Når en af dine nærmeste rammes af en psykisk sygdom

DET begyndte som en ganske almindelig morgen for familien Johnson. * De var alle fire oppe og i tøjet. Gail mindede sin 14-årige søn, Matt, om at klokken var mange, og at han ville komme for sent til bussen. Hvad der derefter skete var fuldstændig uventet. Inden for en halv time overmalede Matt en væg i soveværelset med spraymaling, prøvede at sætte ild til garagen og forsøgte at hænge sig oppe på loftet.

Gail og hendes mand, Frank, fulgte efter ambulancen der kørte Matt til hospitalet, mens de desperat forsøgte at forstå hvad der lige var hændt. Desværre viste det sig kun at være begyndelsen. Mange psykotiske episoder fulgte, og Matt blev indhyllet i en dyster verden af sindslidelse. I de fem år hans pinsler varede, forsøgte han flere gange at begå selvmord, han blev arresteret to gange, indlagt på et psykiatrisk hospital syv gange og var til utallige møder med psykiatere. Venner og slægtninge var ofte i vildrede med hvordan de kunne hjælpe eller trøste.

Man anslår at på verdensplan vil 1 ud af 4 blive ramt af en sindslidelse på et eller andet tidspunkt i deres liv. I betragtning af denne skræmmende statistik er der store chancer for at en af dine forældre, dit barn, en af dine søskende eller en ven, rammes af en sindslidelse. Hvad kan du gøre hvis en af dine nærmeste kommer i en sådan situation?

● Kend symptomerne. Umiddelbart er det ikke altid let at diagnosticere en psykisk sygdom. Familie og venner kan tro at symptomerne skyldes hormonale forstyrrelser, fysisk sygdom, personlige svagheder eller vanskelige omstændigheder. Matts mor havde tidligere bemærket at der var noget galt med Matt, men som forældre troede de at drengens humørsvingninger havde at gøre med puberteten og derfor var forbigående. Men sker der væsentlige ændringer i søvnmønster, spisevaner eller opførsel kan det være tegn på noget mere alvorligt. En grundig undersøgelse hos en specialist kan være vejen til en virkningsfuld behandling og et bedre liv for den syge.

● Lær om sygdommen. Det er som regel svært for en der er psykisk syg, selv at gøre sig bekendt  med sin sygdom. Derfor er det godt hvis du fra pålidelige kilder kan skaffe nøjagtige oplysninger om sygdommen; på den måde vil du bedre kunne forstå hvad det er din pårørende slås med. At du er velinformeret, vil også hjælpe dig til lettere at kunne tale åbent med andre om emnet. Gail gav for eksempel Matts bedsteforældre nogle pjecer fra lægen så de var underrettede og dermed følte sig mere engagerede.

● Søg behandling. Selvom nogle psykiske sygdomme er langvarige, kan en del sindslidende ved hjælp af den rigtige behandling få et stabilt og udbytterigt liv. Men desværre har mange det dårligt i flere år før de søger hjælp. Ligesom det er nødvendigt at opsøge en hjertespecialist hvis man lider af en alvorlig hjertesygdom, er der også brug for at få professionel hjælp hvis man er psykisk syg. En psykiater kan for eksempel ordinere medicin der, hvis den tages regelmæssigt, kan hjælpe mod humørsvingninger, angst og tankeforstyrrelser. *

● Tilskynd den psykisk syge til at søge hjælp. Sindslidende kan ikke altid indse at de har brug for hjælp. Hvis en er psykisk syg, kan du foreslå vedkommende at tage til en bestemt læge, læse noget om emnet eller tale med en der har oplevet noget lignende, og som har klaret sig igennem det. Det kan godt være at dine råd ikke bliver fulgt. Men hold dig aldrig tilbage fra at gribe ind hvis en i din varetægt er i fare for at skade sig selv eller andre.

● Skyd ikke skylden på nogen. Endnu kender forskere ikke til fulde det komplicerede samspil mellem arvelige, miljømæssige og sociale faktorer der medvirker til en unormal hjernefunktion. En kombination af faktorer som kan bidrage til psykisk sygdom, er for eksempel hjerneskade, alkohol- og stofmisbrug, et stressfremkaldende miljø, en biokemisk ubalance samt arveanlæg. Det hjælper ikke at beskylde den syge for selv at have gjort noget som kan have bidraget til sygdommen. Det er langt bedre at du bruger dine kræfter på at støtte og opmuntre.

● Hav realistiske forventninger. Det kan virke meget nedslående hvis du forventer mere af den psykisk syge end han eller hun kan leve op til. Omvendt kan det føre til en følelse af håbløshed hvis du lægger for meget vægt på den syges begrænsninger. Vær derfor realistisk i dine forventninger. Det betyder selvfølgelig ikke at forkerte handlinger skal tolereres. Som alle andre kan en der er psykisk syg, lære af konsekvenserne af sine handlinger. Hvis den sindslidende bliver voldelig, kan det være nødvendigt at få hjælp af myndighederne eller at sætte visse begrænsninger, både for at beskytte den syge og omgivelserne.

