Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et babyboom som følge af fertilitetsbehandling

Et babyboom som følge af fertilitetsbehandling

Et babyboom som følge af fertilitetsbehandling

Da en lille pige som fik navnet Louise Joy Brown, kom til verden i Oldham i England den 25. juli 1978, var det en opsigtsvækkende fødsel der fandt sted. Louise var det første reagensglasbarn i historien.

NI MÅNEDER tidligere var Louise blevet undfanget på et laboratorium ved hjælp af en teknik der kaldes in vitro fertilisation (IVF), eller reagensglasbefrugtning. Befrugtningen skete i en petriskål hvor et æg fra hendes mor og sæd fra hendes far var blevet anbragt. Da den befrugtede ægcelle to og en halv dag senere ved deling var blevet til otte mikroskopiske celler, blev denne lille klynge celler indført i moderens livmoder, hvor den normale udvikling kunne finde sted. Louises fødsel var begyndelsen på et helt nyt kapitel inden for fertilitetsbehandling.

IVF satte skub i det der i dag kaldes assisteret reproduktionsteknologi (ART) — eller blot assisteret reproduktion — som indbefatter alle de former for fertilitetsbehandling hvor æg og sæd bringes i tættere kontakt. I 1984, for eksempel, fødte en kvinde i Californien et barn efter at være blevet gravid med en anden kvindes æg. Samme år blev der i Australien født et barn udviklet af et embryo som havde været nedfrosset. I 1994 fødte en 62-årig kvinde i Italien et barn efter at have fået anbragt donoræg befrugtet med hendes mands sæd, i sin livmoder.

En progressiv udvikling

I dag, cirka 25 år efter at Louise Joy Brown blev født, råder forskere over en mængde lægemidler og højteknologiske metoder som har vendt op og ned på behandlingen af barnløshed. (Se rammerne „Forskellige former for behandling af barnløshed“ og „Hvilke risici er der?“). Sådanne gennembrud har ført til en drastisk vækst i antallet af børn født ved hjælp af assisteret reproduktion. I 1999 resulterede assisteret reproduktion i mere end 30.000 fødsler alene i USA. I nogle skandinaviske lande bliver mellem 2 og 3 procent af de børn der fødes, undfanget ved hjælp af sådanne behandlingsmetoder. På verdensplan fødes der årligt cirka 100.000 børn som følge af reagensglasbefrugtning. Det anslås at der er blevet født cirka én million reagensglasbørn siden 1978.

Assisteret reproduktion anvendes hovedsagelig i de industrialiserede lande. Hver behandlingscyklus koster tusinder af kroner, og i mange lande dækkes disse udgifter hverken af offentlige eller private sygeforsikringer eller af sygeforsikringer som betales af arbejdsgiveren. Tidsskriftet Times har skrevet at „en 45-årig kvinde som har været igennem syv IVF-behandlingscyklusser, meget let kan komme til at betale 100.000 dollars for behandlingen“. Men for barnløse par hvis eneste alternativ til selv at få et barn er adoption, giver sådanne behandlingsmetoder nyt håb. De fertilitetsbehandlinger der anvendes i dag, er rettet mod et bredt spektrum af årsager til mænds og kvinders manglende evne til at få børn. *

Hvorfor så populær?

En af grundene til at flere og flere par ønsker at gøre brug af assisteret reproduktion, er vor tids livsstil. En rapport udgivet af American Society for Reproductive Medicine oplyser: „Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget i de sidste tre årtier eftersom flere og flere kvinder har fokuseret på uddannelse og karriere og har ventet med at gifte sig. Samtidig er en stor gruppe kvinder der blev født under babyboomet (1946-1964), nu tæt på afslutningen af den fødedygtige alder, hvilket har medført at flere kvinder i denne alder ønsker at blive behandlet for infertilitet.“

Nogle kvinder er måske ikke klar over hvor hurtigt deres evne til at få børn svækkes efterhånden som de bliver ældre. Ifølge U.S. Centers for Disease Control and Prevention er sandsynligheden for at en kvinde kan få et barn ved hjælp af sine egne æg når hun er nået 42-årsalderen, mindre end 10 procent i forhold til perioden hvor hun var mest frugtbar. Der bliver derfor ofte benyttet donoræg til ældre kvinder som ønsker assisteret reproduktionsbehandling.

