhjertige samaritaner lærte Jesus os hvordan vi kan overvinde fordom

[Illustration på side 8]

Mens Peter opholdt sig i Kornelius’ hjem, sagde han: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk“

[Illustration på side 9]

Bibelundervisning forener folk med forskellig baggrund

[Illustration på side 9]

Jehovas Vidner praktiserer det de har lært

[Illustration på side 10]

Christina — „Møderne i rigssalen giver mig mere selvtillid“

[Illustration på side 10]

Jasmin — „Alle er så kærlige over for mig. De får mig til at føle at jeg er noget særligt; jeg bliver ikke set ned på“

[Illustrationer på side 10]

Simon, en international byggearbejder — „Vi lærte at komme godt ud af det med hinanden“