● Bevar kommunikationen. Det er meget vigtigt at bevare en god kommunikation, også  selvom det til tider virker som om det du siger, bliver misfortolket. Det kan være vanskeligt at forudsige hvordan en der er psykisk syg, vil reagere, og de følelser der gives udtryk for, står måske slet ikke i forhold til en given situation. Men kritiserer man det den sindslidende siger, kan det føre til at vedkommende som i forvejen er deprimeret, også får skyldfølelse. Når ord ikke hjælper, så sæt dig stille ned og lyt. Vis forståelse for den syges tanker og følelser, uden at fordømme. Bestræb dig for at bevare roen. Det er godt for jer begge at du regelmæssigt og på en naturlig måde viser din omsorg. Det kan Matt tale med om. Få år efter sin sygdom gav han udtryk for sin taknemmelighed mod dem der som han sagde, „hjalp mig da jeg ikke ville have hjælp“.

● Glem ikke resten af familien. Når en familie er nødsaget til at koncentrere sig om et familiemedlem der befinder sig i en krise, kan andre i familien let blive overset. Matts søster, Amy, følte en tid at hun „levede i skyggen af sin brors sygdom“. Hun bagatelliserede det hun udrettede for ikke at henlede opmærksomheden på sig selv. Men samtidig virkede det som om hendes forældre ville have at hun skulle præstere mere end hun gjorde, som om hun skulle kompensere for sin brors mangler. I en sådan situation kan søskende godt føle sig forsømt, og det kan føre til at de søger at få opmærksomhed ved at skabe problemer. Kriseramte familier har brug for hjælp hvis alle familiemedlemmers behov skal tilgodeses. Mens familien Johnson for eksempel var helt opslugt af Matts problemer, fik Amy hjælp fra venner i den lokale menighed af Jehovas Vidner der viste hende ekstra opmærksomhed.

● Gode mentalhygiejniske vaner. For at fremme en sund mental tilstand må man tænke på både kost, motion, søvn og sociale aktiviteter. Enkle sammenkomster med nogle få venner virker ikke så skræmmende. Man skal også huske at alkohol kan forværre symptomerne og gribe forstyrrende ind på virkningen af medicin. Familien Johnson forsøger nu at fastholde en mentalhygiejnisk rutine som gavner alle i familien, men især deres søn.

● Vær opmærksom på dine egne behov. Det stress der følger med at tage sig af en der er psykisk syg, kan skade ens eget helbred. Det er derfor altafgørende at du er opmærksom på dine fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov. Familien Johnson er Jehovas Vidner. Gail mener at hendes tro har været en stor hjælp til at klare familiekrisen. Hun siger: „De kristne møder var afstressende. På de tidspunkter blev bekymringerne lagt til side, og der blev fokuseret på de mere vigtige ting og på håbet for fremtiden. Jeg har utallige gange bedt om at få lindring, og hver gang er der sket noget som dulmede smerten. Med Jehova Guds hjælp fik jeg fred i sindet, noget som ellers syntes umuligt i betragtning af vores situation.“

Matt er nu voksen og har fået et nyt syn på livet. „Jeg tror at det jeg har været igennem, har gjort mig til et bedre menneske,“ siger han. Hans søster, Amy, synes også at hun har lært noget af det de har været igennem. Hun siger: „Jeg er mindre kritisk over for andre. Man kan aldrig helt vide hvad nogle går og slås med. Det kan kun Jehova Gud.“

Hvis en af dine nærmeste er psykisk syg, så husk altid at et lyttende øre, en hjælpende hånd og et åbent sind kan medvirke til at vedkommende klarer sig igennem — og måske endda blomstrer op igen.

[Fodnoter]

[Ramme på side 21]

Symptomer på psykisk sygdom

Hvis en i din familie har nogen af disse symptomer, kan det være nødvendigt at han eller hun henvender sig til en læge eller en psykiater:

• Vedvarende tristhed eller irritabilitet

• Manglende lyst til at være sammen med andre

• Ekstremt svingende humør

• Intens vrede

• Voldelig adfærd

• Alkohol- eller stofmisbrug

• Overvældende angst, bekymring og ængstelse

• Overdreven frygt for at tage på i vægt

• Væsentlige ændringer i spise- eller sovevaner

• Hyppige mareridt

• Tankeforstyrrelser

• Vrangforestillinger eller hallucinationer

• Tanker om død eller selvmord

• Manglende evne til at tackle problemer og daglige gøremål

• Benægtelse af åbenlyse problemer

• Uforklarlige smerter forskellige steder i kroppen

[Illustration på side 22]

Når ord ikke hjælper, så sæt dig stille ned og lyt