En af de nyere behandlingsmetoder nogle barnløse par benytter sig af, er „adoption“ af et overskydende embryo efter fertilitetsbehandling af et andet barnløst par. Det anslås at der alene i USA er oplagret cirka 200.000 frosne embryoer. En CBS-nyhedsrapport meddelte for nylig: „I årevis har embryodonation ubemærket fundet sted i mindre målestok.“

Det er ikke overraskende at udviklingen inden for assisteret reproduktion har givet anledning til en række spørgsmål. Hvilke etiske og moralske aspekter er der ved disse behandlingsmetoder? Hvad er Bibelens syn på dette emne? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnote]

^ par. 7 Blandt årsagerne til sterilitet hos kvinder kan nævnes endometriose, problemer med æggestokkene og blokerede æggeledere. Sterilitet hos mænd skyldes ofte sparsom eller manglende sædproduktion.

[Ramme/illustration på side 4]

FORSKELLIGE FORMER FOR BEHANDLING AF BARNLØSHED

ARTIFICIAL INSEMINATION (AI). Insemination. En teknik hvor sæd indføres i kvindens kønsorganer på anden måde end ved samleje. Det er ofte denne metode der anvendes i første omgang.

GAMETE INTRAFALLOPIAN TRANSFER (GIFT). Ved denne teknik udtager man æg fra kvindens æggestok. Æg og sæd blandes i laboratoriet, og ved hjælp af et laparoskop (et kikkertapparat som kan bruges til at undersøge bughulen) anbringes sæden og de ubefrugtede æg i kvindens æggeleder gennem bugvæggen.

INTRACYTOPLASMIC SPERM INJECTION (ICSI). (Ses forstørret til venstre) Mikroinsemination. En teknik hvor en enkelt sædcelle indsprøjtes direkte i en ægcelle.

IN VITRO FERTILIZATION (IVF). In vitro fertilisation, også kaldet reagensglasbefrugtning. En teknik hvor man udtager æg fra kvindens æggestok, befrugter dem uden for kroppen og indfører dem i livmoderen gennem livmoderhalsen.

ZYGOTE INTRAFALLOPIAN TRANSFER (ZIFT). En teknik hvor æg udtages fra en kvindes æggestok og befrugtes uden for kroppen. Et befrugtet æg anbringes dernæst i æggelederen gennem et lille snit i bugvæggen.

[Kildeangivelser]

Oplysningerne i denne ramme er baseret på Reproductive Health Information Source, U.S. Centers for Disease Control and Prevention.

Med tilladelse af University of Utah Andrology and IVF Laboratories

[Ramme/illustration på side 5]

HVILKE RISICI ER DER?

MENNESKELIGE FEJL. I USA, Holland og Storbritannien er det på fertilitetsklinikker sket at man ved en fejltagelse har fået forbyttet sædceller eller embryoer. I ét tilfælde fik et ægtepar tvillinger af en anden race, og i et andet tilfælde fødte en kvinde tvillinger som tilhørte hver sin race.

FLERFOLDSGRAVIDITETER. Undersøgelser har vist at flerfoldsgraviditeter — et resultat af at flere embryoer er blevet overført til livmoderen — øger risikoen for en for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, dødfødsel og på længere sigt invaliditet.

MEDFØDTE DEFEKTER. Ifølge en undersøgelse er der hos børn undfanget ved hjælp af IVF en øget risiko for medfødte defekter, som for eksempel hjerte- eller nyreproblemer, ganespalte eller manglende nedstigning af testiklerne.

MØDRENES HELBRED. Komplikationer som følge af hormonbehandling eller en flerfoldsgraviditet udgør en sundhedsrisiko for moderen.